Min mand og jeg
blev forældre for et år siden og har siden da haft lyst til at flytte ud af
København for at få noget større.
Vi sparer op, men
har haft svært ved at overholde budgettet, fordi vi egentlig godt kan lide, det
liv vi lever lige nu og har haft svært ved at tage springet. Bliver det i 2026,
vi gør det?
Mvh Julie
Nillou svarer:
Når jeg lægger kort, har jeg en regel
om, at man ikke stiller ja/nej spørgsmål, fordi det svar altid findes hos
spørgeren selv. Min opgave er at guide dig hen til dit eget svar, så om det er
i år, det sker, ved jeg ikke, men lad os undersøge det.
Du er lige præcis født under Løvens sol, der
skifter fra Krebsen den 23.7. Tallet 23 bliver betragtet som et af de heldigste
tal numerologisk med en høj vibration af beskyttelse, en følelse af, at tingene kommer let til én, samt held med penge. Løven som stjernetegn er styret af selveste solen. I tarotkort er Løven
repræsenteret ved The Sun, arkanakort nummer 19, som sådan set er det heldigste
kort i hele sættet.
Løven er et ildtegn, og ild handler om
bevægelse, handling, mod og transformation, og så har løven en hemmelig
superkraft. Den kan manifestere bedre end noget andet tegn, når dine ønsker går
igennem hjertet. Det vender jeg tilbage til.
2026 er Ildhestens år startende den 17.
februar, og Ildhesten er en energi, du vil genkende og trives i. Hvis du er
bevidst om, hvad du ønsker dig, og gør dine forberedelser, så er der kun
tilbage at handle.
Jeg har lagt mærke til en lidt besynderlig
ting ved det her med at flytte; ofte tager det frustrerende lang tid, for på
den ene side kan man være mentalt klar, men på den anden side er ens krop og
underbevidsthed ikke på plads, og derfor forhales processen. Det er, som om man
ikke kan flytte fra noget, man ikke har taget ordentligt afsked med. Byen
repræsenterer livet før, mens det at flytte ud, er fremtiden, som man måske
endnu ikke er vokset sig fuldt ind i.
Skriv til Nillou
Har du et spørgsmål, som du gerne vil have hjælp til, så skriv til Nillou. Det kan være om karriere, kærlighed, familie, relationer eller andre problemer, du meget gerne vil have løst. Hver uge svarer hun på læsernes spørgsmål ved at trække tarotkort og bruge sit klarsyn.
Send din mail til knutzen@alt.dk
Spørgeren skal som minimum skrive sin dato for fødsel og køn + hvis der er andre faktuelle forhold, der er relevante i fht dilemmaet. Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt på alt.dk.
Nillou Zoey Johannsen fik sit første sæt tarotkort da hun var 28 år og har de siden da fordybet sig i både astrologi og numerologi der har tråde til tarottens univers. Hun er uddannet journalist og har skrevet to romaner ved siden af sin spirituelle passion.
Og så er der det her sweet spot med
forældreskab til et barn, hvor I faktisk stadig kan genbesøge lidt af jeres
gamle jeg. I har søvnunderskud, men endnu ikke i kronisk form, der er stadig
rum til at være kærester. Husk lige at nyde og suge alt det søde fra denne helt
særlige tid med jeres første barn – vi kan først give ordentligt slip, når vi
er fuldt ud bevidste om og taknemmelige for alt det, vi allerede har lige nu og lige her.
Løven har et stærkt hjerte, og faktisk er Ildhestens år også et år, hvor hjertet råder. Når du med hele dit hjerte ønsker
at flytte – og når du har taget afsked med alt det, der er nu, og kun er fyldt
med spændt forventning over alt det nye, der kommer, så er der intet, der kan
stoppe dig.
Dine tarotkort (Page of Cups, Five of
Pentacles og Queen of Swords) fortæller dig, at du er et godt sted
følelsesmæssigt, men så er der økonomien, der presser dig. Five of Pentacles
er et kort om, at man ikke føler, at man har nok. Man er uden for fællesskabet og
kan ikke finde en vej ind, også selvom vejen er lige foran en. Jeg læser det
som en overordnet frygt – både for ikke at have nok til at realisere dine og
jeres drømme for at forlade det, du kender, og for ikke at komme til at trives
og høre til i det nye.
Sværdenes dronning beder dig om at være
rationel og bruge dit klarsyn. Hvis du vil flytte, så se at kom i gang med at
planlægge. Sæt grænser for forbruget, og vær ærlig – både over for dig selv og
din partner.
Hvis du vil gå dybere, kan du undersøge, hvad det er for gamle
følelser af mangel og frygt, der dukker op i dig eller jer. Brug dronningens skarpe klarsyn (og
sandhedens sværd) til at skære igennem de gamle overbevisninger og se, at
du altid kan folde dine drømme ud, når du har dannet dig et reelt overblik (også
geografisk) over, hvor du og I gerne vil og kan bevæge jer til i 2026.