Margrethe Vesterager vinder ALT for damernes Søstersindpris 2026

Artiklen opdateres løbende...

Søstersindprisen har ALT for damerne uddelt siden 2019. Det er en pris, der gives til en eller flere kvinder, der gør en særlig indsats for at bakke op om og bane vej for andre kvinder. 

I år er det den tidligere EU-kommisær, Margrethe Vestager, som modtager Søstersindprisen for igennem en årrække at have bevæget sig ind i arenaer og magtfulde rum, der traditionelt set har været domineret af mænd. Og hun har gjort det uden at gå på kompromis med sig selv og sine værdier.

– Vi giver i år Søstersindprisen til Margrethe Vestager, fordi hun både herhjemme og internationalt har givet piger og kvinder troen på, at strikkepinde, farverige kjoler og en feminin tilgang til verden selvfølgelig også har en plads i de mest magtfulde rum. Hun har ikke alene inspireret sin egen generation. Hun har også givet videre til de næste. Og hun har brugt sin stemme til at bane og vise vejen for andre kvinder. Hun er dybt respekteret for det, hun kan, og den, hun er, siger chefredaktør Heidi Frederikke Sigdal.

LÆS OGSÅ

Kommissæren er vendt hjem: "Jeg er blevet et meget venligere menneske”

I ti år har Margrethe Vestager været Danmarks kvinde i EU. Hun har kæmpet mod nogle af verdens største virksomheder, og i 2023 blev hun udnævnt som et af verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker. Er magten som Europa-Kommissær steget hende til hovedet? Ja. Derudover har tiden i Bruxelles gjort, at hun og familien har skabt en ny målestok for, hvad det gode liv er, og at hun har strikket flere hundrede tøjdyrselefanter til sine medarbejdere.

Vi kender blandt andet Margrethe Vestager som værende en benhård og garvet folketings- og EU-politiker. I dag er hun bestyrelsesleder for Danmarks Tekniske Universitet og World Leader Fellow ved Blavatnik School of Government i Oxford. 

Margrethe Vestager er meget glad for at modtage prisen. Fra scenen i Operaen blev hun hyldet af et hav af kvinder.

– Det er kæmpestort. Personligt, men også at sætte fokus på, at det betyder noget. De valg hver enkelt træffer betyder noget for dem, der kommer bagefter. Og det er det, jeg synes, prisen også repræsenterer. 

Hvornår blev du bevidst om, hvor vigtigt ligeværd er uanset køn?

– Jeg har egentlig tænkt, at jeg skulle ændre verden, siden jeg opdagede den. Men jeg har også sagt virkelig mange dumme ting om ligestillingsspørgsmål, da jeg var meget ung, fordi jeg tænkte, jamen har de ikke fikset det, altså dem der kom forud. Jeg har sagt ting som, 'kvoter er da for fisk'. Og når det er dumt, så er det, fordi der har været uformelle kvoter for mænd i hundredevis af år for omkring 90-95 pct., og I kan se, hvor godt det virker. Det er et af de mest effektive redskaber, man overhovedet kan have, og mænd skal bare være lykkelige for, at vi accepterer 50/50, fordi vi skulle jo have i hvert fald 70 pct. de næste 200 år for at få balance.

Hvorfor har det været vigtigt for dig at kæmpe de mange kampe, du har gjort?

– Der er en helt åbenlys ligefrem retfærdighed i, at alle får en chance uanset køn for at prøve alting. Det andet er, at vi får en bedre verden, når der er flere kvinder med, uanset hvor det er. Det der er virkelig ærgerligt er, at mænd ikke indser, hvor stor frihed der ligger i at væres ammen med flere kvinder, fordi det gør det meget lettere at bryde nogle stereotyper. Det er også derfor, det har været vigtigt for mig i takt med, at jeg er vokset ind i nogle positioner, at omfavne at være kvinde. Dels fordi hvem vil jeg snyde, og noget andet er at vise, at man godt kan bryde med den uniformering, der sker i et rum, hvor der næsten kun er mænd, fordi problemet med uniformering er, at den ikke kun forbliver udenpå, den sniger sig også ind i hovedet og på et tidspunkt bærer man den også i hjertet – og vi har ikke brig for uniformering, vi har brug for, at vi tænker selv, og selv tager ansvar og gør det rigtige.

Afslutningsvis bliver Margrethe Vestager spurgt, om hun har et godt råd til alle de kvinder, der er samlet i Operaen.

– Hvis vi vil have fremskridt, så kommer vi til at blive ved med at kæmpe for det. Der er ingenting, der kommer af sig selv. Dels så skylder vi det af respekt for dem, der er gået forud og har taget en virkelig hård kamp, men vi skylder det også til og selv og den unge generation, som vi skal give det videre til, ikke at sige; det må de tage sig af, jeg har gjort mit. Ingen er færdige, før man er færdig. Så, det er bare om at komme i gang - og man kan gøre det på så mange måder. Alle kan gøre noget andet i morgen, end de har gjort i dag.

Tidligere vindere er bl.a. Mozhgan Gerayeli, Helle Thorning-Schmidt, Sara Bro duoen Ditte Hansen og Louise Mieritz , Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted, samt Mellissa Hussein, som blev hædret med prisen sidste år.