Ældre par står ved et stort vindue i en lys stue og omfavner hinanden.

Jeg orker ikke at høre om hans ekskone mere. Nu har jeg sagt stop

Kæresten taler stadig om ekskonen. Nu har jeg sat en grænse og bedt ham søge hjælp for at bearbejde fortiden.

klikk logo

I aften har jeg endelig fortalt min kæreste, at jeg ikke længere orker at høre mere om hans ekskone Grete. Han ringede til mig for et par timer siden, og vi talte om alt muligt, før han igen kom ind på Grete.

Endnu en gang hørte jeg om, hvor manipulerende hun var, mens de var gift. Han talte nedsættende om hende og forbandede sig selv for, at han ikke gik fra hende tidligere.

Torben har været skilt i snart tre år, og vi har været kærester i ni måneder. Vi taler om at flytte sammen, men jeg mærker en usikkerhed. Det var derfor, jeg måtte sige fra. Torben og jeg er begge voksne, og vi har hver vores historie med os ind i vores forhold.