Et råd til dem, der sørger: "Vær opmærksom på tegn fra den anden side"

I sit arbejde som medium møder Benny Rosenqvist mange mennesker, der sørger. Han ved, at selv når døden er forventet, er vi næsten aldrig forberedte, når en nærtstående forlader os. 

For vi kan ikke beskytte os mod sorgen.

Det kan være særligt svært for dem, der ikke var til stede i dødsøjeblikket. Det kan give følelser af skyld og skam. 

Men Benny vil minde os om, at de, der er på vej til den anden side, ofte benytter lejligheden til at ”snige sig væk”, når deres kære ikke er der. Når de, der har siddet og våget over dem, går hjem for at hvile sig lidt. Nogle gange før deres kære ankommer.

– Jeg tror, de benytter lejligheden, fordi dødsøjeblikket er så trist for dem, der bliver tilbage, siger Benny.

– Og fordi der kommer nogen og henter dem. Ingen krydser over i lyset alene. Mange, der har set en person falde i søvn, har sandsynligvis oplevet smilet på deres ansigt i dødsøjeblikket. Jeg kalder det dødens smil. Det betyder, at en person, som den afdøde elsker, er kommet, og at de mødes igen.

Mødet med åndeverdenen i drømme

Hans ord er trøstende. Vi ønsker så meget, at dem, vi mister, skal føle sig trygge og passet på.

LÆS OGSÅ

Skilsmissen var hård, men børnene vil have, at vi fejrer jul sammen. Hvordan kan det ende godt for alle?

Familieterapeut Stine Hagen giver råd til en læser, der har gennemgået et smertefuldt brud.

– Når de er gået over, er de på det allerbedste sted. Uden sygdom og uden bekymringer. Det er rart for os, der er blevet efterladt, at tænke på. Alle, jeg er i kontakt med på den anden side, siger, at de ikke længes efter at vende tilbage til det jordiske liv. Men de kan længes efter dem, de har efterladt, tilføjer Benny.

Benny Rosenqvist

– Jeg hører også ofte fra åndeverdenen under seancer, at ”nu kan jeg være tættere på mine kære, fordi jeg kan bevæge mig så hurtigt.”

Der er tynde vægge mellem verdenerne, forklarer Benny. Det gør det let for den anden side at besøge os. Når du drømmer om en slægtning, der er gået bort, kommer de og besøger dig. Mødet føles ægte, ligesom en samtale under et fysisk møde.

– Der er en dimension, hvor vi kan mødes med dem, når du og jeg rejser åndeligt i vores søvn og forlader vores kroppe. Så en vigtig del af vores sorgproces er trøsten ved at kunne mødes i vores drømme. Der er det let for åndeverdenen at kommunikere.

Tegn fra den anden side

En anden vigtig trøst i sorgen er de tegn, vi kan modtage. Sommerfuglen, der kommer flyvende og måske sætter sig tæt på dig.

– For nylig havde jeg en klient, der fortalte mig, at en sørgende sommerfugl kom til hende umiddelbart efter, at en nær ven var gået bort. Den var så smuk, da den åbnede sig, at hun kunne se alle dens farver. Mørk på ydersiden og lys på indersiden, fortæller Benny.

LÆS OGSÅ

"Min nye kæreste beskylder mig for at være sexgal"

Min nye kæreste og jeg har været sammen i 7 måneder, og kun haft sex 5 gange. Hvad skal jeg gøre? Læs, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

– Fugle er også almindelige tegn. Jeg tænker ofte på en fugl, der fløj ind i kirken ved en begravelse. Den sang så smukt, mens den fløj rundt i kirken. Den følgende sommer fløj en lignende fugl ind i min vinterhave og sang smukt, indtil jeg hjalp den ud.

Benny ved af egen erfaring, hvor svært det er at komme igennem den sværeste tid, når vi har mistet nogen.

