Det er ikke første gang, Alberte dukker op på skærmen. Alberte er med i "Love Island", der ruller over skærmen i øjeblikket, men allerede som 18-årig vakte den unge falstring opsigt, da hun midt i eksamener
og studenterfester kastede sig ud i et usædvanligt projekt.
Hun købte og
renoverede en gammel campingvogn for 50.000 kroner – med ambitionen om at gøre
den til starten på sit eget firma.
LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner afslører hidtil ukendte detaljer fra fængslet
Artiklen fortsætter under videoen:
Mens mange af hendes jævnaldrende fejrede sidste skoledag
og tog hul på sabbatåret, brugte Alberte timerne på noget helt andet. I foråret
2021 købte hun campingvognen og gik straks i gang med at give den et moderne og
indbydende udtryk. Projektet blev starten på udlejningsfirmaet Pitt Camping.
TV 2 Øst var vilde med projektet, og de bragte derfor et langt indslag med Alberte og den store iværksætterdrøm.
Det krævede både tid og viljestyrke at få det hele til at
gå op i en højere enhed. Ud over arbejdet med campingvognen jonglerede Alberte
med både skoleopgaver, et fritidsjob og forberedelserne til de afsluttende
eksamener. Campingvognen blev en hun lejer ud gennem sociale medier.
– Jeg havde aldrig prøvet at bygge noget før, så jeg
kastede mig bare ud i det og lærte undervejs. Jeg vil selv sige, at jeg har en
ret stærk vilje, og det kom jeg ret langt med, fortalte hun dengang til TV 2 Øst.
Drømmen om økonomisk frihed og et liv som selvstændig var
den røde tråd gennem projektet. Og netop modet til at prøve noget nyt – og
troen på egne evner – blev afgørende.
"Iværksætterdrømmen er nu sat på pause for en stund, mens Alberte forfølger en anden drøm – at finde kærligheden i "Love Island".