Kvinde i grøn jakke står alene i blæsende nordligt bjerglandskab.

Jeg er så træt af at være en ensom, enlig mor - men jeg føler mig afvist, når jeg rækker ud

Jeg står meget alene som singlemor og føler, at familier og venner er gode til at lukke sig om sig selv.

hjemmet logo farve

Jeg er alenemor til en dreng på 11 og har været det i otte år. 

Hver sommer sker det samme, og det sker nu igen: Jeg prøver at skabe gode oplevelser for min søn, som ingen søskende har. Både de uger, hvor jeg selv har ferie, og dem, hvor jeg arbejder, forsøger jeg at fylde med indhold, så min søn ikke keder sig eller føler sig alene. 

Men jeg oplever, at både mine venner og min familie har svært ved at dedikere sig. 

Jeg har både foreslået min veninde og hendes jævnaldrende søn, at vi tog på festival med drengene, jeg har inviteret forskellige børn med i sommerhus, jeg har foreslået andre, at vi kunne mødes, tage på tur og lave aktiviteter sammen. Ingen siger direkte nej, men jeg får sjældent et klart svar, og det viser sig alt for tit, at de ikke rigtig "kan få det til at hænge sammen" alligevel. 

Vi har tit haft en kammerat eller fætter med på tur, det går bare sjældent den anden vej, hvor min søn inviteres med af andre. Denne sommer har det været med hiv og sving, at jeg har fået noget planlagt, der ikke kun handler om ham og mig. 

Det gør mig så afmægtig og ked af det, også på min søns vegne. Jeg står meget alene som singlemor og føler, at familier og venner er gode til at lukke sig om sig selv. Har du et råd?

Vibeke råder til at opsøge andre enlige

Jeg kan udmærket godt genkalde mig den ensomhed, du døjer med som enlig mor. Jeg husker godt, da jeg blev alene med min lille datter og konstant baksede med at få mit og vores sociale liv til at fungere. 

Det var mildt sagt op ad bakke, jeg bar på en kronisk følelse af, at alle familier lukkede sig om sig selv, mens min datter og jeg konstant skulle banke på for at blive lukket ind i varmen, nogle gange forgæves. 

Jeg var dog så heldig, at jeg med tiden mødte andre enlige mødre og fædre, som jeg kunne slå mig sammen med. Derudover har jeg en vidunderlig veninde, hvis mand var large og åben, så der fandt min datter og jeg en lille ekstrafamilie. 

Det har jeg aldrig glemt dem for, og jeg har derfor siden selv bestræbt mig på at lade døren til mit hjem stå åben, for hvem der måtte have lyst og brug for at træde ind. 

Mit råd til dig er at gøre, som jeg gjorde dengang: Spot de enlige forældre i din drengs skole eller institution, for de er garanteret lige så ensomme og selskabssyge som dig. Opsøg dem og stå ved, at du har lyst og brug for et socialt netværk. At du har det, siger jo egentlig kun noget godt om dig. 

Der findes heldigvis også flere tilbud til enlige forældre i dag, end der gjorde, da jeg var alenemor. Campingferier for enlige forældre, højskoleophold, ja, selv Spies rejser tilbyder ferier for alene forældre, hvor man kan mødes og lære hinanden at kende. 

Så start med at erkende, at du har et problem, du gerne vil have løst, for det er første skridt mod en løsning.

Skriv til Vibeke Dorph

Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? 

Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.