”Rivalisering er godt romanstof!”

At Michael Holbek i det hele taget fik den idé at se nærmere på dansk porcelæn skyldtes, at Royal Copenhagen, som er en fusion af de to tidligere, konkurrerende fabrikker: Den Kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl, i år fylder 250 år.

Han havde ikke læst meget om fabrikkernes historie, før to karakterer begyndte at træde tydeligt frem for ham: på den ene side den unge Arnold Krog, som i 1885 blev ansat som kunstnerisk leder ved Den Kongelige Porcelænsfabrik – og på den anden: den jævnaldrende Fanny Garde, som året efter begyndte som porcelænsmaler ved Bing & Grøndahl.

”Der skal mennesker til, for at romanstof kan udfolde sig,” forklarer Michael – og mennesker var netop, hvad han fandt, da han researchede til romanen "Den blå ild – Rivalerne".

I Arnold fandt han en ung mand, fra et hårdt miljø, opvokset med vold og traditionelt maskuline værdier i jernstøberiet i Frederiksværk - og med en drøm om at blive kunstner. Og i Fanny: en ung kvinde fra en traditionel præstefamilie, som ønskede sig et for tiden usædvanligt kvindeliv, hvor arbejde og frihed betød mere end familie og tradition.

I løbet af ganske få år revolutionerede de to og de fabrikker, de repræsenterede, det danske porcelæn – og blev toneangivende, også i udlandet.

”Det blev hurtigt tydeligt for mig, at rivaliseringen mellem de to fabrikker var afgørende for, at det danske porcelæn fik sit store gennembrud på Verdensudstillingen i Paris i 1889,” fortæller Michael. ”Her gav Le Copenhague alle de store europæiske porcelænsfabrikker baghjul. Konkurrencen mellem de to danske fabrikker drev dem begge til at yde deres absolut ypperste, og den ene kunne næppe have opnået de resultater uden den anden.”

Dertil kommer, at porcelænet blev skabt i en tid fuld af nybrud. I 1880’erne fik vi det moderne gennembrud, hvor Danmark bevægede sig fra landbrugs- til industrisamfund:

”Jeg har sat mig ind i utrolig mange ting, som kunne give romanen troværdighed i tidsbillederne,” forklarer Michael. ”Alt fra elektrisk lys, nederlaget i 1864, tegneteknik, byggeri i København til jagt, fattiggårde, Slaget på Fælleden og den tids litteratur, maleri og skulptur. Det er en periode med ufatteligt mange spændende bevægelser, som er skønt brændstof til en roman.”

”Jeg har i bogen desuden fokuseret en del på kvinder og kønnenes kamp, for her i 1880’erne blev det muligt for kvinder at tage en uddannelse og blive selvforsørgende. Den mulighed udnyttede mange, men den kom ikke uden en pris. Valgte man som kvinde at arbejde, fravalgte man samtidig ægteskab og børn. Det gjorde Fanny. Derfor har jeg også læst meget om kvindeforhold på den tid – både faglitteratur om fx korsettets historie samt en del skønlitteratur.”

I sit researcharbejde fandt Michael også to upublicerede selvbiografier, skrevet af Arnold Krog.

”Det var guld for mig. Arnold er perfekt romanstof – en utrolig spændende og sammensat karakter, når man læser og fortolker hans erindringer, ikke mindst hans forhold til sin familie og især faderen.”

Fanny har ikke efterladt sig noget skriftligt om sit liv, men Michael har fundet materiale skrevet af andre om Fanny – og så har hun jo, ligesom Arnold, efterladt sig værker. Og begge har i deres arbejde været stærkt optagede af den danske natur:

”Dansk porcelæn er et fantastisk vidnesbyrd om, hvad dansk natur var – og måske stadig kunne være, hvis vi ikke i mange år havde misrøgtet den. Arnold og Fannys porcelæn fortæller en historie om, at vi danskere engang var i meget tættere kontakt og berøring med naturen, end vi nok er i dag.”