Drew Sycamore til 'X Factor'-auditions i september 2025
Drew Sycamore til "X Factor"-auditions

Drew Sycamore har baby med til "X Factor": Hun dikterer det hele 

Den nye "X Factor"-dommer blev mor for to måneder siden.

logo herognu HER&NU HN

2025 er et år spækket med livsændrende begivenheder for 35-årige Drew Sycamore.

Tilbage i juli blev hun mor for første gang til en lille datter med sin mand, sangeren Mattias Kolstrup. Blot to måneder senere blev der prikket hul på babyboblen for Drew, der, få uger før optagelserne til "X Factor" skulle i gang, landede jobbet som dommer.

Artiklen fortsætter under videoen...

Men babyboblen er dog stadig næsten intakt – den er nemlig flyttet med Drew på tv-optagelser.

Det fortæller sangerinden, da HER&NU møder hende forud for auditions i København, og hun får spørgsmålet, hvordan hun får familielivet til at hænge sammen med så kort en barsel.

– Jeg er hele tiden på barsel. Jeg er sammen med hende hele tiden. Så det har jeg ikke tænkt så meget over. Jeg havde ikke forventet, at jeg ville have et år, hvor jeg skulle være derhjemme alligevel, fortæller Drew, der nyder at have baby med på job.

– Det er super hyggeligt. Det er overraskende nemt. Jeg har gjort mig mange tanker om, hvordan det ville være, men det er også lidt morsomt, at der er den her gigantiske tv-produktion og en lille baby, der dikterer hele lortet.

Begejstrede meddommere

Udover at være begejstret for Drew som sin meddommer, er veteranen Thomas Blachman også glad for den lille gæst, Drew har med.

– Det sødeste barn er her hele tiden og får, hvad det skal have. Det er en skøn ting.

Også den anden nye dommer bag bordet, Benjamin Hav, er vild med Drew og hendes lille datter.

– Jeg har fået lov at holde hendes barn i dag for første gang, så der er noget tillid der, fortæller han og tilføjer, at han har meget respekt for den energi, Drew kommer med.

– Når vi andre har pauser, så går Drew ned og ammer, og kommer tilbage. De har fået en autocamper herude, de kan være i, tilføjer han.

Har manden med

Drews mand Mattias Kolstrup, som hun har været gift med siden 2018, og som blandt andet er kendt som forsanger i rockbandet Dúné, er også med og bakker Drew op på sidelinjen.

– Han er også med, men der er en ekstra passager, han konstant er sammen med. Men jeg er sikker på, at han vil være med masser af sparring er jeg sikker på, han vil være med til.

Din mand har sagt, at noget af det, han fortryder allermest, var at sige nej til at være "X Factor"-dommer. Overtalte han dig?

– Nej, men han var i hvert fald ikke imod, at jeg sagde ja, fortæller Drew og sætter ord på hans reaktion, da han fik at vide, at hun havde fået jobbet.

– "Kæft hvor fedt! Hvor sygt!". Han var meget begejstret.