Fra hospitalssengen fandt Pauls eks-svigermor en ny kæreste til ham

Uge efter uge kom der blomster til afdelingen på hospitalet i Sydney. Smukke buketter med søde hilsner. Men de var ikke til patienterne. De var til den danske sygeplejerske Helle Kruse Hansen.

Afsenderen af buketterne var australske Paul Rennie, som kom for at besøge sin 90-årige svigermor, Mimi. Han havde været gift med hendes datter, Maria, som var død af brystkræft fem år tidligere. 

Tabet af Maria, mor til Pauls fire børn, var en stor sorg, og Paul havde absolut intet ønske om at møde en ny livsledsagerske. Derfor holdt han også tæt kontakt til Marias familie efter hendes død og besøgte selvfølgelig sin svigermor, da hun blev indlagt med lungebetændelse i 2017.

– Mimi blev ved med at sige til mig, at jeg ikke kunne forblive single for evigt – for jeg var stadig en ung mand og skulle ud at møde mennesker, husker Paul, som i dag er 71 år.

Hjerte af guld

Svigermor Mimi var indlagt i tre måneder, og i den tid blev hun passet af den danske sygeplejerske Helle. 

Helle var i 1987 immigreret til Australien med sin daværende danske mand, og sammen fik de to sønner, før de blev skilt i 2013. Herefter nød Helle sin singletilværelse og havde ikke en ny ægtefælle i tankerne. 

Nej, hun brugte tid med sine veninder og på sit arbejde, hvor hun holdt af at snakke med patienterne. Også 90-årige Mimi, som hun fik et nært forhold til gennem den månedlange indlæggelse.

– Vi havde god tid, så jeg sludrede med Mimi en halv times tid om dagen, fortæller Helle. – Patienterne spurgte altid til, hvor mange børn vi havde, og så gik snakken.

Mimi kunne ikke undgå at bemærke, at den danske sygeplejerske var omsorgsfuld og havde et stort hjerte – og at hun var et oplagt match til Mimis svigersøn.

Men det krævede, at hun fik ham overbevist.

– Min svigermor ville have, at jeg skulle hilse på Helle, for hun var ”så skøn og smuk”, fortæller Paul. – Men jeg syntes, det var alt for tidligt. Jeg havde jo været gift med Maria i mere end 30 år.

Savnede hjemstavnen

Men selvfølgelig kunne Paul ikke undgå at falde i snak med Helle, og han måtte indse, at hans svigermor havde en pointe. Den danske sygeplejerske var noget særligt, og han begyndte i det små at planlægge sine besøg efter hendes vagtplan.

– Efterhånden kom jeg mere for at se Helle end min svigermor, indrømmer han med et grin. – Hvis Helle nævnte, at hun ikke arbejdede om søndagen, tog jeg på fisketur i stedet og kom en anden dag.

– Paul og jeg talte meget om vores børn, og hvor vigtige de var for os, husker Helle. – Og jeg kunne godt lide Mimi og hendes familie. De var søde og tog sig af hinanden, og vi havde det sjovt sammen.

Netop en sammentømret familie med masser af kærlighed var noget, Helle bed mærke i, for når man som hun er bosat på den anden side af jordkloden, er den slags både vigtigt og et stort savn.

– Det har været et tab at flytte så langt væk, selv om min familie altid har været der for os, forklarer Helle, som selv er ud af en søskendeflok på fire. 

– Mine børn er vokset op uden bedsteforældre, onkler, tanter, fætre og kusiner, så de elskede at komme til Danmark og blive forkælet af familien.

Kaffe med bagtanker

Pauls voksne børn besøgte også tit deres mormor Mimi og havde gennemskuet farmands interesse for den danske sygeplejerske. Også de ansporede ham til at gøre noget ved det, men Paul tøvede; han var ikke vant til at invitere kvinder ud. Han måtte først udtænke en plan.

Det første, han fandt på, var at invitere Helle på en kop kaffe i hospitalets cafe under dække af, at han ville takke hende for at være så sød ved Mimi.

Helle sagde ja. Men havde en stærk fornemmelse af, at der også lå en anden tanke bag invitationen.

– Mimi havde jo fortalt mig Pauls historie, så jeg vidste, at han var single, smiler hun. – Men for mig var det stadig bare en kop kaffe som tak for hjælpen, selv om jeg nu ikke plejede at drikke kaffe med de pårørende.

