Oscarvindende film lander nu endelig i de danske biografer: ”Den er absolut seværdig”

Drama

Glemmer de, så husker vi

5 ud af 6 hjerter!

Brasilien i 1970’erne; gyldent lys, solbrune børn, samba og strand. Og et brutalt militærdiktatur. Denne absolut seværdige film viser bagsiden af postkortidyllen. Paiva-familien er en kærlig og livlig flok. 

Arkitektfaren Rubens (Selton Mello) og de mange børn kredser om Eunice (Fernanda Torres), matriarken, hjertet i huset. Da Rubens kommer i regimets søgelys, må hun finde kræfter til at bære familien igennem. 

LÆS OGSÅ

Lene Beier sendte sin mand afsted på en lang tænkepause – og det ændrede deres liv

Tv-vært Lene Beier og hendes mand, Anders, har længe drømt om at blive hotelejere, og nu er drømmen blevet virkelighed. Men hvordan foretager man så vildt et kursskifte? Det satte ALT for damerne kursen mod Hotel Edelweiss i Østrig for at finde ud af. Kom med, hvis du selv har drømt om at få mere ud af livet.

Der er masser af film, der handler om en mors kamp for retfærdighed trods hårde vilkår. Men denne Oscarvinder, baseret på virkelige hændelser og sønnens erindringer, er en kærlighedserklæring til en særlig kvinde. Fernanda Torres vandt fortjent en Golden Globe for sin præstation som den stærke, afmålte kvinde. Eunice gemmer tårer bort og byder overvågningsholdet på frokost og insisterer på at holde på formerne. Også under pres. Rubens Paivas’ skæbne vakte opmærksomhed i samtiden, men er ikke unik. 

Mange forsvandt, når diktaturet fandt det bekvemt, præcis som det er sket og stadig sker i andre lande. Instruktør Walter Salles (bl.a. 'Motorcycle Diaries') har været en ven af familien siden han var dreng og har længe arbejdet for at omsætte historien til lærredet.

Derfor kan det måske virke, som om filmen fortaber sig i teenageoprør, tidsbilleder, livlige middagsselskaber og solkysset, priviligeret hverdag med hushjælp og højt til loftet og mænd, der går ind ved siden af for at ryge og planlægge modstandskampen. 

LÆS OGSÅ

Da Søren for første gang var til en julefrokost som ædru, gik én ting op for ham

Det kimer nu til juledruk - giver det overhovedet mening at gå til julefrokost uden at drikke alkohol?

Men det langsomme og grundige giver mening, fordi kontrasten til senere er så afgørende for filmens balance. Solen skinner, også når ondskab hersker. Det er ikke brutal styrke, der rykker ind i hjemmet. Det er folk, der kunne være naboer, men også folk, der er overbevist om at have ret og som ikke ser modstandere som mennesker, men som fjendtlige elementer, der skal glemmes. 

Kvinder som Eunice nægter at lade det ske. Værdigt og værd at huske på.

'I’m still here' har biografpremiere den 4. december