Pia fra Femø forelskede sig i en mand, som var sejlet forkert – efter hans død, måtte hun træffe en svær beslutning

Solen glimter i Smålandshavet, og fuglene synger om kap på terrassen ved den gulkalkede Femø Kro, der siden 1659 har været et samlingssted for de lokale og et udflugtsmål for turister.

Alle øens omkring 100 beboere kender deres lokalfødte kromutter, Pia Christensen, 66 år, som med en stemme, der ikke er helt sikker, prøver at sætte ord på den svære beslutning, hun har taget. For denne sæson bliver hendes sidste:

– Det er ikke let at tage afsked med sit livsværk, siger hun.

Årsagen vender vi tilbage til, for vi skruer først tiden tilbage til dengang i 1979, da Pia var 19 år og ferieafløser på selvsamme kro.

– Der dukkede et par sultne mænd op, som var sejlet til den forkerte ø. De skulle have været til Fejø, fortæller Pia og smiler ved tanken. 

Mændene bestilte frokost, og Pia smurte smørrebrød, en opgave hun stadig elsker, og serverede.

– Og det blev vældig godt modtaget, husker hun.

LÆS OGSÅ

Trine tog på date med en tv-vært: "Vores første møde varede tre dage"

De var tæt på at miste deres bordreservation den aften, hvor de mødtes for første gang. Fordi snakken gik så godt. Det hele var startet med en besked om jagt på Instagram. Trine fortæller her om at blive kæreste med tv-vært Christian Degn.

Tre uger efter kom mændene sejlende igen, og denne gang var der amoriner i luften. Inden længe var Pia og Asger Fanning et par. Han drev et AV-firma på Sjælland, hvor hun nu hjalp til.

– Han elskede at være på Femø, hvor jeg havde mine forældre og øvrige familie. Alligevel blev jeg forbavset, da han pludselig en dag i 1989 ville have mig med, og jeg spurgte, hvad vi dog skulle. ”Du skal lige skrive under”, svarede han. Han havde købt kroen, uden jeg vidste det, fortæller Pia og tilføjer:

– Jeg blev ellevild af glæde. I de ti år, der var gået, efter Pia og Asger mødte hinanden, havde kroen skiftet ejer flere gange og var blevet solgt på tvangsauktion, hvilket også var tilfældet nu.

– Jeg havde sagt så mange gange: ”bare det var mig, der var køberen”.

Kæmpede for Asger

Parret gik i gang med at istandsætte den gamle bygning og udvide kroen til også at tilbyde overnatning.

– Jeg husker tydeligt, hvor spændende det var, da vi fik de første 14 værelser. Hvornår ringede telefonen mon, hvor det ikke var min mor i den anden ende? Helt op til vores første booking var det nervepirrende, for vores håndværkere kørte samtidig med, at gæsterne, et taxafirma fra Valby, ankom, siger Pia.

Ved endnu en udvidelse overtog hun og hendes mand grunden på den anden side af vejen og indrettede et konferencecenter med yderligere ti værelser.

– Det er mange forskellige grupper, der besøger os. Vi har for nylig haft 80 søde unge mennesker på rustur fra Københavns Universitet, og i går holdt vi bryllup for 50 gæster, siger Pia, mens hun stolt viser rundt.

Hver gang, der skulle ske noget nyt, var det Pias mand, der stod for de forhandlinger, der gjorde investeringer mulige.

– Han var så utrolig dygtig, siger Pia.

Selv knoklede hun på, og da hun fik sin yngste søn i 1996, satte hun ikke farten ned. Han lå i en bradepande mellem amningerne. Den passede lige i størrelsen, og Pia kunne fortsætte køkkenarbejdet imens.

Men det idylliske familieliv på den lille ø fortsatte ikke. I 2021 blev Pias mand syg.

– Året efter fik vi at vide, at det var kræft. Først troede vi ikke på det, dernæst søgte vi i ind- og udland efter muligheder for behandling. Men det var forgæves, siger Pia.

Hun holdt Asger hjemme og plejede ham, mens deres ældste søn, Morten, havde det daglige ansvar for kro og hotel.

– Jeg kæmpede og kæmpede for at få mad i Asger, men til sidst måtte jeg opgive, siger Pia med den fortvivlelse, hun stadig bærer på.

Asger blev indlagt på Hvidovre Hospital og Pia sammen med ham.

– Efter fire dage sagde Asger, at han ville hjem, og det blev vi enige om. Næste dag døde han forinden, siger Pia og forsøger at tørre alle tårerne væk.

– Jeg fortryder så inderligt, at jeg ikke beholdt ham hjemme.

En svær beslutning

Fire uger før Asger døde, giftede parret sig. Han havde tidligere friet til Pia på en ferie i Italien, og de talte tit om, at de skulle se at få det gjort. Det nåede de - der var både bryllup og fest efterfølgende.

– Vi havde levet et dejligt liv i 43 år, da han pludselig ikke var her mere. Nu tog vores to sønner, der bor på Sjælland, sig af mig. Jeg nægtede at tage til Femø. Til sidst sagde den yngste, Loui: ”NU tager vi med dig derover”.

– Da vi først var der, ville jeg gerne hjælpe Morten. Det viste sig at være godt at have noget at rive i. Det gjorde det nemmere at komme gennem hverdagen.

Da Morten gerne ville tilbage til Sjælland, overvejede Pia kort, om hun skulle forsøge at sælge kroen. Men nej.

– Kroen var Asgers kærlighedsgave til mig. Den var vores fælles livsværk. Som en hyldest til Asger besluttede jeg at køre videre selv. 

Med en arbejdsdag fra 7.30 til 22.30 kløede Pia på med at hente gæster ved færgen, lave mad, dække bord, servere, gøre rent, rede senge og meget mere.

– Det belastede mig ikke, siger Pia.

Alligevel tog hun den svære beslutning, efter at hun en dag fik en henvendelse fra nogle, der gerne ville forpagte kroen.

– Jeg stoppede op og tænkte mig om. Og da gik det op for mig, at mens mine sønner havde støttet mig så enestående, da deres far døde, var de jo selv i sorg. Jeg følte, jeg havde svigtet dem og besluttede, at nu måtte det være min tur. Jeg vil flytte tættere på for at kunne være noget for dem og deres familier. Min yngste søn skal være far, og jeg vil kunne passe mit nye barnebarn.

Svært er det dog at forlade stedet, og Pia bliver og hjælper, indtil de nye ejere er sat ind i tingene.

– Det vil også glæde mig på øens vegne, hvis stedet blomstrer. Og jeg kommer jo fortsat tilbage til Femø, for Asger ligger derovre, siger Pia og peger i retning af den hvide kirke, der lyser op i landskabet med de bløde bakker.

Hun er stille lidt og siger så:

– Jeg ved, han ville have været stolt af mig, da jeg selv kørte kroen. Og jeg ved, han ville være stolt over min beslutning nu om at drage videre.

LÆS OGSÅ

Da Marianne Eihilt blev gift, fik hun en særlig gave af sine forældre: ”Det var så god en tanke”

Marianne Eihilt har altid vidst, at hun gerne ville have børn, men med en karriere som professionel danser og 'Vild med dans'-dommer gik tiden hurtigt, og hun var 40, da hun blev mor første gang – og i sommer blev hun gift.