Kvinde set bagfra i sofaen, der holder en fjernbetjening og kigger på tændt tv i stuen.

Læserne har én klar favorit: Her er de bedste danske tv-serier

Mangler du en god dansk tv-serie, du kan hygge dig med hen over efteråret? Så er du kommet til det rette sted: Læs med her, hvor vi har samlet jeres danske yndlingsserier.

alt.dk logo

Himlen er grå, og vinden rusker i din regnjakke, som du har hevet frem fra garderobeskabet igen. Det danske efterår er her endnu engang – og det kalder på en god tv-serie, som du kan hygge dig med på sofaen.

Men hvordan finder du lige netop dén serie, du skal begynde på, når mulighederne er så mange? Det gør du lige her.

Vi har nemlig spurgt vores læsere om, hvad den bedste danske tv-serie er – og har modtaget over 500 svar.

Det er ikke længe, man skal lede blandt svarene, før nogle af de gamle, klassiske kendinger, som f.eks. ”Huset på Christianshavn”, ”Krøniken”, ”Taxa” og ”Landsbyen”, dukker op. Men det er ikke lutter nostalgi og ’de gode gamle dage’, der har gjort indtryk på læserne. For mange af læserne fremhæver også nyere succeser som ”Kastanjemanden”, ”Sygeplejeskolen”, ”Carmen Curlers” og ”Sommerdahl”, som den bedste tv-serie, de har set.

Læsernes liste indeholder med andre ord både forskellige genrer og tidsaldre, men mest af alt præger ’nordic noir’- og drama-genren denne liste.

Vores læsere har talt: Her får I de 25 bedste danske tv-serier i rangeret orden, som I kan give jer i kast med:

1. Matador

Indendørsscene i tekstilbutik med kunder ved trædisk og hylder fulde af stoffer
Serien kan ses på DR TV.

Matador er lavet af Lise Nørgaard, Erik Balling og Paul Hammerich, og seriens 24 afsnit fordel på fire sæsoner blev produceret hen over en årrække fra 1978-1982.

Matador bliver omtalt som ’klassikeren over alle danske dramaklassiskere’, og det er langt de fleste af vores læsere enige i. Så snart båndet ruller, bliver man taget i hånden og ført med tilbage til Korsør i 1929. Her følger man den rivalisering, der opstår mellem den nytilkomne forretningsmand Mads Skjern og bankdirektør Hans Christian Varnæs. Men det er bestemt ikke kun plottet, serien er blevet en favorit på. Matador er kendt for sin humor, drama, stærke karakterer og utroligt præcise tidsbilleder.

2. Badehotellet

Serien kan ses på TV 2 Play.

Badehotellet er lavet af Nanna Lundblad og Stig Thorsboe i 2013 og strækker sig over hele 10 sæsoners dragende drama.

Serien foregår i 1928-1947, og følger hverdagen på Andersens Badehotel, der ligger placeret omkring 10 km fra Skagen i Nordjylland. Hver sommer besøger velhavende københavnske familier og gæster badehotellet, og man følger både badehotellets ansatte og dets gæster – og deres indbyrdes forhold og intriger gennem flere historiske perioder såsom Anden Verdenskrig og Wall Street-krakket.

3. Rejseholdet

Syv personer står på række i et svagt oplyst studie med blåtonet baggrund.
Serien kan ses på DR TV.

Tilbage i 2000 lavede Peter Thorsboe den populære serie Rejseholdet. Der blev produceret hele fire sæsoner, hvor man følger Charlotte Fich, Mads Mikkelsen og Lars Brygmann, som er en del af den mobile drabs- og efterforskningsstyrke, Rejseholdet. De rejser landet rundt for at hjælpe de lokale politikredse med at opklare vanskelige drabssager, og spændingsniveauet er i top. Selvom serien er fiktiv, er den inspireret af virkelige kriminalsager. Rejseholdet er ikke lutter drab og blod, den skildrer også elitestyrkens private op- og nedture.

4. Krøniken

Journalist med mikrofon interviewer smilende mand i jakkesæt ved pressemøde
Serien kan ses på DR TV.

Krøniken er endnu en af Stig Thorsboes hit-serier. Serien er fra 2004 og består af 22 episoder, som er fordelt på fire sæsoner.

Krønikens handling er centreret omkring radiofabrikken Bella i København i 1949-1973, som er den periode, hvor fjernsynet vinder indpas. Ligesom i tv-serien Matador, kredser serien om det samme persongalleri, og man følger især personerne Ida, Palle, Søs og Eriks gøren og laden, op- og nedture. Krøniken tager udgangspunkt i konkrete historiske nedslag og handler i store træk om patriarkatets udvikling, velfærdsstatens fremkomst og opbruddet med klassesamfundet.

5. Sygeplejeskolen

Gruppe sygeplejerskestuderende i uniform står sammen indendørs.
Serien kan ses på TV 2 Play.