Kaffen blev drukket, og snakken flød mellem sygeplejersken og svigersønnen, men efter det slet skjulte stævnemøde var Paul i slem vildrede.

– Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre; jeg var ikke vant til at date – og vidste heller ikke, om Helle var gift, siger han.

LÆS OGSÅ

Da Lisbeth så sin ene barndomsveninde i avisen efter 30 år, skrev hun et brev: ”Jeg kom til at savne hende”

For 70 år siden kom Tove, Lisbeth og Karen i klasse sammen på Centralskolen i Aabybro. De legede med dukker, spillede spil og byttede glansbilleder, men så mistede de kontakten, og årene gik. Indtil Lisbeth så Karen i avisen – og genfandt sin barndoms veninder.

Sagde det med blomster

Et par dage senere trak Paul Helle til side. Der var ikke andet at gøre end at undskylde for invitationen. Helle tog det pænt. Og afslørede, til Pauls lettelse, at hun skam var fri på markedet. 

Det gav Paul blod på tanden, og samtalen blev efterfulgt af en invitation til Cirque du Soleil. To dates blev til flere, og så var det, at blomsterbuketterne begyndte at ankomme til hospitalet.

– Det var egentlig ikke tilladt at indlede et forhold til patienter eller pårørende, siger Helle. – Så i begyndelsen tog vi det roligt og kaldte os for venner, men mine kolleger vidste jo godt, at der var noget i gære – og de var glade på mine vegne.

Svigermor Mimi, den snu dukkefører bag det hele, kom sig over lungebetændelsen og blev udskrevet, kort efter at Helle og Paul var begyndt at se hinanden i smug.

Efter et par år flyttede hun på plejehjem og levede yderligere tre år, før hun døde i en alder af 95 år.

– Mimi var glad for, at vi havde fundet sammen, og resten af Pauls familie tog også godt imod mig, siger Helle, som nu havde overgivet sig til kærligheden.

Syvårsplan for kærlighed

Trods de varme følelser meldte forskellene sig i den dansk-australske kærlighedshistorie. Helle og Paul er begge er familiemennesker, men havde ikke samme opfattelse af, hvad en familie egentlig er. 

For Paul er den betinget af blodets bånd, mens Helle som dansker i Australien, langt fra sin egen slægt, har skabt en ”familie” med andre danskere i Sydney.

– Det tog mig lidt tid at forstå, at Helle vitterligt ser sine venner som familie. I begyndelsen forstod jeg ikke, hvorfor det var så vigtigt at bruge så meget tid med dem, erkender han.

Paul måtte også forstå, at Helle hellere vil dele en flaske vin og spise rejer på stranden end at bestille bord på en fancy restaurant, og at hun sætter mere pris på oplevelser end på glimtende smykker. – Al den luksus siger mig ikke noget, som hun konstaterer.

Fælles postkasse og vielsesringe stod heller ikke på ønskelisten, hvor frihed derimod er højt placeret.

– Jeg respekterer, at Helle ikke vil giftes, men i begyndelsen troede jeg, at hun ikke var interesseret i mig, indrømmer Paul. – Men min kloge datter sagde, at når vi havde det så godt sammen, var der ingen grund til at ændre på det. I dag kan jeg se, at det fungerer godt for os at bo hver for sig.

I stedet for ægteskab foreslog Paul til gengæld, at de forpligtede sig i syv år. Og det ville Helle gerne. Nu er der gået otte, og ingen tæller længere.

– Helle fortalte mig engang, at hun ikke ønskede en ny mand i sit liv, før hun mødte mig. Det er egentlig alt, hvad jeg behøver at vide, siger Paul og smiler til sin kæreste.

Begge sender de ofte en tanke til Mimi i himlen, som sørgede for, at eventyret fik en happy ending.

LÆS OGSÅ

Margrethe mistede to sønner inden for et halvt år - nu har hun skrevet en bog om den ene

Inden for seks måneder mistede Margrethe to af sine tre sønner. Nu har hun skrevet en bog om den ældste, Peter, der tog ud med sine graffiti-spraydåser og gav sine forældre talløse spekulationer i 1980’erne. I dag er det stolthed, der fylder hende.