Nora Tveden Thomsen
Nora Tveden Thomsen

Nora Tveden Thomsen er blevet gift

Den tidligere paradiso kan nu kalde sig for hustru til sin mand, Christoffer.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

For godt et år siden kunne en lykkelig Nora Tveden Thomsen fortælle, at hun havde sagt "det største og mest vigtige ja" i sit liv. 

Men nu kan hun tilføje endnu et stort "ja" til listen. Hun er nemlig lørdag blevet gift med sit livs kærlighed, Christoffer.

Artiklen fortsætter under videoen...

Det har hun delt i et par stories på sin Instagram.

Her kan man se, hvordan hun iført en hvid kjole kysser sin udkårne under en blå himmel, samt at parret blev kørt i en rød Ford Mustang.

Den tidligere realitystjerne, der deltog i "Paradise Hotel" tilbage i 2021, har generelt været meget privat om sin nye mand.

- Han er verdens bedste menneske, han er så skøn, lød det fåmælt fra hende til Realityportalen, da hun i april 2024 afslørede, at hun havde fået en kæreste, og få måneder efter kunne hun fortælle, at han var blevet hendes forlovede.

Tv-kendissen har endelig haft det ultimative held i kærlighed, efter hele Danmark kunne følge med, da hun fandt melodien med paradisoen Andreas René Porisson i "Paradise Hotel". Efterfølgende var der både titel, fælles hjem og en ring involveret. De gik midlertidigt fra hinanden i 2022, fandt sammen igen kort efter og splittede endeligt op i april 2023, hvor Nora beskyldte Andreas for utroskab.

SPIL MED