Rasmus Brohave

Rasmus Brohave åbner op om børn: Var i tvivl i flere år

I et nyt afsnit af "Bålsnak" åbner Rasmus Brohave op om en tvivl, der tidligere har fyldt i hans liv. 

logo herognu HER&NU HN

I Rasmus Brohaves serie på YouTube med navnet "Bålsnak" har han i gårsdagens afsnit inviteret Benjamin Hav ind til en længere snak om løst og fast.

Og da emnet falder på børn, åbner Rasmus Brohave op om en tvivl, der har fyldt i nogle år af hans liv. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

– Jeg havde lige et par år for nogle år siden, hvor jeg var lidt i tvivl, om det var noget for mig, fortæller Brohave om at få børn og tilføjer:

– Jeg tror egentlig bare, at det var en egoistisk tanke. Jeg har det jo egentlig ret godt, som jeg har det lige nu. Jeg havde ikke noget ansvar og så videre. 

Men i takt med, at den 28-årige YouTube-stjerne blev ældre, så forsvandt tvivlen også. 

– Men så kunne jeg også mærke, efter jeg er blevet lidt ældre, at jeg vil da enormt gerne have nogle børn. Jeg har nok bare ikke på det tidspunkt været et sted i mit liv, hvor jeg har været klar til det. 

– Jeg tror, du vil blive en rigtig rigtig god far, tilføjer Benjamin Hav, og det vækker glæde hos Brohave. 

Rasmus Brohave offentliggjorde tidligere på året, at han havde fundet kærligheden i en jævnaldrende pige, som han nu har været sammen med i et halvt års tid.