Smilende ældre kvinde med briller i et lyst køkken.

Eksperter med opråb: Protein er vigtigt, men måske får du faktisk (mere end) nok?

Har du også bemærket, at protein er her, der og alle vegne? Og er du ligesom mange andre danskere blevet opsat på – i sundhedens tegn – at få nok? Bare rolig, du får med stor sandsynlighed mere end rigeligt, siger to eksperter.

hjemmet logo farve

Butikshylderne bugner af varer, der reklamerer med et ekstra højt indhold af protein: mejeriprodukter, chips, snackbarer, supper, rugbrød, kiks og mange flere. 

Slankebøger udkommer med samme budskab: Spis meget mere protein og tab dig på ingen tid. Men gavner den ekstra protein os overhovedet – og har vi brug for den? 

Det korte svar er nej. I hvert fald hvis man spørger to kosteksperter.

– De fleste danskere får nok eller rigeligt med protein, viser undersøgelser. Vi får fint dækket vores behov igennem en almindelig varieret kost, slår diætist ved Hjerteforeningen, Lotte Juul fast.

– Vi har brug for 0,8 gram protein for hver kilo, vi vejer, og undersøgelser viser altså, at vi får 1,1 gram, siger hun.

Men hvorfor så dette ekstreme fokus på proteiner?

– I mine 25 år som diætist har jeg set, hvordan sundhedstrenden inden for fødevarer hele tiden skifter: Så må vi ikke spise fedt, så er det kulhydrater, laktose eller gluten. Så skal vi faste. Nu er tiden, som en del af et naturligt rul, kommet til proteiner. 

Egentlig bør vi bare følge de officielle kostråd, men det lyder jo lidt kedeligt og sælger hverken produkter eller bøger, fortsætter Lotte Juul og bliver bakket op af Sisse Fagt, madforsker og seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet:

– Nu har vi fokuseret på fedt og kulhydrater i en del år, så er der kun proteinerne tilbage. Men det er kun de ældre over 70 år, der har brug for at være ekstra opmærksom på proteiner. Dels er kroppen mindre effektiv til at opbygge og vedligeholde musklerne. 

Hvor meget skal du have?

Raske i alderen 2-70 år har et proteinbehov på 0,8 – 1,1 g pr. kilo kropsvægt.

Raske i alderen 70+ har et proteinbehov på 1,2 – 1,5 g pr. kilo kropsvægt

Er du en rask person på 55 år, som vejer 70 kg, har du altså et dagligt proteinbehov på ca. 50-60 g.

Sådan får du 80 g protein på 3 måltider:

Morgenmad: Skyr (250 g) med havremysli og mandler = 25 g protein

Frokost: Rugbrød med ½ dåse tun og en med æg = 25 g protein

Aftensmad: Laks med linsesalat = 30 g protein

Så meget skal du spise for at få 10 gram protein:

  • 150 g rugbrød
  • 75 g havregryn
  • 100 g opblødte kikærter
  • 100 g skyr
  • 300 ml minimælk
  • 75 g hytteost
  • 50 g kylling, fisk, magert kød 80 g æg 80 g makrel i tomat 40 g tun

Kilde: Hjerteforeningen

Dels viser vores undersøgelser, at ældre ofte spiser en kost med for mange kulhydrater og sukker og mindre portioner mad. Det går ud over proteinmængden.

Er kød bedre?

Protein er et næringsstof på linje med fedt og kulhydrater, som bidrager til opbygning og vedligehold af dine muskler, herunder hjertemusklen. Protein er populært sagt kroppens byggesten og derfor en nødvendig del af din kost.

70 procent af danskernes protein indtages via animalske madvarer; fisk, fjerkræ, kød, æg, mælk, ost og skyr. 30 procent af proteinet indtages som vegetabilsk protein fra brød, gryn, kikærter, bønner, linser, frugt og grønt.

Proteiner består af aminosyrer. Der findes 20 slags, hvoraf ni aminosyrer er livsvigtige. 

De proteiner, som består af de livsvigtige aminosyrer, har derfor den højeste proteinkvalitet. Oksekød har høj biologisk værdi – det indeholder flere af de livsvigtige aminosyrer, og derfor hører man indimellem sundhedsbudskaber, der lovpriser en rød bøf. Men helt så firkantet er det ikke.

– Selvom kød fra firbenede dyr er rige på de essentielle aminosyrer, øger de samtidig risikoen for livsstilssygdomme. Så man skal finde balancen i, at man skal have proteiner, men ikke gå bersærk i kød fra de firbenede dyr, men også tænke i andre proteinkilder f.eks. bælgfrugter, fisk eller kylling, lyder det fra Lotte Juul.

– Igen er vi tilbage ved, at du skal spise varieret. Gør du det, får du nemt dækket hele paletten af aminosyrer. Du behøver ikke proppe dig med kød eller mejeriprodukter. 