Denne serie er skabt af Claudia Boderke og Lars Mering, og blev første gang vist i 2018. Indtil videre er der 7 sæsoner af Sygeplejeskolen, og der produceres stadig nye sæsoner.

Sygeplejeskolen foregår i 1950’ernes København på det fiktive Fredenslund Sygehus. Efter Anden Verdenskrig mangler Danmark sygeplejersker, så de forsøger på atypisk vis at løse udfordringerne ved at optage mandlige sygeplejerskestuderende på det københavnske sygehus. Det skaber både problemer, muligheder, drama, forbudt kærlighed og varme øjeblikke i denne danske serie.

6. Forbrydelsen

Efterforskere og advokat taler sammen ved et rodet skrivebord på et mørkt kontor.
Serien kan ses på DR TV.

Forbrydelsen, som endda har vundet BAFTA-prisen, er lavet af Søren Sveistrup, og rullede over skærmen fra 2007-2012. Serien er i tre sæsoner.

I krimi-dramaserien, Forbrydelsen, følger man vicekriminalkommisær Sarah Lund, som gennem de tre sæsoner skal opklare et mord. Hver sæson tager udgangspunkt i en ny sag, og især første sæson, som tager udgangspunkt i drabet på en ung kvinde, Nanna Birk Larsen. Drabets eftervirkninger skildres fra tre forskellige perspektiver – selve efterforskningen, de pårørende og det politiske – for den døde kvindes lig bliver nemlig fundet i en bil, der tilhører et politiske parti.

7. Borgen

Tre alvorlige personer i formelt tøj står tæt sammen indendørs.
Seriens tre første sæsoner kan ses på DR TV.

Borgen er en dramaserie i fire sæsoner skabt af Adam Price. Den blev vist fra 2010-2022.

I Borgen følger man livet bag kulisserne i dansk politik – med fokus på Birgitte Nyborg, en idealistisk politiker, der bliver Danmarks første kvindelige statsminister. Serien udforsker magtens mekanismer, personlige dilemmaer og mediernes rolle i det politiske maskinrum – og hvordan magt kan ændre en person.

8. Kastanjemanden

To personer står foran et træhegn i en grøn have med træer og hus bagved
Serien kan ses på Netflix.

Også her har Søren Sveistrup skabt en national tv-serieskat. I 2021 blev hans roman af samme navn lavet til en tv-serie.

I denne nordic noir-serie følger man det umage makkerpar, efterforskerne Naia Thulin og Mark Hess, som skal opklare nogle brutale mord. Legemer bliver skåret af ofrene, og der bliver efterladt noget helt specielt på alle gerningsstederne… en kastanjemand.

I 2026 kom så anden sæson ”Tælle til en, tælle til to” af den populære serie, hvor makkerparret endnu engang skal opklare en række grufulde sager, begået af en bestialsk morder, som først stalker sine ofre og hjemsøger dem med et børnerim. Også denne gang efterlader morderen sine ofre på en helt bestemt måde.

9. Broen

Denne succesfulde dansk-svenske serie fra 2011-2018 er lavet af et stort samarbejde mellem nabolandene, og det er manuskriptforfatterne Nikolaj Scherfig, Hans Rosenfeldt, Camilla Ahlgren, Måns Mårlind og Björn Stein, der står bag. Broen består af fire sæsoner.

Første sæson tager afsæt i mordet af et kvindelig, som bliver fundet på Øresundsbroens midte, lige hvor Danmark og Sverige mødes. Det betyder, at en efterforsker fra hver af de to lande, svenske Saga Norén og danske Martin Rohde, i fællesskab skal opklare sagen. Hvad der i første omgang synes at være ét mord, viser sig hurtigt at være to. Den ene halvdel af kvinden tilhører en prostitueret og den anden en politiker. Dobbeltdrabet på broen bliver begyndelsen på en hel række af komplekse og politisk motiverede forbrydelser.

10. Huset på Christianshavn

Fem mænd står tæt sammen og taler i en smal gade med slidte husfacader.
Serien kan ses på DR TV.

Den hyggelige og komiske serie fra 1970-1977 er skabt af Erik Balling, og består af hele 84 episoder fordelt på 14 sæsoner.

I en ejendom på Amagergade 7 på Christianshavn i København, sker der ikke så lidt. I Huset på Christianshavn følger man opgangens beboere, deres venskaber, interne intriger og hverdagens op- og nedture. Serien kommer omkring hele følelsespaletten med både glæde, sorg, grin og konflikter skildret med stor humor og underfundighed.

Den resterende liste består af følgende tv-serier:

11. Taxa

12. Anna Pihl

13. Herrens veje

14. Rita

15. Sommerdahl

16. Dicte

17. Landsbyen

18. Den som dræber

19. Carmen Curlers

20. Riget

21. Sommer

22. Bedrag

23. Nana

24. Strisser på Samsø

25. Lykke