Ny podcast kan være en gamechanger for dit forældreskab

Chefredaktør Christina B. Kjeldsen har i løbet af podcastserien Gamechanger – for forældre, som er skabt i samarbejde mellem Vores Børn og Danske Bank, været på lidt af en rejse. Hvor hun tidligere ville ønske, at gaming slet ikke fandtes, er hun blevet mere nysgerrig på fænomenet og forstår faktisk godt, hvorfor så mange børn og unge synes, det er fedt at game.

I løbet af podcastseriens seneste syv episoder har hun talt med en hjerneforsker, en psykolog, en medieekspert, en ekspert i gaming og online trivsel, en spilanmelder, og så har hun også mødt Danmarks største Twitch-streamer. I denne ottende episode opsummere hun op på alt det, hun har lært undervejs. Det gør hun sammen med seriens faste ekspert Emil Ludvigsen fra Center for Digital Pædagogik. Sammen teaser de for al den vigtige viden, du får, hvis du lytter til hele podcastserien. Vi lover, der er en god mulighed for at blive klædt godt på til masser af gode snakke med din egen gamer derhjemme.

Hvad er det, der optager børnene?

Dit skolebarn er rigtig tit optaget af det, de andre fra klassen gør, og det kan være alt fra at spille Fortnite til at gå til fodbold. Børn søger nemlig fællesskaber – akkurat som vi voksne gør. Når vi helt konkret dykker ned i gaming i denne podcastserie, er det oplagt at give eksempler på nogle af de spil, der fylder meget i de forskellige aldersgrupper: Det gør spilekspert Thomas Bense i episode 2.  (Hyperlink)

For de helt mindste er det fx såkaldte platform-spil, hvor du spiller alene, og hvor det handler om at gennemføre forskellige baner. Måske du selv kan huske Super Mario på din GameBoy, der groft sagt handler om at løbe fra venstre side af skærmen mod højre. Når dit barn rammer skolealderen, er det klassefællesskabet, der i stor stil afgør, hvad der er fedt. Populære spil blandt de yngste skolebørn er fx Roblox, Minecraft og Fortnite, og når dit barn så rammer teenage-alderen kan det være spil som Counter Strike. Uanset, hvilket spil dit barn er vild med, går rådet på at kigge lidt med, så du bedre kan fornemme, hvad der foregår inde i de forskellige online universer. Dit barn vil fx have meget lettere ved at håndtere, at du siger: ”Du kan spille en runde færdig” end ”10 minutter mere og ikke et sekund længere.” Du kan med fordel lytte til episode 1, hvor hjerneforsker Troels W. Kjær fortæller, hvordan du kan gøre overgangen fra et spil til matematiklektierne mere smertefri.

Hvor skal jeg starte?

Måske kan du slet ikke overskue at skulle sætte dig ind i en hel masse, som du måske har nul interesse i. Men først er det vigtigt at nævne, at børn ofte kun spiller et eller to spil ad gangen. Så du kan starte med at forstå det ene spil i stedet for at prøve at forstå gaming som helhed – det vil ingen af os kunne. Anne Mette Thorhauge fortæller i episode 7 (Hyperlink), at du med fordel kan se gameplay-videoer med dit barn og gøre det til en hyggelig stund, hvor du spørger nysgerrigt ind og lader dit barn være eksperten.

Nuttede kattekillinger eller pistoler og blod?

Lytter du til episode 3  (Hyperlink) med Børn- og ungechef Anne Juel Jørgensen og episode 4 (Hyperlink) med medieforsker Anne Mette Thorhauge vil du helt sikkert få en aha-oplevelse. Det gjorde chefredaktør Christina B. Kjeldsen i hvert fald.

Rigtig mange spil har indbyggede forretningsmodeller, og bare fordi dit barns spil er pakket ind i et nuttet univers, betyder det ikke, at det nødvendigvis er mere uskyldigt end et skydespil. Heldigvis lister begge eksperter flere gode råd, som du nemt kan gå til, fx:

1: Start på lommepenge i en tidlig alder, og aftal et beløb, barnet må bruge i spillene per måned.

2: Orienter dig i det spil, dit barn godt kan lide at spille, så du bedre kan forstå, hvad der frister til at bruge penge i spillet: Er det skins (fx kostumer og nuttede kæledyr), er det virtuelle fodboldkort i FIFA (food packs) eller noget helt andet. Det kan også være battlepasses, hvor barnet køber sig adgang til nogle runder i spillet, hvor man får en gevinst, hvis man gennemfører runderne indenfor en bestemt tidsramme.

3: Hold øje med såkaldte lootboxes, som er en slags lykkeposer med tilfældig belønning. De findes ikke i alle spil, men i mange af de populære, fx i nogle af spillene i Roblox og i Counter Strike. Du vil hurtigt kunne genkende dem, for de bruger gerne samme design som på rigtige kasinoer, fx et hjul, der efterhånden taber fart.

Et digitalt familieliv

I episode 6  (Hyperlink) får du en række gode råd, hvis du fornemmer, at dit barn ikke trives. Her fortæller psykolog Marie Brixtofte om, at en familie kun trives så godt som den, der trives dårligst, og at skærmtid i mange familier bliver et konfliktpunkt. Måske du oplever det samme hjemme hos jer?

I samme episode fortæller ekspert i online trivsel, Emil Ludvigsen, at du kan fjerne noget af din bekymring over dit barns gaming ved at sætte dig lidt mere ind i hans eller hendes spilvaner – akkurat som du ville gøre, hvis dit barn startede til en fritidssport. Dit barn åbner mere op om sit onlineliv, hvis du viser interesse, og du vil opdage, at langt henad vejen handler gaming om at have det virkelig sjovt, både med dem fra skolen og dem, de kun har mødt online.

Du kan høre meget mere om online fællesskaber i episode 5 (Hyperlink) , hvor Christina B. Kjeldsen har Danmarks største Twitch-streamer, JaxStyle, i studiet.

Når du har lyttet til podcastserien Gamechanger – for forældre ved du lidt mere om gaming, og vi håber, du hermed er bedre klædt på til den gode samtale med netop dit barn, så du fx ved:

- Hvad dit barn kan lide at spille – og hvorfor.

- Hvad dit barn bruger sine virtuelle valuta på (de penge, du overfører til spillet).

- Hvordan dit barn indgår i online fællesskaber, og hvordan dit barn har det online.

- Hvordan dit barn måske vil have lettere ved at slippe et spil, når vigtigere gøremål som lektier kalder.

Og husk: Når eksperter tordner frem i diverse medier med generelle anbefalinger, så er det stadig dig, der kender dit barn og jeres familiemønster bedst.