– Man tror ikke, man nogensinde bliver lykkelig igen, men det bliver man. Dem på den anden side ønsker ikke, at vi skal være triste, for de er lykkelige. Men de forstår det tab, vi føler. Mit bedste råd er at prøve at tænke på den person, vi har mistet, som om vedkommende blot er taget på en lang rejse, og at vi vil mødes igen, siger han og tilføjer:

– Men samtidig er det vigtigt at være trist. Jeg plejer at sige, at jo mere man sørger, jo mere har man elsket. Man siger, at jo længere tid det tager at sørge, jo mere har personen betydet for en. Så kan det ikke måles i tid, men i følelser.

Sørgeperioden har forskellige faser

Benny ønsker også at se sorgperioden som en form for udvikling. Der sker noget med os i den periode. Vi begynder at tænke mere på at få det bedste ud af vores tid. Vi bliver mere bange for alle de andre kære omkring os, og vi værdsætter vores egen hverdag og det, vi lever for, mere.

Minderne om dem, vi har mistet, giver os indsigt i alt det, vi skal passe på og værdsætte, siger Benny.

– Midt i vores sorg kan vi faktisk også smile af alle de gode stunder, vi havde med den person, vi savner. Dem på den anden side vil gerne grine med os af de gode minder, for så er vi sammen.

Folk taler normalt om et års sorg efter at have mistet nogen, og dette år tager forskellige former, siger Benny. Først er man trist, så bliver man måske vred, fordi man er blevet efterladt. Derefter kommer accept, og så begynder en ny fase.

– Men jeg tror, at gennem alle disse faser er det rart, hvis man kan tro på, at der er liv efter dette. Derfor synes jeg, det er godt at være opmærksom på tegn, så vi føler, at dem, vi savner, er omkring os. Og hvis man ikke får klare tegn, så kan man bede om dem.

Åndelig tilstedeværelse ved begravelser

Benny er overbevist om, at de, der er gået bort, er til stede ved deres begravelser.

– Jeg sørger altid for at være opmærksom på tegn, siger Benny.

LÆS OGSÅ

Julie ærgrede sig, da hun fik en opkrævning fra sin veninde: ”Betyder 17 kroner virkelig så meget?”

Julie Nolsöe frygter, at MobilePay har gjort os til små kreditorer og udslettet den gråzone mellem venner, hvor gavmildheden plejede at bo.

– Det kan være et lys, der pludselig flimrer, selvom alle de andre flammer er helt stille. Så ved jeg, at du er der.

Men efter begravelsen går der ofte op til seks måneder, før personen giver sig til kende igen, fordi de på den anden side har travlt med at falde til ro. Personen skal ”flytte ind” i et nyt sted. De skal se tilbage på det liv, de har efterladt, se hvad de gjorde godt, hvordan de løste tingene, og hvad de kunne have gjort anderledes og bedre. Derudover skal de planlægge deres næste liv.

– Ja, man får en masse arbejde at gøre på den anden side, og der er ingen fagforeninger, så man arbejder gratis. Nogle bliver skytsengle, andre bliver guider. Og dem, der har særlig viden, kan blive bedt om at give den videre til nogen, der nu lever på Jorden. Når det så er tid til at inkarnere, skal de forberede sig på deres næste liv på den anden side. Hvordan vil de leve? Hvad bliver temaet for deres næste liv? Hvem vil være en del af den sjælegruppe, der ofte ledsager dem fra liv til liv?

Vær ikke bange for sorg

De, der sørger, bemærker ofte, at menneskerne omkring dem er bange for at tale om det, der er sket, og undgår mødet.

– Lige efter man har mistet nogen, er der mange praktiske ting at tage sig af, og man har hænderne fulde. Ofte er der mange mennesker, der støtter en. Det er senere, når der er gået noget tid, at den store ensomhed indfinder sig. Det er ofte der, sorgen er størst.

– Så mit råd til alle andre er at blive ved med at presse på. Sig til den, der sørger: ”Jeg kan hjælpe dig. Kontakt mig, hvis du har lyst." For det er let at føle sig forladt i sin sorg, og det kan lette presset at tale om det.

