Kvinde i lyseblå skjorte ser roligt ind i kameraet foran lys baggrund

Jeg håbede, min datters graviditet ville styrke vores forhold – men så sendte hun en mail

Jeg forstod ikke, hvorfor min datter lagde afstand til mig, da hun blev gravid. Det gjorde mig ulykkelig, men da jeg en dag modtog en mail fra Gry, begyndte jeg at forstå, hvorfor hun opførte sig, som hun gjorde.

hjemmet logo farve

Det var en utrolig lykkelig dag, da min datter fortalte mig, at jeg skulle være mormor. Gry var mit eneste barn. Hun havde i flere år boet i København, og vi var ikke så tætte, som jeg drømte om. 

Vi havde det dog altid hyggeligt sammen, når vi endelig sås, og jeg kunne også vældig godt lide hendes kæreste, Thomas. De levede et meget anderledes liv end mig, der boede i en lille by på landet, men nu hvor Gry skulle være mor, tænkte jeg, at vi ville komme tættere på hinanden.

Gry led frygteligt af morgenkvalme i begyndelsen af graviditeten. Jeg havde oplevet det samme, dengang jeg var gravid med hende, så jeg greb straks chancen for at dele mine erfaringer med hende.