Der er for eksempel også godt protein i kornprodukter. Og generelt viser undersøgelser, at vi stadig får de fleste proteiner fra kød, da vi ikke er så gode til at spise flere bælgfrugter og den slags, siger Sisse Fagt, der ud over rådet med at spise varieret også anbefaler at sprede proteinerne ud over hele dagen, for på den måde at føle god mæthed. 

Om eksperterne

  • Sisse Fagt, forsker i danskernes madvaner og seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet.
  • Lotte Juul, diætist i Hjerteforeningen.

Og det behøver bestemt ikke være igennem dyre produkter, for der er godt protein i havregryn, fiskepålæg, ylette, kylling og andet helt almindeligt mad.

Drop proteinbaren

Begge eksperter er også enige i, at du både gavner din sundhed og din pengepung ved at springe over proteinbarerne og lignende produkter i supermarkedet.

– Virksomheder spinner penge på at lave proteinberigede produkter, vi slet ikke har behov for. Disse produkter er samtidig ofte ultraforarbejdede. Og undersøgelser har slået fast, at et stort indtag af ultraforarbejdede produkter øger risikoen for livsstilssygdomme. Hvis du vil spise sundt, skal du spise helt almindeligt mad og undgå det syntetiske. 

Rugbrød, der er tilsat protein, bliver også automatisk mere forarbejdet, og det er jeg ikke fan af. For vi får fint dækket vores behov igennem en almindelig, varieret kost, forklarer Lotte Juul og bliver suppleret af Sisse Fagt:

– Ja, det lyder kedeligt og sælger ikke mange bøger, men spis varieret – det er det bedste sundhedsråd, der findes.

Eksperterne svarer: Sandt eller falsk om proteiner

Danskerne får ikke nok protein?

LJ: Falsk. Undersøgelser viser, at 99 procent får nok.

SF: Falsk. De fleste får mere end rigeligt, men der er en gruppe, som kan være i farezonen: Nemlig ældre over 70 år, der spiser for lidt eller for usundt.

Du kan ikke få for meget protein, for kroppen udskiller det selv?

LJ: Sandt.

SF: Delvist sandt. Undersøgelser peger på, at det muligvis kan gå ud over nyrerne, hvis du spiser for meget protein, men der skal i så fald virkelig meget protein til. Og det gælder hovedsageligt små børn.

Protein er sundere end grøntsager?

LJ: Falsk. I hvert fald ikke i forhold til forebyggelse af en lang række livsstilssygdomme som for eksempel hjerte-kar-sygdomme. Selvfølgelig er der undtagelser. Hvis du er underernæret og indlagt på sygehuset, har du muligvis bedre af at spise proteinrigt fremfor at prioritere grøntsagerne. Men det gælder ikke for et almindeligt rask menneske.

SF: Falsk. Og det giver slet ikke mening at sammenligne proteiner med grøntsager, selvom jeg er klar over, at kogebogsforfattere og andre kan finde på det. Protein et indholdsstof som fedt, kulhydrat og alkohol – ikke en fødevare.

Du taber dig af at spise proteiner?

LJ: Delvist sandt. Proteiner giver godt mæthed, men alle kure handler om at komme i kalorieunderskud, og du kan tabe dig på mindre fedt, mindre kulhydrater osv. Du kan i princippet tabe dig på Mars-barer, hvis du bare kommer i kalorieunderskud.

SF: Delvist sandt. Protein mætter godt kaloriemæssigt. Sammenligner man 100 kalorier fra protein med 100 kalorier fra kulhydrater, får du mere mæthed fra protein.

Proteinerne fra en rød bøf er bedre end proteinerne fra linser/bønner?

LJ: Delvist sandt. Kvaliteten af proteiner er højere i en bøf, men bælgfrugterne er sundere, fordi de blandt forebygger hjerte-kar-sygdomme, hvor et højt indtag af rødt kød fra firbenede dyr giver øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, diabetes og andre livsstilssygdomme. Men hvis du ser udelukkende på proteinkvaliteten, så er den bedre i bøffen end i bælgfrugterne. I vores danske kost, hvor vi mikser alle proteinkilder, er det dog sjældent et problem at få alle aminosyre.

SF: Sandt. Fordi bøffen indeholder alle aminosyre, og bælgfrugterne ikke indeholder alle aminosyrerne i rette mængder. Men det er et hypotetisk spørgsmål, som kun giver mening, hvis vi udelukkende spiser bøffer eller linser. Når vi varierer kosten, får vi helt naturligt de aminosyrer, vi har brug for.

Hvis du styrketræner, skal du have mere protein?

LJ: Delvist sandt, men det gælder kun, hvis du er i eliten. Går du ”bare” ned i fitnesscentret et par gange om ugen, har du ikke brug for flere proteiner.

SF: Delvist sandt. Proteinbehovet bliver lidt højere, men qua at du træner, vil du automatisk spise mere, og så får du også helt automatisk dækket dit øget behov, uden du behøver fylde dig med pulver eller andre syntetiske produkter.