Ragnhild Finstad Eikås er mor til to teenagepiger, uddannet pædagog i 1999 og har arbejdet som pædagogisk leder i børnehave siden da. Hun skriver for Klikk.no og Forældre & Børn om børn og børnehaveliv.
Ragnhild Finstad Eikås er mor til to teenagepiger, uddannet pædagog i 1999 og har arbejdet som pædagogisk leder i børnehave siden da. Hun skriver for Klikk.no og Forældre & Børn om børn og børnehaveliv.

Pædagog med særlig opfordring til forældre: Dette skal du undgå

Børnehavepædagog Ragnhild Finstad Eikås har set, hvordan forælderskabet har ændret sig de seneste år. Især én til skal du være opmærksom på, hvis du gerne vil have robuste børn med et godt selvværd.

klikk logo

Dette er en klumme og et udtryk for skribentens egne holdninger.

Om hvor vigtigt det er, og hvor børn og unge kan ende, hvis de ikke har denne egenskab. Er det "in" at være robust? Det kan virke sådan ud fra alle de avisartikler og debatter, der er om emnet.

Er det en trend at "arbejde på det"? Nej. At være robust og have de egenskaber, der er nødvendige for at klare livet, er ikke noget, der blev opfundet i 2025. Denne egenskab har eksisteret, siden mennesket boede i huler.

Ikke en iboende egenskab

Robuste børn skal kunne tåle slag. Det betyder ikke, at de skal udsættes for alt mulig modgang og vanskeligheder, og så forventes det, at de rejser sig igen. Det er som at blive kastet ud på dybt vand og blive bedt om at svømme uden at vide hvordan.

For at lære at holde sig oven vande skal man have de nødvendige færdigheder. Der er faktorer, der er grundlæggende for at opbygge både modstandsdygtighed og robusthed.

Robusthed er ikke en iboende egenskab, som alle har i samme grad. Det er en evne, der udvikles over tid, til at tilpasse sig og håndtere udfordringer. At vokse op i et trygt miljø med stabile omsorgspersoner betyder, at man har nogen bag sig, når tingene går godt, og når tingene er dumme og går dårligt. Tydelige grænser giver trygge rammer.

Det uvurderlige "stillads"

Det er uvurderligt at have et stillads, en støtte, man kan læne sig op ad, og som holder én oppe. Børn har brug for at få erfaring med at håndtere stress og skuffelse for at udvikle de færdigheder og den selvtillid, der skal til, for at klare modgang. Forskere siger, at hjernens evne til at modstå stress ikke kun er kodet fra fødslen, men i høj grad formes af oplevelser i barndommen og senere livserfaringer.

Det er derfor vigtigt, at de voksne i deres nærhed, især forældre og pædagoger, både er gode rollemodeller og støtter i processen med at "blive robust".

Vi skal være hinandens forlængede arm. Og huske, at alle er en del af fællesskabet, et medlem af flokken.

I børnehaven er der konflikter hver dag. Især under den frie leg. Børnene bruger i gennemsnit 45 minutter på at planlægge deres leg, før de sætter deres plan i værk og leger i timevis.

Fri leg giver børnene mulighed for at håndtere udfordringer på egen hånd – en færdighed, de får stor brug for senere i livet.

Det er dog ikke let at håndtere konflikter og vanskelige situationer, før de har fået redskaberne til at håndtere dem. Robusthed og selvværd er tæt forbundet. Hvis man har det sidste, følger det første.

Når børnene finder ud af ting selv

Selvværd hos børn handler om, hvordan de opfatter sig selv både som individer og i forhold til andre. Om egenværdi, kompetence og betydning for fællesskabet. Om hvordan barnet føler sig elsket, accepteret og respekteret – både af sig selv og af andre. 

Et godt selvværd etablerer en tryghed til at udforske verden, tage initiativ, håndtere modgang og bygge sunde relationer. 

Jeg skulle fjerne en splint fra en barnefinger. Den var svær at få ud, og der var blod. 

Theo kom løbende: "Ragnhild! Vi skændes om, hvem der skal have den store pind. Kan du komme?" "Jeg skal forbinde Evens finger, men jeg kommer, så snart jeg kan."

