Hvordan håndterer jeg min egoistiske søster?

Min mor døde for tre måneder siden efter et alvorligt og langvarigt sygdomsforløb. Jeg var der for hende i den sidste svære tid, og det er jeg glad for nu, selv om det var hårdt og ret ensomt. 

Min mor havde nemlig ikke noget nemt liv. Hun kæmpede med psykisk sygdom og havde også periodiske problemer med alkohol – det sidste fik hun bugt med for nogle år siden.

Min mors psykiske udfordringer skabte desværre også problemer i vores familie. Min nu afdøde far forlod min mor for mange år siden, og for fem år siden meddelte min storesøster så, at hun også ville cutte forbindelsen til vores mor for at passe på sig selv, så de så ikke hinanden i min mors sidste år. 

Mens min mor var syg, henvendte jeg mig flere gange til min søster og forsøgte at overtale hende til at blive forsonet med vores mor, før hun gik bort. For det var et stærkt ønske fra vores mors side, men min søster nægtede fortsat at se hende, hvilket slog vores mor ud.

Nu, hvor vores mor er død, er min søster så pludselig kommet på banen, fordi hun og jeg står til at skulle arve vores mor, som har efterladt en del midler og boede i et hus, der med tiden er steget betragtelig i værdi. 

Hussalg og arv har min søster engageret sig intenst i nu. Det på en måde, jeg næsten finder upassende taget i betragtning, at hun ikke engang ville sige farvel til vores mor og lod mig om at passe hende. 

Jeg ved jo godt, at min søster har ret til at få det, der tilkommer hende, men hendes pludselige engagement i pengesagerne og hvem af os, der skal have hvad, gør mig så vred og ked af det, at jeg har svært ved at holde det for mig selv. Har du et råd?

Vibeke Dorph råder læseren til, at række hånden ud 

Jeg kan godt forstå, at du føler dig provokeret af din søsters opførsel, men hvor ville det dog være synd, hvis det skulle føre til, at den splid, som har hersket i jeres familie, fortsætter også efter din mors død. 

For du har, som jeg forstår det, kun din søster tilbage fra din oprindelige familie. Hvor vil det være rart for jer, hvis I fremover kunne få glæde af hinanden i stedet for at spilde dyrebar tid og energi på at ligge i strid.

Derfor synes jeg, at det er med nysgerrighed og ikke vrede, du i første omgang skal gå til din søster og prøve at se, om I kan få talt ud. Husk her på, at I begge to har været børn af en psykisk syg misbruger. 

Du har her haft overskuddet til at rumme og være der for din mor, din søster har haft det anderledes. Jeg kan godt forstå, at du bliver provokeret af, at hun cutter din mor for så at dukke op, når der er udsigt til en arv. 

Bag den opførsel kan der dog sagtens gemme sig en masse svære følelser i din søster, som har gjort, at hun følte sig nødsaget til at afbryde kontakten til jeres mor. 

At bryde med en forældre er smertefuldt og voldsomt, det har det helt sikkert også været for din søster.

Så prøv et øjeblik at ignorere din vrede og ræk i stedet hånden ud. Lyt til, hvad din søster har at fortælle og tal så selv. 

Skulle du her ende med at måtte kaste håndklædet i ringen, så bevar den værdighed, du indtil nu så flot har udvist. Få afsluttet arvesagen i al ordentlighed, så du selv kan komme godt videre med dit liv uden at skulle bære på trælst og unødvendigt nid og nag.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? 

Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. 

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

LÆS OGSÅ

Da børnene flyttede ud, rykkede ensomheden ind

En læser føler sig meget ensom, efter begge hendes børn er flyttet hjemmefra. Hvad skal hun stille op? Læs her, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets Brevkasse.