Lise-Lotte Bak fra Hotel Romantik

Lise-Lotte er ikke i tvivl om, hvem hendes vigtigste rollemodel er: ”Jeg ville ønske, jeg havde kendt hende”

Som ung læste Lise-Lotte Bak nogle af Karen Blixens bøger, og forfatteren har siden været hendes helt store idol.

Hendes verden logo farv

For Lise-Lotte Bak, kendt fra DR-programmet ”Hotel Romantik”, har hendes forældre altid spillet en vigtig rolle i hendes liv og været nogen, hun har set op til.

– De har lært mig at være selvstændig, stå ved mig selv og sige fra.

Men det er de ikke alene om. For Lise-Lotte Bak har altid haft en anden meget vigtig – måske endda dén vigtigste – rollemodel i sit liv, og det er Karen Blixen, fortæller hun i et interview med Hendes Verden, uge 49.

– Jeg læste hendes bøger som helt ung pige. Og de gjorde et kæmpe indtryk. Eller også var det i virkeligheden hendes person, der gjorde indtryk. Jeg elskede, at hun turde sige sin mening, var modig, rebelsk og eventyrlysten. Hele hendes måde at være menneske på. At hun ikke kunne finde ud af kærligheden, men elskede med alt hvad hun havde i sig. At hun måske ikke var den smarteste med sin økonomi, men gavmild. Når hun havde penge, havde alle omkring hende penge.

Lise-Lotte Bak har altid haft et ønske om at se Karen Blixens farm i Kenya, og i 2012 lykkedes det.

– Jeg rejste med en god ven. Vi besøgte farmen og fløj med en lille propelflyver over savannen, præcis som Karen Blixen gjorde sammen med sit livs kærlighed Denys Finch Hatton. Det var fantastisk. Uh, jeg ville ønske, jeg havde kendt hende.

Læs hele interviewet med Lise-Lotte Bak i Hendes Verden, uge 49. Her fortæller hun blandt andet om tabet af din datter og om stærke familiebånd.

Om Lise-Lotte Bak

Kendt fra datingprogrammet ”Hotel Romantik”, hvor hun sammen med andre seniorsingler gik på opdagelse i datinglivet for at finde kærligheden.

Har arbejdet i politiet frem til sin pension. 

Bor i et rækkehus i Viby på Sjælland ikke langt fra sin mor og datter.