En seance kan give svar

For mange mennesker er det ekstremt vigtigt at få svar på spørgsmål, der forbliver ubesvarede. Spørgsmål, som kun den afdøde kan besvare. I sådanne tilfælde kan en seance, enten privat eller i større kreds, være en hjælp.

LÆS OGSÅ

Da Pilou Asbæk hørte én sætning fra sin kone, ændrede det måden, han er far på

Pilou Asbæk er vokset op med forældre, der prioriterede deres arbejde højere end familielivet. Da han hørte én sætning fra sin kone, gik det op for ham, at det mønster var gået i arv.

– Et medium kan også modtage beskeder om, hvad der vil ske i fremtiden under en seance. Det kan være trøstende at få et lysere billede midt i din dybeste sorg. Jeg vil også råde dig til at prøve meditation. Jeg ved, at alle har en vis evne til at skabe kontakt, og det kan helt sikkert være en god måde at føle nærhed og modtage beskeder på.

Alles sorg er personlig

Men det vigtigste er måske kommunikation, siger Benny. Så søg trøst hos dem, der deler din sorg. Andre mennesker, der kendte den person, du har mistet.

– I sorgen har vi alle forskellige opgaver, forskellige former, siger Benny.

– Vi reagerer alle på forskellige måder. Nogle lukker sig inde, andre vil have nogen tæt på sig hele tiden. Nogle vil tale, andre vil bare græde. Men uanset hvordan vi reagerer, kan vi støtte hinanden. Alle sørger på deres egen måde, og det er vigtigt, at alle får lov til at sørge på deres egen måde.

Men én ting, der er fælles for næsten alle, er, at de bliver meget uselviske i deres sorg. Det er den person, man savner, der bliver vigtig, forklarer Benny.

Begravelser er designet til at hjælpe os med at huske og frigive vores sorg. Bagefter kan vi mødes og samles for at ære den person, der er gået bort, og dele vores minder. Men dette passer ikke for alle. Andre ønsker at tage hjem umiddelbart efter ceremonien. Alt skal respekteres.

Det kan også være svært at stole på, at den afdøde har fundet fred, hvis der begynder at ske ting derhjemme.

– Jeg hører ofte, at en pårørende mistænker, at den afdøde ikke er gået over til den anden side, siger Benny.

LÆS OGSÅ

Der er 28 år mellem Astrid og Jakob: ”Det første halve år gik vi slet ikke ud offentligt”

Astrid Lund Johansen og Jakob Olrik har modtaget utallige kommentarer om deres forhold fra fremmede mennesker på internettet. Falske narrativer og forkerte antagelser har fyldt, når deres forhold har været til offentlig debat i diverse kommentarspor, men nu tager de selv ejerskab over fortællingen i DR-programmet 'De unge kærester'.

– Pludselig får man fornemmelsen af, at ens mor ikke har nået lyset, men sidder fast, måske fordi der foregår lidt for meget ”spøgelsesagtigt” derhjemme. Men jeg kan berolige alle med, at 99,5 procent af os krydser over til lyset, når vi dør. Så denne bekymring er for det meste helt ubegrundet.

Sjælepartnere, der følger hinanden

Benny vil afslutte med et par ord om sjælepartnere, for det er ikke ualmindeligt, at de forlader livet kort efter hinanden.

– Jeg kender en kvinde, der kom til bedemanden og bestilte to kister, fordi hun følte, at hendes mand kaldte på hende, siger Benny.

– Men en anden kvinde bad mig om at fortælle hendes afdøde mand, at hun faktisk ikke var klar til at slutte sig til ham endnu. Hun sagde: ”Han kalder på mig, men jeg er ikke klar. Jeg vil gerne opleve kærligheden én gang til.”

Denne artikel er først publiceret hos Nära. Dette er en redigeret udgave.