Elvira Pitzner til pressedag på 'Girls Of Copenhagen'
Elvira Pitzner til pressedag på "Girls Of Copenhagen"

Elvira Pitzner afslører hidtil ukendte detaljer fra fængslet

I sin nye bog deler Elvira Pitzner for første gang de barske oplevelser fra fængslet i Dubai.

logo herognu HER&NU HN

Da Elvira Pitzner og hendes kæreste, Mortada Haddad, i november 2023 blev vækket af politifolk - otte-ni mænd og en enkelt kvinde - i Dubai, markerede det begyndelsen på tre hårde dage.

LÆS OGSÅ: Opkald fra fængslet: Katerinas ord i telefonen reddede Elvira

Artiklen fortsætter under videoen:

De blev ført direkte til detentionen, efter Elviras ekskæreste Milad Saadati havde meldt hende til politiet for utroskab. En anklage, hun senere blev frifundet for.

I sin nye bog “Elvira Pitzner – Et nyt perspektiv” deler hun nu hidtil ukendte detaljer fra opholdet bag tremmer i Dubai.

Ifølge Elvira nåede hun at tænke én klar tanke, før metaldøren blev smækket hårdt bag hende: Jeg skal være stærk. Men straks efter blev hun overmandet af en stank.

– En stram lugt af skidt rammer mig. Jeg hører gråd, skrig og højlydt snak. Jeg ser mennesker overalt. Nogle sidder og sover op ad væggen. Andre ligger på gulvet, skriver hun i bogen.

Ifølge Elvira opholdt cirka 200 mennesker sig i et lokale, der var på størrelse med en gymnastiksal. De sad på slidte madrasser, mens blinkende neonrør lyste rummet op døgnet rundt.

– Hele dagen har jeg været stærk og holdt hovedet højt. Nu kan jeg ikke holde det inde mere. Jeg græder. Faktisk gør jeg mere end det. Jeg hyperventilerer, og det vælter ud med tårer, deler Elvira, der samtidig beskriver, at de andre indsatte ville vide, hvor hun var fra. 

Et ubehageligt møde

Mødet med de mange kvinder blev for voldsomt, og hun søgte tilflugt i et lille tilstødende rum, men dér ventede en ubehagelig konfrontation.

– I det lille tomme rum ligger et tæppe på gulvet, som jeg lader mig falde ned over. En meget aggressiv kvinde kommer ind og skriger ad mig. Hun er stor og ser rå ud. Furerne omkring hendes øjne er dybe og sorte. Hun peger på mine sko og lader mig vide, at sko i bederummet er haram.

Elvira, der ikke vidste, at hun befandt sig i et bederum, forlod straks lokalet. Kort efter fandt hun heldigvis støtte hos en jævnaldrende kvinde i fængslet.

Elviras bog "Elvira Pitzner - Et nyt perspektiv" er på gaden fra den 26. august, hvor hun for første gang fortæller hele historien om sin tid i Dubai. 

SPIL HER: