Mette Sommer og Kristian Lindegaard til premiere på "Far, Far & Børn" i Park Bio på Østerbro.

Mette Sommer: Derfor stopper hun med at dele sønnen

Tv-kendissen vil ikke længere dele billeder af sin søn på sociale medier, når han fylder to år. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I mediebilledet har debatten om, hvorvidt man skal dele sine børn på sociale medier eller ej længe eksisteret. 

En af dem, som har postet billeder af sin søn på sociale medier, er tv-kendis og influencer Mette Sommer. 

Artiklen fortsætter under videoen...

Men det vil hun ikke fortsætte med. 

Det fortæller hun i nyeste afsnit af "Marcus og Realitypanelet", som hun gæster i selskab med "Bachelor"-veninden Helena Witt. 

– Når Sigurd fylder to år, så kommer han ikke på sociale medier længere. Jeg kommer ikke til at dele hans ansigt. Jeg ved ikke med nummer to. Den må vi tage derfra, siger Mette Sommer. 

Det er da også en overvejelse, som længe har rumsteret.

– Jeg havde tankerne, da han blev 1 år. Så har jeg gået og mærket efter. Nu er han blevet så meget en person, at nu skal han væk. Nu vil jeg gerne beholde ham for mig selv. Han er blevet et individ nu. Før var han – i gåseøjne – bare en baby. Nu er han Sigurd, og det vil jeg gerne holde for mig selv, fortæller Mette, som venter barn nummer to til februar. 

Det er ikke den eneste ting, Mette Sommer har overvejet, når det kommer til moderskabet.

– Jeg skal have mere barsel med nummer to. Det har jeg lært. Det bliver ikke skal-ting at lægge ting op. Så vil jeg hellere holde barsel-barsel. Jeg kommer nok til at lægge op: Prøv at se, hvor dejlig baby er. Men jeg kommer ikke til at lave samarbejder og andre arbejdsopgaver, slår hun fast. 

Du kan høre hele podcasten "Marcus og Realitypanelet" med Mette Sommer og Helena Witt lige her: