Da Line mistede sin far, overtog hun hans kolonihave – og nu bor hun der hver sommer med sin familie
Line og Michael Wilson Willumsen og deres to børn er en del af en trend. For flere og flere kolonihaver bebos af unge. For det københavnske par er det enkelhed, udetid og et sommerliv tæt sammen, der trækker. Samtidig giver Line det kolonihaveliv videre til sine børn, som hun selv fik ind i hjertet som barn – i lige præcis den her have.
Line viser rundt på bare fødder i kolonihaven på Amager, der er fuld af legeredskaber, grønne planter og ikke mindst barndomsminder. Hun har selv leget her på græsset i utallige timer som barn.
– Det her var min fars kolonihave. Længere henne på en af de andre veje lå min farmors have, så jeg løb imellem de to haver, og det var bare familietid. I dag har min kusine overtaget min farmors gamle kolonihave, så nu har vi to hinanden her, fortæller hun.
34-årige Line Wilson Willumsen fra København bor sammen med manden Michael Wilson Willumsen, 38, og deres to børn, fireårige Nora og etårige Theo, i kolonihaven i H/F Amagerstrand hele sommeren hvert år.
Line var kun 19 år, da hendes far døde af kræft, men hun var ikke et sekund i tvivl om, hvad der skulle ske med hans kolonihave.
– Den skulle jeg da overtage. Jeg var faktisk også blevet skrevet op til en have her, da jeg var barn, fordi der er så lange ventetider, men så endte jeg altså med at arve den.
Lines far var kun 23 år, da han købte kolonihaven, og nu stod hun selv med en hel kolonihave i en meget ung alder.
– Jeg vidste slet ikke, hvad der lå i at eje en kolonihave. De første par år gik min mor og hendes mand all in på at hjælpe, og fra dem lærte jeg alt fra at klippe hæk til at bruge en skruemaskine.
Line ville også gerne gøre det til sin have.
– Huset var et gammelt brunt hus både indvendigt og udvendigt, og jeg skiftede en del af møblerne ud og malede. Min fars store højbede blev nedlagt, fordi jeg ikke kunne passe dem. Og da børnene kom til, fjernede vi nogle store blomsterbede og kæmpe roser og fik rutsjebane og sandkasse i stedet for, for nu skulle haven først og fremmest være en legeplads, forklarer Line.
Allerede som ung begyndte hun at leve sit liv halvt-halvt med hele vinteren hjemme og hele sommeren i kolonihaven.
Annonce
– På den måde videreførte jeg den måde, det var på, da jeg var barn, og jeg elskede at komme herud. Det var et frirum, også da jeg var yngre, mindes Line
Alle hilser
I en alder af 25 mødte hun i efteråret 2017 Michael. Da de blev kærester, måtte de have en alvorssnak om, hvordan de skulle indrette sig, og om Lines kolonihave også skulle være kernen i deres fælles somre, eller om de skulle købe hus.
– Vi blev hurtigt enige om, at med lejlighed og kolonihave har vi det bedste fra to verdener. Det er skønt at komme herud om sommeren, og i lejligheden om vinteren har vi lidt flere bekvemmeligheder – der er dejlig varmt, og en gårdmand, som skovler sne, siger Michael.
– Når maj begynder at nærme sig, glæder vi os rigtig meget til at flytte herud. Inden vi rykker, er vi her for at flytte lidt rundt og indrette det hele til den nye sæson. Så er sommeren på vej, det er megahyggeligt, siger Line.
I deres blå træhus med de hvidmalede vinduer fører døren fra et lille spiserum direkte ud i det gode sommerliv. For her i haven lever de naturligt meget mere udenfor.
– Når børnene er puttet, er vi bedre til at sætte os ud, og i weekenden spiser vi brunch udenfor.
Nora plukker agurker i en have tæt på hos forældrene til Lines barndomsveninde fra kolonihaven, det er blevet en fast tradition.
Og så er der noget, der adskiller sig meget fra livet hjemme i lejlighedskomplekset, hvor de bor.
– Herude omgås man hinanden på en helt anden måde. Alle hilser, og man stopper op og snakker på kryds og tværs og med folk i alle aldre, det er virkelig skønt. Vi snakker rigtig meget med naboerne, og deres børnebørn kommer ind i vores have og leger. Vi kommer også til at tale med nogle ældre, som vi ellers aldrig ville have talt med. Det kan godt tage længere tid at komme herfra, fordi man møder nogen på vejen. Så der er mere glæde og leben her, påpeger Michael.
Annonce
Familien er så heldige, at Michaels brødre også bor tæt på, når de er her om sommeren, mens de har Lines mor tættere på derhjemme om vinteren. Og Nora og Theo har fået en slags ekstra bedsteforældre herude, som de besøger, og hende, der hjælper med at se til deres marsvin, er også vokset op her.
– I lejligheden har vi prøvet at få nye naboer, uden at vi var klar over, at de gamle skulle flytte. Men her kender vi rigtig mange, og det betyder også, at det er trygt at være her. siger Line.
Og så kan man altid gå ud af havelågen og finde nogen at spørge, hvis man har et problem.
– Sådan er kulturen, der er ingen, der holder sig tilbage fra at spørge andre om hjælp.
En ven for livet
Når morgenerne og aftenerne begynder at blive koldere, rykker familien gerne hjem for vinteren midt i september.
– Så er det faktisk også dejligt at pakke huset ned og flytte tilbage til, hvor der er mere plads indenfor. Der kan lejligheden også noget, og man kan tage lidt varmere og længere brusebade, siger Line.
Nora spørger dog flere gange om vinteren, om ikke snart de skal ud i kolonihaven igen.
– Det bedste i kolonihaven er, at man bare kan åbne trædøren og gå udenfor og nyde det. Om morgenen kan børnene selv gå ud og lege og hygge sig, inden vi skal ud af døren. Her er luft og frihed, og vi skal ikke selv opsøge det, det kommer til os, siger Michael.
For Line betyder det meget, at der lige netop her i haven er tråde tilbage til hendes egen barndoms givende sommerliv.
Annonce
– Her får jeg lov at give mine børn den opvækst, som jeg selv fik, hvor man om sommeren er omgivet af en masse mennesker, man kender på en anden måde.
– Jeg har stadig min rigtig gode barndomsveninde, som jeg lærte at kende her. Nu sidder jeg i børnefestudvalget her i foreningen og er med til at arrangere børnefester. Og mit håb er, at mine børn også finder en ven her, som kan blive en ven for livet.
