Instruktør guider kvinde med pistol på udendørs skydebane
Lasse og Winnie på skydedate i "Landmand søger kærlighed".

“Landmand søger kærlighed”-Lasse: Derfor valgte jeg Winnie

Lasse skal tage det endelige valg i "Landmand søger kærlighed", og nu åbner han op om overvejelserne bag.

logo herognu HER&NU HN

I dagens afsnit af "Landmand søger kærlighed" skal Lasse Korsgaard tage en svær beslutning. Landmanden er nået dertil i processen, hvor han skal invitere enten Joan eller Winnie på romantisk weekend.

Her faldt valget på Winnie, for som 63-årige Lasse formulerer det til HER&NU over telefonen: "lige børn leger bedst". 

Artiklen fortsætter under videoen...

– Jamen det er jo nemt. For det er hende, som jeg passer bedst sammen med – det føler jeg da i hvert fald. 

– Jeg kunne se potentiale med begge kvinder, og de taler meget begge to. Kvinderne har flere lighedspunkter. Joan og jeg havde det sjovt sammen, men hvis jeg forestiller mig fremtiden, så passer Winnie bedst ind, siger Lasse. 

På daværende tidspunkt havde Lasse mange venskabelige følelser for Winnie. De romantiske følelser tager dog længere tid for Lasse at udvikle. 

– Det starter altid dér. Det gør det i hvert fald for mig, siger Lasse, som også passer på sig selv i kærlighedsrelationer. 

– Jeg er jo en følsom mand. Det kan godt være, jeg kan være sjov, men det varer lige lidt det andet. Det er brændt barn skyr ilden. Når du har fået bank nok, skal du nok lære. Det er sådan det er. 

Besøg på gården?

Da Lasse sagde farvel til Joan, var det med bemærkningen, at hun skulle komme forbi til besøg på gården.

Sidenhen er venskabet dog gledet ud i sandet. 

– Vi har ikke holdt kontakten som sådan. Hun har været forbi, men jeg var desværre ikke hjemme, fordi jeg var ude at lave alt mulig andet,  afslutter Lasse.

Du kan se, hvordan det går Lasse og Winnie i "Landmand søger kærlighed" tirsdag klokken 20.00 på TV 2 eller TV 2 PLAY.