Jeg er blevet forelsket i en yngre kollega

En kvinde i 60'erne er blevet forelsket i sin kollega, og nu ved hun ikke, hvad hun skal gøre. 

hjemmet logo farve

Jeg er en kvinde midt i 60’erne, der sidste år skiftede til et job, jeg i dag er glad for. Jeg var tidligere ansat samme sted i mange år, og de seneste af dem havde jeg en yngre mandlig kollega, som jeg fik et virkelig godt samarbejde med. Vi vendte undertiden også personlige ting, men fokus var på arbejdet. Efter at jeg har skiftet job, er han og jeg forsat med at mødes.

Jeg fortæller lidt om mit nye job; han er en fremragende og nærværende lytter, og han beretter om det forsatte liv på vores fælles gamle arbejdsplads og søger også stadig råd hos mig.

Problemet er, at nu, hvor vi ikke længere ses dagligt på jobbet, men kun privat, så er det gået op for mig, at jeg er forelsket i ham. Det har jeg nok også været før, blot uden at jeg rigtig har tænkt over det, for søgt ham har jeg altid.

Jeg ved, at han blev skilt for et par år siden, selv har jeg været det i mange år. Efter at jeg har erkendt mine følelser, er de kun blevet stærkere, men nu er jeg i tvivl: Skal jeg afsløre dem for ham og dermed udfordre vores venskab?

Det store "problem" er, at han ”kun” er sidst i 40’erne. Alderen har aldrig spillet en rolle i vores forhold, men jeg er jo gammel i forhold til ham! Jeg er i syv sind. Tør jeg risikere vores venskab ved at være ærlig? Jeg aner jo ikke, om han føler det samme, så hvad gør jeg? Jeg vil så nødig miste ham som ven.

– Pernille

Vibeke Dorph råder til at gå forsigtigt frem

Jeg kan godt se, at det er en lidt penibel situation, du står i. Venskab er guld, så det vil du forståelig nok ikke miste, men synd vil det jo være, hvis du intet gør, og dine romantiske følelser for manden skulle vise sig at være gengældt.

Start med at blæs højt og flot på aldersforskellen. Din ven er sidst i 40’erne, jeg tænker derfor ikke, at det er børn og familie, han går og drømmer om. Skulle han drømme om en kæreste, så er det nok netop én, han føler sig åndelig beslægtet med og har lyst til at dele tanker og dag med, så allerede her har du gode kort på hånden. Du kan selvfølgelig vælge at lægge samme kort åbent på bordet, men som du selv skriver, så risikerer du at skræmme ham væk, hvis nu han ikke har det som dig.

Derfor ville jeg selv vælge at gå forsigtigt frem, men frem ville jeg helt sikkert gå. Nok lidt som i et skakspil, hvor jeg forsigtigt rykker brikken frem og ser, om han på et tidspunkt ikke slår til. Du kan f.eks. foreslå, at I erstatter eftermiddagskaffen med en god middag en aften hjemme hos dig.

Slår han til, så er det jo lovende, men hvad det kan føre til, ved jeg jo ikke. Under alle omstændigheder vil I nok komme til at tale på et dybere plan, hvis der er god mad på bordet og lidt vin i glasset, og så må du tage den derfra.

En lille weekendtur til et af landets dejlige egne kan også være en mulighed, bare sig, der er en bestemt udstilling eller udsigtspunkt, du drømmer om at se, og se så, om han slår til. Vær kort sagt modig og skab muligheder, og lad så ham om at tage det endelige skridt. Gør han det, vil det jo være skønt, sker det ikke, så er intet ødelagt i jeres dyrebare venskab.

Du må så slikke dine sår i stilhed og så på sigt beslutte om dit romantiske behov er så stort, at du må finde dig en anden sød mand, du kan dele den del sammen med.

Skriv til Vibeke Dorph

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? 

Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. 

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.