My blev gravid som 14-årig: Sådan reagerede hendes mor

My Nyström havde altid vidst, at hun ville have børn tidligt. Men da hun blev gravid, kun 14 år gammel, var hendes første tanke alligevel, at hun skulle have en abort.

– Fordi jeg var for ung, ganske enkelt. Først tænkte jeg at få en abort i hemmelighed. Jeg ville slet ikke fortælle det til mine forældre, forklarer hun. 

Artiklen fortsætter under videoen...

Ved spisebordet i villaen i Sandviken i Sverige sidder My, som lige har været i skole og haft eksamen i hjemkundskab, sammen med mor Lotta. Det er lige før frokosttid, og ved bordet er også lille Nicole. Hun blev født nogle dage efter, at My begyndte i niende klasse.

– Har man børn, skal man være der for dem, selvom de træffer dumme valg, siger Lotta.

Hun ser på Nicole, da hun tilføjer:

– Men i dag synes jeg ikke, det var et dumt valg – vi har jo Nicole nu.

My besluttede sig nemlig ret hurtigt for at beholde babyen i maven i stedet for at få en abort. Men hun tænkte det hele grundigt igennem.

Hun var bange for at fortryde, hvis hun afsluttede graviditeten. Hun lavede research for at finde ud af, hvor almindeligt det er, at man fortryder. Hun overvejede at føde barnet og adoptere det væk. Måske ville nogen, der ikke selv kunne blive gravid, blive glad.

– Lige der tænkte jeg, at det var en god idé, men jeg har siden indset, at jeg nok ikke havde klaret det.

Før My fortalte det til sine forældre, havde hun besluttet sig: Hun ville være mor. Lotta fik et chok, og det gjorde far Per også. Abort var den eneste løsning, de kunne se for sig.

– Men da vi begyndte at diskutere, gik det op for mig, at My havde tænkt det hele igennem både en, to og tre gange. Jeg tænkte, at når nu hun har besluttet sig for det her, så skal jeg være der for hende, fortæller Lotta. 

Mys mor reagerede nogenlunde, som My havde farventet.

– Men far … Jeg troede, han ville slippe det hurtigere. Det er først nu, han er begyndt at gøre det.

Omvæltende besked

Da My til sidst tog en graviditetstest på ungdomsklinikken, havde hun allerede mistænkt et stykke tid, at hun var gravid. Plusset på staven kom ikke som et chok, men det var alligevel omvæltende.

– Jeg følte mig både stresset, lettet og glad. Der var mange følelser, siger hun og smiler en smule.

Men angsten over at skulle fortælle det til mor og far var der, hvilket My forklarede til rådgiveren på ungdomsklinikken. Hun fik svaret, at forældre ofte siger, at de vil blive meget sure, men så er de der alligevel som støtte uanset.

– Det gjorde, at jeg turde fortælle det, fortsætter My.

Lotta husker øjeblikket tydeligt. Hun kigger mod køkkenet og siger:

– My sad der ved køkkenøen. Jeg stod ved komfuret. Jeg havde ondt i maven, og My sagde, ”Du får måske din menstruation snart.” Jeg svarede, ”Nej, det har jeg lige haft.” Så gik det op for mig.

Lotta indså, at My ikke havde haft menstruation i et stykke tid. På samme tid sagde datteren ordene: ”Jeg er gravid.”

– Jeg havde ikke planlagt at sige det lige der, men det føltes som et godt tidspunkt, konstaterer My.

Lotte forstod ikke, at hun ikke havde tænkt på det tidligere.

– Jeg plejer at have styr på det. Det er mig, der køber bind og tamponer – og vi har altid talt om menstruationssmerter og sådan noget. Men der skreg jeg bare, ”Hva, hvad siger du!?”

Studerer hjemmefra

Lotta rejser sig og vugger Nicole i armene.

– Livet er ikke det samme. Nogle dage er hårdere, end jeg kan klare. Men det er det værd, for samtidig er det helt vidunderligt, siger Lotta og tilføjer efter en kort pause.

– Det var nok meningen, at jeg skulle stoppe på mit arbejde. Jeg blev opsagt i sommer med mulighed for at være hjemme i opsigelsesperioden.

Indtil videre kan hun derfor hjælpe My med Nicole, når My har brug for at tage i skole i forbindelse med prøver for eksempel. My har hele tiden været indstillet på at afslutte niende klasse med sine klassekammerater, trods den nye hverdag.

