Katrine Engberg mener, at kvinder sladrer mere end mænd – men hun forstår godt hvorfor

Krimiforfatteren Katrine Engberg er netop nu aktuel med bogen ”Tandfeen,” der er baseret på et voldsomt rygte, som verserer på det sociale netværk Reddit.

Rygtet går på, at der skulle findes et magtfuldt menneske i Danmark, som får seksuel tilfredsstillelse ved at trække tænder ud på sexarbejdere – og for Katrine Engberg er der to helt klare grunde til, at hun har taget udgangspunkt i de voldsomme rygter i sin nye bog.

– Det er et rygte, der er så bizart, så ulækkert og så langt ude, at jeg virkelig håber, at det bare er et rygte. Men det er også et rygte, der har ansporet min fantasi. Som krimiforfatter kan jeg selvfølgelig godt lide at tænke i kriminalhistorier, og jeg synes, der er noget morbidt fascinerende ved sadisme. Folk, der godt kan lide at påføre andre smerte. Det er en dimension af menneskeheden, som findes, og som er svær at forstå, når man ikke selv har den, siger hun og fortsætter:

– Rygtet spiller ind i en indignation i mig, som jeg forestiller mig, at jeg deler med mange mennesker. En enorm træthed over igen og igen at skulle høre på historier om en eller anden magtfuld og magtfuldkommen mand, der har udnyttet sin indflydelse til at begå overgreb på folk, der var under ham i hierarkiet. Hold kæft, jeg kan det ikke mere. Jeg synes simpelthen, det er så ubegribeligt, at vi ikke snart kan blive det kvit. Altså, hvad fanden sker der? Så de to ting, rygter og magtfuldkomne mænd, har været drivkraften for mig i forhold til at skrive ”Tandfeen.”

LÆS OGSÅ

Mette Frederiksen har et tydeligt budskab: ”Kvinder, I skal simpelthen turde noget mere”

Mette Frederiksen er netop blevet statsminister for tredje gang, og ALT for damerne har mødt hende til en snak om lederskab, ligestilling og kønsroller – og ifølge hende er der især en tendens til, at kvinder taler sig selv ned og trækker fra, hvor mænd lægger lidt til.

Selvom hendes bog er baseret på et rygte, så mener Katrine Engberg, at hun generelt sladrer mindre, end hun tidligere har gjort. Men hun deler hjem med tre mænd, som udover hendes mand, Jakob Engberg Jensen, også tæller hans søn og hendes søn, og i den forbindelse har hun fået øje på en væsentlig forskel kønnene imellem:

– Jeg oplever, at jeg som kvinde har et meget udtalt behov for at samtale om alt, hvad der foregår i mig. Jeg har daglig korrespondance med mine veninder om følelser og eksistens for at kunne mærke, hvem jeg er, og det behov oplever jeg bare overhovedet ikke hos de tre, jeg bor sammen med. I hvert fald ikke som et inkarneret grundbehov. Omvendt ser jeg et nørderi hos mænd, som hverken jeg eller mine veninder har, og som jeg misunder dem. Det her med at fordybe sig fuldstændig. Jeg har aldrig nørdet med noget, som de gør. Mænd har også fællesskaber omkring interesser, hvorimod kvinders fællesskaber ofte baserer sig på samtale og – nå ja – sladder. At have en skakklub, en cykelklub eller noget helt tredje er en fed måde at være sammen på, synes jeg, set i forhold til det mere ”overfladiske”, der ligger i, at kvinder ofte sidder og taler om andre, siger hun og konstaterer, at kvinder – ifølge hende – sladrer mere end mænd:

– Det er mit indtryk. Det er en virkelig grov generalisering, men det er simpelthen også bare fordi, vi samtaler mere, end mænd typisk gør.

LÆS OGSÅ

Julia Lahme: Denne trend vil ændre vores liv de næste 10-15 år

Livet er ikke statisk. Det er en dynamisk serie af faser, og bare fordi du levede på én måde i går, behøver du ikke gøre det samme i morgen. Det er i høj grad sådan, vi kommer til at tænke i fremtiden. I øjeblikket revurderer vi nemlig vores måde at leve på, siger etnolog og trendforsker Julia Lahme.

Til gengæld mener hun, at hun ikke længere sladrer så meget som førhen.

– Jeg har bare lyst til at sige ja, jeg sladrer mindre. Men grunden til, at jeg tøver, er, at jeg er blevet så varsom med at prøve gøre mig selv bedre, end jeg er. Fordi hold kæft, hvor har man lyst til det hele tiden. Jeg har hele tiden lyst til at sige sådan nogle ting som: ”Ja, jeg er relativt sund”. Eller: ”Ja, jeg er en rigtig god ven”. Altså sådan noget pis, som man fyrer af. Det er jo gratis. Særligt i en verden, som vi har nu, hvor man snart ikke kan stole på noget som helst, man læser eller ser. Så igen, ja, jeg har lyst til at sige, at jeg sladrer mindre, men i virkeligheden kan jeg ikke gøre det bedre, end at jeg FORSØGER at lade være med at sladre. For jeg har virkelig indset, hvor destruktivt det er. Samtidig har jeg også brug for en ventil, men jeg holder det til de allernærmeste. Min mand og jeg har frit lejde. Vi må sladre om hvad som helst til hinanden. Men derudover prøver jeg virkelig at holde mig fra det.