Gravid – alt du skal vide om din graviditet

Du er gravid, og nu melder tusind spørgsmål sig. Hvor langt er jeg henne? Hvornår har jeg terminsdato? Hvad må jeg ikke spise? Hvor længe må man flyve, når man er gravid? Og hvor meget må jeg løfte?

Her på ALT.dk kan du følge med i, hvad der sker i din graviditet uge for uge, ligesom du kan få svar på mange af de spørgsmål, der melder sig i forbindelse med en graviditet.

God læselyst!

16 tidlige tegn på graviditet

Ømme bryster, ondt i ryggen og forbedret lugtesans. Tre tegn der alle kan betyde graviditet. Lær at spotte tegnene på, at du måske går rundt med en baby i maven.

mere om Gravid
Henter...

Hvad er symptomerne på graviditet?

  1. Udebleven menstruation
  2. Træthed
  3. Ømme bryster
  4. Øget tissetrang
  5. Madlede
  6. Hovedpine
  7. Humørsvingninger
  8. Forstærket lugtesans
  9. Mavekramper
  10. Rygsmerter
  11. Pletblødning
  12. Du er oppustet
  13. Svimmelhed
  14. Forøget kropstemperatur
  15. En positiv graviditetstest

Graviditet: Hvor langt er jeg henne? Og hvornår har jeg termin?

Begge dele kan du regne ud med vores terminsberegner. Indtast datoen for din sidste menstruation, det antal dage, din cyklus plejer at vare, og oplys også gerne, hvor lang tid der plejer at gå, fra du har ægløsning, til din menstruation starter, hvis du ved det. På den måde får du en meget præcis beregning af både, hvor langt du er henne, men også din terminsdato. Vær dog opmærksom på, at den terminsdato, du får bestemt ved nakkefoldscanningen omkring graviditetsuge 12, kan være en smule forskudt fra den, du selv har beregnet.

Graviditeten uge for uge

En graviditet varer i alt 40 uger – sådan ca. i hvert fald. For nogle føder før tid, nogle går over tid, og de første to uger er du teknisk set slet ikke gravid endnu. Læs mere om, hvad der sker i din graviditet uge for uge.

Gravid: Hvornår skal jeg scannes?

Den offentlige sundhedssektor tilbyder dig to scanninger under din graviditet:

Nakkefoldsscanning

Den første scanning bliver foretaget, når du er 11 til 13 uger henne. Her undersøger scanningspersonalet, om der er liv, om der er et eller flere fostre, og hvor langt du er henne. Din terminsdato bliver også fastsat. Desuden måler man fostres nakkefold – derfor kaldes denne undersøgelse også ofte nakkefoldsscanning. Størrelsen på nakkefolden kan sammen med din alder og en blodprøve vise sandsynligheden for, om der er en kromsomafvigelse som f.eks. Downs syndrom.

Et trænet øje kan godt spå om kønnet på dit barn allerede i uge 12, men ofte er det svært at tyde barnets kønsorganer, og som regel vil scanningspersonalet heller ikke gætte på, om det er en pige eller en dreng, du venter dig.

Misdannelsesscanning

Når du er 18 til 21 uger henne kan du få foretaget den såkaldte misdannelsesscanning. Her undersøger man forstrets organer, moderkagens placering, og om forstret vokser, som det skal. Undersøgelsen kan bl.a. afsløre, om der er misdannelser eller hjertefejl hos fostret. Ved denne scanning kan du også få at vide, om det er en lille pige eller dreng, din mave gemmer på, hvis baby ellers ligger, så man kan se dens køn.

Du kan også købe en scanning hos en privat scanningsklinik, hvis du vil have at vide, om det er liv, eller hvilket køn baby har.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Hvad må man ikke spise, når man er gravid

Det kan være en jungle at finde ud af, hvad man må og ikke må om gravid. Især fordi der er mange anbefalinger. Her kan du se en liste over de 37 officielle råd til gravide. Og herunder finder du anbefalingerne for, hvad du ikke må spise, når du er gravid.

  • Undgå store fisk som tun, gedde, helleflynder, sværdfisk, aborre, sandart, oliefisk (escolar), rokke og haj.– Spis højst én almindelig dåse tun om ugen.
  • Drik højst tre kopper kaffe om dagen, og begræns mængden af koffeinholdige drikkevarer.
  • Undgå alkohol.
  • Tag så lidt medicin som muligt, herunder håndkøbsmedicin og naturlægemidler.
  • Undgå at spise kød, der ikke er gennemstegt. Smag ikke på fars.
  • Spis maks. 50 gram lakrids om dagen.
  • Undgå prikbladet perikon, som blandt andet bruges i kosttilskud, salater og teer.
  • Undgår bakterien listeriose ved at skylle, koge eller stege madvarer.
  • Undgå råmælk og oste fremstillet af rå mælk (upasteuriseret).

Hvor længe må man flyve, når man er gravid?

Det varierer fra flyselskab til flyselskab, hvor langt du må være henne, når du sætter dig om bord på et fly. Det er også forskelligt hvor længe, dit forsikringsselskab vil dække dig med en rejseforsikring, når du er gravid.

Bliv gravid

Hvad skal man så gøre for at blive gravid? Hvornår er der størst chance for at blive gravid? Og hvad kan jeg gøre, hvis jeg har PCO og gerne vil være gravid? Er du endnu ikke gravid, men drømmer om at blive det, kan du læse meget mere om fertilitet og fertilitetsbehandling her på siden. 

På ALT.dk kan du finde mange flere artikler om blandt andet fertilitet, PCO og sundhed fra Vores Børn, ALT for damerne, Eurowoman, Fit Living, Hendes Verden og Hjemmet.