En robot, placeret i klasseværelset, gør, at hun kan passe skolen hjemmefra og være med i timerne digitalt.

– Først sagde de, at der kun var to muligheder: at være i skole på fuld tid eller droppe ud og gå niende klasse om. Men min moster undersøgte det, og man har ret til at få hjælp til tilpasning, hvis man vil gå i skole, fortæller My. 

– Så kom de på det med robotten, tilføjer Lotta.

I skolen har de andre elever ikke reageret nævneværdigt på Mys graviditet. Men de få dage, hun nåede at være til stede efter sommerferien, inden Nicole blev født, bemærkede hun, at de nye elever i syvende klasse var lidt undrende.

– ”Er hun gravid?” hørte jeg en gang i korridoren. Men det er jo forståeligt. Jeg ville også blive overrasket, hvis jeg så nogen på min alder, der var gravid. Mine venner har kun været støttende.

Mistet flere venner

Lotta derimod har mistet nogle venner, fortæller hun.

– Jeg ved ikke hvorfor, men de har vendt mig ryggen.

– De synes vel, at det er forkert, siger My.

– Skulle jeg have tvunget dig til at få en abort?

Lotta ryster lidt på hovedet.

– Jeg har været åben om, at jeg ikke synes, det er godt – det var ikke det her, jeg ønskede for My. Men da jeg først besluttede mig for at støtte hende, viste det sig, hvem der var mine venner. Man må heller ikke tvinge nogen til abort. På ungdomsklinikken var de meget gode og lydhøre, men også hårde mod mig og påpegede, at ”det er hendes krop”.

LÆS OGSÅ

Da Jette Torps børn flyttede hjemmefra, blev hun ramt af en ny følelse

Da sanger og sangskriver Jette Torps børn flyttede hjemmefra, ændrede hendes rolle som mor sig.

Lotta rækker en sulten Nicole over til My.

– Jeg synes stadig, det er mærkeligt, at My ville gennemføre det så ung, siger Lotta derefter. Men jeg er glad for, at hun ikke kan være ude at feste. Jeg slipper for at jage hende rundt i byen om natten.

Med et skævt smil tilføjer Lotta:

– Min mand, som er ti år ældre, sagde tidligt, ”Du står op om natten". Da troede vi ikke, at der ville komme et barnebarn allerede nu.

Ønsker intet ugjort

Men egentlig var det faktisk netop cirka som 15-årig, at My så for sig, at hun ville blive mor, når hun som otteårig fantaserede om livet. Men mor Lotta sagde bestemt, ”Nej, ikke før efter du bliver student.”

– Da jeg var 12 år, havde jeg planen klar. Lige efter, jeg blev student, skulle jeg blive gravid, siger My og griner lidt. 

– Det har hun sagt hele tiden, så jeg var alligevel forberedt. Men ikke på, at det skulle blive så tidligt. Det havde jeg aldrig troet, siger Lotta.

My forklarer, hvordan planen så ud: Efter det første barn skulle hun blive gravid igen, når hun var omkring 20, og så endnu en gang ved 22.

- Indtil jeg havde fået fire-fem børn. Men jeg havde også tænkt, at jeg skulle arbejde det sidste år før, jeg blev student, og derefter flytte hjemmefra. Nu? Ja, jeg har vel en lignende plan.

Hun ser på Lotta, og begge bryder ud i latter.

– Det kan du glemme, siger Lotta.

My er ikke længere sammen med Nicoles far. Næste mål er at afslutte niende klasse for derefter at starte på gymnasiet. Drømmen er at blive lastbilchauffør og bo på landet.

– Jeg kan selv tænke, ”Det er klart, at jeg skulle have haft styr på min økonomi, inden jeg blev mor”. Men nu blev det sådan her, siger hun, mens Lotta tilføjer.

– Det er ikke optimalt, men vi ville ikke have det anderledes. Det er superhyggeligt at være sammen med Nicole så meget. Vi nyder den her tid. Men jeg har aldrig længtes så meget efter en efterårsferie som nu.

Hun kigger på uret og siger derefter til My:

– Hvornår har du næste lektion? Det er vel snart tid til at koble robotten til.

Denne artikel er publiceret første gang hos Hemtrevligt.se, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.

LÆS OGSÅ

Christina frygtede, at hun ikke kunne blive gravid med sin diabetes – men hendes mand hjalp med én ting, der fik det til at lykkes

Christina Krzyrosiak Hansen har type 1-diabetes, og i mange år var hun bange for, at det ville forhindre hende i at blive gravid.