Jeg orker ikke at høre mere om min venindes børnebørn

Jeg har en skøn veninde, som jeg har kendt i snart en menneskealder. Vi er begge sidst i 50’erne og fik børn nogenlunde samtidig, så vi har fulgt hinanden gennem voksenlivets mange faser. 

Min veninde er blevet mormor til to små børnebørn, selv har jeg en søn, der bor med sin kæreste, men som endnu ikke har fået børn, fordi de har valgt at skyde den del lidt.

Min veninde og jeg har altid delt alt. Vi taler i telefon sammen mindst et par gange om ugen og mødes jævnligt. Det har været som at komme ”hjem”, når vi var sammen, men sådan er det ikke længere. 

Sagen er, at hun er blevet fuldstændig opslugt af sin mormorrolle og virker til at mene, at det også burde tryllebinde mig at høre om de to smås gøren og laden. I starten var jeg helt indforstået med, at det var stort for hende, så jeg lod hende tale og så velvilligt på hendes mange billeder af de små børnebørn. 

Det er dog ikke stoppet, hun taler konstant om dem, nok også fordi det stort set er det eneste, hun efterhånden går op i. Før var hun en meget nysgerrig, berejst og initiativrig veninde, men hele den sjove og sprudlende del af hende er væk, fordi hun er så opslugt af sin mormorrolle. 

Jeg er ærlig talt træt af at høre om bagedage og børnesygdomme, men forsøger jeg at skifte emne, så er hun hurtigt tilbage igen. Jeg savner hende, som den, hun var, men er det i orden at sige det til hende, for venskabet vil jeg ikke ødelægge, selvom det lige nu føles ret så slidt?

Vibeke Dorph råder læseren til, at være ærlig

Vi mennesker har tit det udgangspunkt, at det, der optager os selv, helt sikkert også vil optage vores omgivelser lige så meget. Heldigvis er det en antagelse, vi med tiden vokser fra, fordi vi må konstatere, at sådan forholder det sig bestemt ikke. 

Vores omgivelser bliver bare trætte af at høre på os, for en relation mellem mennesker bliver kun god og frugtbar, hvis interessen går begge veje. Derfor må de fleste af os også erkende, at vi også bliver nødt til at øve os i at lukke munden og i stedet slå ørerne ud.

Nu skriver du, at du og din veninde er gamle venner, så mon ikke godt, du kan finde ud af at sige det til hende på en skånsom måde, der ikke kommer til at slå skår i venskabet? 

Sig blot, at du virkelig er glad på hendes vegne, men at du også savner at tale om mange af de andre ting, I talte om og delte før. Med dig har hun jo også chancen for at tale om alt muligt andet end børnebørn, dem har hun i forvejen så rig mulighed for at snakke løs om med både børnenes forældre og sin mand. 

Foreslå hende så – gerne med et smil – at I kan bruge fem minutter på børnebørns snak, men så skal der også andre boller på suppen. For det har du brug for, og det tror jeg faktisk også, at din veninde har.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? 

Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. 

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

LÆS OGSÅ

Skal jeg fortælle min veninde, at hendes mand er utro?

Jeg er blevet betroet, at han er løs på tråden og bl.a. har haft et forhold til en kollega på sit job.