Theo løb tilbage til drengegruppen. Jeg gik hen til dem efter cirka fem minutter og spurgte, hvad der var sket.

Børnene svarede: "Vi har ikke brug for hjælp, for vi klarede det selv. Vi stillede os i kø, så vi kunne give pinden videre til hinanden."

Det er selvværd, mestring og robusthed.

Vær der, når det er nødvendigt

Børn har brug for anerkendelse og at modtage positiv feedback på deres følelser og indsats. Der er mange konkrete måder at anerkende børns følelser på, men den første regel er at være en tilgængelig voksen. Det betyder ikke, at du skal stå til deres rådighed døgnet rundt, men at du skal være der, når det er nødvendigt.

Vores instinkt fortæller os, at vi skal beskytte vores børn, så det handler også om at træde ud af din komfortzone, når det kommer til altid at beskytte dem mod ubehageligheder.

At være tilgængelig betyder at tage sig tid til at være der for at se, lytte og tale.

Beskriv, hvad du ser: Hvilke følelser udtrykker dit barn? Kan dit barn fortælle dig, hvad der skete før? Anerkend følelsen, og at det er okay for dit barn at føle sådan. Lad dit barn tale uden at afbryde. Ellers mister de tråden og fokus. Og! Forsøg ikke at løse følelsen! Du gør dit barn en bjørnetjeneste, og det lærer det ikke noget af.

Drop hurra-råb, fokuser på processen

Børn har også brug for anerkendelse for deres indsats. Det betyder ikke, at man skal sige "godt gået", klappe eller juble. Fokuser på processen, ikke kun resultatet. "Du har arbejdet rigtig hårdt på den tegning! Du har brugt så smukke farver."

"Jeg så, at du prøvede mange gange, før det lykkedes – det er imponerende (børn kan lære fremmedord selv med en enkel forklaring)." "Du var så tålmodig, da du byggede det tårn – det var dejligt at se." "Du så, at Lise havde brug for hjælp til at hente Lego-kassen – det var så sødt af dig at hjælpe hende, for den kasse er tung!"

At opleve mestring styrker selvværdet, og det er vigtigt at modtage udfordringer med støtte. Disse udfordringer kan omfatte opvask, at gå på indkøb i weekenden med din egen kurv og lægge de rigtige varer (ikke slik og legetøj) i vognen, at være alene i gymnastiksalen med dine forældre på sidelinjen eller i omklædningsrummet.

Det kan også omfatte at have nogen med hjem fra børnehaven. Konflikter kan være intense, og verden kan gå under på grund af en diskussion om et stykke legetøj, men det er modvind, som børnene skal lære at håndtere. Hvordan skal de ellers kunne håndtere sociale situationer og møde nye mennesker senere i livet? Der er et liv efter børnehaven. Det er stort og skræmmende.

Overbeskyttende forældre

Forældre er mere overbeskyttende end før. Fra 1999 til 2025 er en livstid. Der er sket meget i løbet af disse år.

Jeg observerer mere "pussenusse-snak" og eftergivenhed, undskyldninger og rationaliseringer for adfærd samt forældre, der er så bange for, at deres børn begynder at græde, at de gør alt, hvad de kan, for at distrahere dem: "Nu tager vi hen i butikken for at købe is, jeg har en overraskelse til dig derhjemme, jeg har tyggegummi i bilen og kiks i lommen."

Det sjoveste, jeg ser, er, når forældre bliver klovne, hopper rundt og snakker vrøvl for at forhindre tårer i at falde. Kære venner. Børn lærer ikke at føle følelser, før de får lov til at opleve dem. Og siden føle sig forstået.

Et godt råd: Anerkend dit barns følelser og støt dem. Så lærer barnet, at der sker negative ting i livet, og på lang sigt vil barnet være i stand til at regulere sine egne følelser. Når man har trygge oplevelser med stress og ubehag, opbygger man modstandsdygtighed og ikke mindst evnen til at rejse sig igen, når man falder. Curling- og helikoptermetoderne er derfor ikke vejen frem. Udglat ikke vejen for dine børn, og svæv ikke over dem for at beskytte dem. Det vil ikke hjælpe dem med at udvikle robusthed eller modstandsdygtighed.

Denne artikel er første gang bragt hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.