Mine voksne børn har lagt mig på is

Jeg er en kvinde i 60érne, fraskilt og mor til tre voksne børn. Mit problem er mine børn. Jeg føler, at de ser ned på mig. 

For nylig var jeg til min ældste søns bryllup. Det var en stor og flot fest, men hvor blev jeg ked af det, da jeg opdagede, at min søn havde placeret sin far og hans nye kone ved sit bord, mens jeg skulle sidde ved et andet.

Endnu mere ked af det blev jeg, da min eksmands nye kone som den første blev budt op af min søn. Jeg har godt fornemmet, at mine børn er særdeles glade for min eksmands kone, det er jo fint nok, men jeg føler tit, at hun stjæler al opmærksomheden. Jeg prøvede bagefter at fortælle min søn, at jeg var blevet ked af det, men han blev sur og sagde, at jeg altid beklager mig.

Min datter og anden søn regner mig heller ikke for noget. Min datter kan godt bruge mig som barnepige, men også hun stikker til mig, og det er sjældent, de inviterer mig, til gengæld kommer min eksmand og hans kone tit derned og spiser.

LÆS OGSÅ

Min kæreste er blevet ydmyg og klæbende

En læser føler, at hans kærestes mistro og jalousi er ved at ødelægge deres forhold. Hvad skal han stille op? Læs her, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

Jeg er ked af det, for jeg føler, at jeg har gjort alt for mine børn, også mere end deres far, uden at de på nogen måde gør gengæld. 

Jeg har tit lyst til at slå hånden af dem, men ved ikke, om det er det rigtige, så hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder læseren til at spørge ind

Jeg kan da godt forstå, at du bliver ked af det, når du opdager, at din søn placerer dig ved et andet bord end det, han selv skal sidde ved med sin far og hans nye kone. 

Jeg forstår også godt, det ærgrer dig, at din søn som den første byder din fars kone op til dans, og jeg forstår så udmærket godt, at du i det hele taget er ked af, at dine børn undgår dig og i stedet foretrækker din eksmands og hans kones selskab. 

Dine børns opførsel er mærkelig og virker tarvelig, men hvorfor de opfører sig, som de gør, det finder du kun ud af, hvis du spørger dem i stedet for at bebrejde dem.

For bebrejdelser kommer du ingen gode vegne med, bebrejdelser jager kun folk væk, og det er jo det stik modsatte, du ønsker. Spørg derfor med en ikke-bebrejdende mine dine børn om, hvad det er, de synes, du gør så forkert, siden de undgår dig.

Jeg ved jo ikke, hvad de vil svare, men ud fra din mail, kan det godt lyde til, at du føler, de skylder dig noget, som du så bebrejder dem, at de ikke vil give dig. Skyld oven i bebrejdelser gør kun det hele værre, og vores børn skylder os jo i bund og grund ikke andet end at være glade, sunde og raske. 

Så drop bebrejdelserne og indstil dig på, at vil du have dine børn tættere på i dit liv, så er det i stedet overskud og varme, du skal møde dem med, for det er det, der lokker mennesker tættere på hinanden.

Har du så brug for et menneske, du kan læsse af på og knurre lidt over livets op- og nedture, sådan som de fleste af os har behov for for en gang imellem, så gør brug af en god veninde til det.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? 

Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. 

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

LÆS OGSÅ

Anne Hjernøe: De ord skal vi turde sige til mennesker i sorg

Kreativiteten blev en vigtig kilde til lindring for Anne Hjernøe da hendes mand Jens Folmer Jepsen døde. Nu har hun skrevet en bog om sorg og om det, der kan hjælpe os til at være i den og begynde at se lyset igen.