Benjamin Hav, Thomas Blachman og Nanna Øland Fabricius
Foto: Peter Hauerbach
Benjamin Hav løfter sløret: Så meget tjener jeg på "X Factor"
Benjamin Hav lægger ikke skjul på, hvad ham og Blachman tjener på at være dommere "X Factor".
Som det næppe er gået nogens næse forbi, tager Benjamin Hav plads i dommerpanelet, når den nye sæson af "X Factor" løber over skærmen.
LÆS OGSÅ: "Familien fra Bryggen"-stjerne er gravid igen
Artiklen fortsætter under videoen:
I et videointerview med Ekstra Bladet løfter han sløret for, hvad han får i løn for rollen som dommer. Ifølge spasmageren Benjamin Hav tjener han omkring 3.500 kroner per afsnit, og med cirka 20 afsnit i sæsonen ender det samlet på omkring 70.000 kroner før skat.
– For mig er det mange penge. Jeg er jo en simpel dreng – jeg lever simpelt, cykler rundt og hygger mig bare. Så 70.000 kroner er mange penge, fortæller han ironisk i videoen, som Ekstra Bladet har delt på Instagram.
Selvom Benjamin Hav nu er en del af et af Danmarks største tv-programmer, virker han ikke til at have de store forventninger til, hvordan han selv kommer til at klare det – eller til fremtidige lønforhandlinger.
Han virker ret afslappet omkring det hele og lægger mere vægt på at være glad frem for at præstere perfekt. Det vigtigste for ham lyder til at være, at han gør sit bedste og forsøger ikke at lave fejl, selvom han selv siger, at han ofte kommer til det.
Benjamin Hav ved ikke med sikkerhed, hvad hans meddommer Thomas Blachman tjener på programmet, men han vil gætte på, at beløbet nærmer sig et to- måske trecifrede millionbeløb.
Selvom han ikke må sige for meget om den konkrete kontrakt, og han prøver at snige sig udenom ved at lave sjov med lønnen, lægger han ikke skjul på, at Blachman får (og ifølge ham også bør få) en meget høj løn, fordi han er dygtig til det, han laver.
Pengene fylder ikke alt for Benjamin Hav – i stedet glæder han sig mest til samarbejdet med de to andre dommere.
– Jeg ser mest frem til at lære af de andre dommere og de deltagere, der kommer ind, og til at mærke den nerve, der er, når man laver fjernsyn – men også, når vi er live. Jeg elsker, når folk ignorerer frygten for at fejle af kærlighed til potentialet for at lykkes, siger han til HER&NU.