Mette Britt Overmark og datter til Støt Brysterne

"Gift ved første blik"-Mette har nået vigtig milepæl: Jeg bliver rørt og overvældet

Mette Britt Overmark har nået en vigtig milepæl, som hun tirsdag kunne fejre i de helt rigtige omgivelser. 

logo herognu HER&NU HN

Tirsdag eftermiddag blev Årets Sløjfe for Støt Brysterne præsenteret ved et offentligt arrangement på Designmuseum Danmark. 

Her var Mette Britt Overmark fra sidste års sæson af "Gift ved første blik" mødt op sammen med sin datter. Mette har selv haft brystkræft, så for hende er det vigtigt at komme. 

– Jeg synes, det er meget rørende at være til de her events, som er en vigtig begivenhed. Jeg bliver altid rørt og overvældet over det. Det er noget, jeg prioriterer at komme til, fordi jeg synes, det er så vigtigt, forklarer Mette, der havde sin datter med. 

– Jeg har taget min datter med i dag, fordi jeg synes, at det er vigtigt, hun også oplever den opmærksomhed og kærlighed, der er ved de her arrangementer. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Mette kunne til arrangementet fejre sin egen sejr og en vigtig milepæl. 

– Jeg er kræftfri, og jeg har lige passeret det her femårsmærke, som er en stor milepæl, man går efter, når man har haft kræft. Jeg døjer stadig med mange senfølger, og det er alle senfølger, man ikke kan se. Det er svært, for man skal tit retfærdiggøre alt det usynlige, det er noget andet, hvis det er et åbent benbrud, eller hvis man er skaldet og ser syg ud, forklarer Mette. 

Mette kæmper for eksempel med et mentalt overskud, og så har hun kroniske smerter efter nogle af operationerne. Derudover har hun uro i kroppen og ondt i led samt en for tidlig overgangsalder. 

– Træning prioriterer jeg rigtig højt for at få min hverdag til at hænge sammen, siger Mette. 

Intet nyt på kærlighedsfronten

Siden Mette giftede sig med Thomas i DR-programmet og blev skilt igen, har det stået stille på kærlighedsfronten. 

– Det går, som det plejer. Der sker ingenting. Jeg er single og har parkeret dating lidt, fordi jeg har det godt solo. Jeg bruger min tid og energi på børnene lige nu. Jeg vil gerne have en kæreste, men datingjunglen er lidt stressende, lyder det fra Mette med et smil.