Birthe Kjær i lys frakke går på brostensgade foran stor vinduesfacade.

Birthe Kjær er ret selvkritisk – og hun husker stadig én oplevelse fra Aalborg i 70'erne

Birthe Kjær har altid haft brug for at udvikle sig, og måske er det også hendes måde at holde selvkritikken i skak på.

alt.dk logo

Selvom Birthe Kjær i årevis har haft en succesfuld karriere – og lige nu også topper hitlisterne med sin sang med Tobias Rahim – er hun stadig selvkritisk.

Det fortæller hun i ALT for damernes podcast Skål Søster.

– Hvis man skal have en lang karriere og blive ved med at være relevant, så skal man bevare nysgerrigheden og ønsket om at blive bedre – og det har især været vigtigt for mig, fordi jeg er meget selvkritisk. Derfor er det vigtigt, at jeg ikke bare læner mig tilbage og tænker, at det er godt, det jeg laver. Det er bedre for mig, at jeg går ud og finder ud af, om jeg kan mere.

Man skulle ellers tro, at når man er så stort et ikon i dansk musikhistorie, som Birthe Kjær er, så hviler man i, at man har gjort det godt nok. Men hun bliver stadig ramt af tanken om, om der er noget, hun kan gøre endnu bedre.

– Jeg tænker ofte, om jeg kunne have underholdt bedre ved at have sagt noget sjovere eller udfordret min stemme ved at gå højere op. Det er sådan nogle små ting, der kunne gøre mine koncerter bedre, og jeg kan pine mig selv efter en optræden, der faktisk er gået rigtig godt.

Som eksempel kan hun stadig huske en oplevelse fra 70'erne, som hun stadig kan grine af i dag.

– Jeg spillede i Aalborg Hallen med en pianist, og der var tusind mennesker for at se os. Jeg kan huske, at jeg lagde mærke til, at der var en mand, som hele tiden gik ind og ud ad døren, som om han ikke gad at være til stede. Da jeg var færdig med at optræde, rejste 999 mennesker i salen sig op, men han blev siddende, og det irriterede mig sådan, siger hun med et grin og fortsætter:

– Jeg ved godt, jeg er nærtagende, men det har bare siddet i mig siden – og det er nok også det, der har holdt mig kørende så længe. Jeg har hele tiden brug for at komme med noget nyt, for hvis jeg kun havde sunget ’Arrivederci Franz’ eller kun havde fortsat med tysk schlager, så havde min karriere nok ikke varet så længe. Jeg har jo både spillet teater og revy og sunget viser. Jeg skal tænke på publikum, og at de også gerne vil se nye sider af mig for at synes, at jeg er spændende – og for selv at synes, at mit arbejde er sjovt.

Lyt til hele samtalen i podcasten Skål Søster, hvor Birthe Kjær også fortæller om at have Tobias Rahim liggende i sit skød, og hvordan hun fandt sin vej til scenen.