Jakob Kjeldbjerg og Viola Dahl foran fotovæg med TV3- og Viaplay-logoer.
Forpremiere på "Robinson Ekspeditionen" 2026 Jakob Kjeldbjerg og Viola Dahl

Viola indrømmer: Håbede på snyd i "Robinson"

EMS-instruktøren havde håbet på skjulte måltider og mere hjælp fra produktionen.

logo herognu HER&NU HN

Selvom Viola Dahl havde forsøgt at forberede sig især mentalt på at deltage i "Robinson Ekspeditionen", fordi hun vidste, at dagene kunne blive lange, så var der alligevel noget, der kom bag på hende under programmet.

– Det kom mest bag på mig al den ventetid, der var, og jeg havde måske også regnet med, at vi ville få lidt mere mad bag kameraerne og lidt flere ting, men nej, det var der ikke noget af, fastslår Viola og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter videoen med Viola.

– Jeg håbede, der var lidt snyd og lidt aftensmad hist og her, men nej, der var ingenting.

Selvom programmet ikke bød på snyderi og skjulte måltider, er Viola glad for, at hun deltog.

– Jeg har set Robinson fra barnsben, og man sidder jo altid derhjemme og tænker, hvor hårdt kan det være. Indtil man står dernede, og ja, det er mega hårdt, men nemt at sige fra sofaen af, så det var fedt at komme ned og prøve det selv, fortæller hun.

Mange af deltagerne fortæller om, at de ændrer forskellige ting efter programmet, og for Viola var det især i forhold til sin mobiltelefon, at hun endte med at ændre adfærd. Hør mere om det i videoen længere oppe i artiklen.

Se hvordan Viola klarer sig i "Robinson Ekspeditionen" hver mandag på TV3 og Viaplay.