Da Samira Nawas forældre kom til Danmark, ønskede de at give deres børn muligheder: "Der var noget, jeg skulle leve op til"

Samira Nawa er vokset op i Roskilde by. Når hun tænker tilbage på sin barndom, så mindes hun særligt boligblokken, som hendes familie boede i. 

På få minutter kunne man komme fra hjemmet og ned til legepladsen. Her legede hun tit med naboernes børn.

Det fortæller hun i et stort interview i denne uges ALT for damerne. 

LÆS OGSÅ

Vores barnebarn har ødelagt vores familieliv

Han får ingen grænser sat og er konstant urolig. Er han ikke i fokus, så sørger han for at komme det.

– Vi cyklede rundt, og om sommeren samlede vi blomster og lavede enorme mængder parfume, som sikkert ikke duftede særligt godt, men det følte vi jo selv. Jeg husker det ikke som om, at der er nogen, der har banket på og spurgt, om jeg ville lege, hvor jeg ikke har kunnet eller villet.

Men selvom Samiras minder kredser om sjov og leg, var der også ét andet sted, der fyldte meget i hendes barndom: Skrivebordet.

Samira var ihærdig og brugte meget tid med hovedet bøjet over lektier, opgaver – og ekstraopgaver. 

– Jeg var et meget ansvarsbevidst barn, og jeg opfangede tidligt, at der var noget, jeg skulle leve op til. Der var ikke noget, der hed, det gider jeg ikke, eller det har jeg ikke lyst til. Jeg passede mine pligter og mine lektier, og jeg levede op til andres forventninger – og jeg ville også gerne overgå dem. 

Da Samiras forældre i deres 20’ere kom til Danmark som flygtninge fra Afghanistan, besluttede de sig for at gøre alt, hvad de kunne for at skabe det bedst mulige liv for dem selv og deres tre børn. 

– Det har altid været deres mål, at vi skulle klare os bedst muligt, sådan så vi havde friheden til at træffe vores egne valg og leve de liv, vi gerne ville. Det tog jeg meget på mig og ville leve op til, også mere end mine søskende, tror jeg. Det ligger nok i storesøstre at tage lidt ekstra på sig. 

Samira har altid haft en drivkraft for at finde noget, hun var god til. Det blev ikke på fodboldbanen, hun kunne præstere – men i skolen. Hun fik topkarakterer i alle sine fag, men særligt i elevrådet opdagede hun sit talent. 

– Jeg følte mig jo som et meget lille menneske, der da jeg var 7-8-9 år gammel, men jeg opdagede en styrke i at tale på andres vegne – og den voksede jeg af. Dér kunne jeg shine, for der var ikke nogen, der var bedre end mig. 

Læs hele artiklen i ALT for damerne, hvor Samira Nawa også fortæller om mødet med sin mand, hvorfor hun aldrig drømte om moderskabet og sin nye ministerpost. 

LÆS OGSÅ

Katerina Pitzner er flyttet til Italien: "Jeg synes, det er så inspirerende at slå rødder et sted, hvor man ikke kender nogen"

Katerina tror ikke, at hun på sigt skal blive boende i Italien. Ikke fordi hun ikke er glad for det, men fordi hun altid er lidt på vej til noget nyt.