Forlad strømmen af turister - her finder du 9 hemmelige favoritter i Firenze
Besøger du sommerens Firenze, mærker du straks, at byen er en favorit. Derfor anbefaler vi, at du snupper en pause fra turiststrømmen og drager over floden Arno til bydelen Oltrarno. Her finder du yndige butikker og spisesteder, lokal atmosfære og historisk håndværk – og gaderne udforskes let til fods.
Hege Barnholt & Bjørn Johan StenersenHegeBarnholt & Bjørn Johan Stenersen
Smukt, organisk, sanseligt
Lavinia er uddannet klassisk musiker, men i 2016 besluttede hun at skifte fokus, og seks år senere åbnede hun sit keramikværksted. Hendes skulpturer og brugskunst er en sanselig oplevelse – og du mærker den italienske æstetik, så snart du træder ind i butikken. Keramiker Lavinia Fantappié, Via Romana 118.
Byens grønne åndehul
Det var Borgo-familien, som i 1400-tallet påbegyndte Boboliparken, og hundrede år senere overtog Medici- familien og udviklede denne grønne perle. I dag er parken et tiltrængt åndehul, hvor du spadserer i en af Italiens f ineste haver mellem århundreder gamle egetræer, dekorerede grotter, renæssancestatuer og springvand. Hoved indgangen finder du i Palazzo Pitti, hvor du også kan opleve en utrolig samling kunst fra renæssancen og barokken. I haven bør du besøge Kaffeehaus, en rokokopavillon fra 1774, hvor hoffet under storhertug Peter Leopold kunne hvile og nyde en kop kaffe under spadsereture i parken. Medici-familien havde en passion for citrusfrugter og dyrkede og krydsede forskellige arter – hvilket blev en trend i Toscana. I dag er mange af de gamle citrusfrugter bevaret i Citronhuset fra slutningen af 1700-tallet. Boboliparken, Palazzo Pitti.
Hos Magno Gaudio kan du få en ægte florentisk duft med hjem. Her lader Luca Fisichella sig nemlig inspirere af Firenzes kunstneriske arv og skaber dufte ”af natur og elegance”, hvilket ifølge ham selv fremkalder tidløs skønhed. Besøg butikken, og duft dig frem til, om du er enig. Magno Gaudio, Via Maggio 45.
På den anden side af broen
Vover du dig tilbage over broen til centrum af Firenze, er der selvfølgelig nogle steder, du må besøge sammen med alle de andre turister.
Ponte Vecchio: Den ikoniske bro fra 1300-tallet blev i middelalderen betragtet som et mesterværk. I dag er her guld- og sølvsmedjer og smykkebutikker. Broen er godt besøgt og fører over Arno tilbage fra det rolige Oltrarno til renæssancens vugge.
Santa Maria del Fiore – eller Duomo – er noget af den vigtigste arkitektur fra renæs sancen med fantastiske malerier og fresker af italienske mestre. De 463 trin op belønnes med flot udsigt.
Uffizi-galleriet: Et af de mest besøgte museer i verden. Byggeriet begyndte i 1560 på foranledning af familien Medici, og her er mesterværker af Rubens, Da Vinci og Michelangelo samt mange andre store kunstnere fra renæssancen og 1300-tallet.
Museo Nazionale del Bargello: I middelalderbygningen fra 1200-tallet åbnede museet i 1865 med verdens største samling af toskanske renæssan ce skulpturer med hovedværker af Donatello, Andrea Verrocchio og Giovanni Bologna. Et skatkammer af renæssancekunst. Santa Maria Novella Grundlagt i 1200- tallet af dominikanske munke. Smukke kunstværker af Michelangelo, Giotto, Botticelli, Vasari, Masaccio og mange andre. Restaureret flere gange og er en vandring i florentinsk historie.
Officina Profumo-Farmaceutica di Santa Maria Novella Et af verdens ældste apoteker ligger i klosteret tilknyttet Santa Maria Novella og blev grundlagt af domi nikanske munke i 1200-tallet. I dag et af verdens smukkeste parfumerier med et stort udvalg af historiske dufte.
Todo Modo Boghandel med mad, vin, bøger og magasiner. Vin fra små lokale producenter, klassiske floren tinske menuer og diverse kulturarrangementer. En skjult perle på Via dei Fossi 15.
Historisk bageri
Lige her har der været bageri i 150 år, og stedet har bevaret det vigtige i italiensk mad kultur: klassiske retter, klas si - s ke rammer, leven de atmosfære. Her får du lyst til at blive, men beregn god tid – for her er kun fire borde! S. Forno Panifico, Via Santa Monaca 3r
Smagen af Toscana
5eCinque er en vegansk restaurant, som serverer mad af råvarer, som høstes på gårde omkring Firenze samt i restaurantens egen have. Her laver man alt i hånden, lige fra fyldt pasta og focaccia til sennep og marmelade. Prøv det, det smager faktisk fortryllende. 5eCinque, Piazza della Passera 1
Annonce
De lokales festlige mødested
Piazza Santo Spirito er et smukt torv med herlige spisesteder. Her er roligt om dagen, travlt om aftenen, for pladsen er et elsket mødested for lokalbefolkningen. Anden søndag i måneden er der stort håndværksmarked på torvet, og tredje søndag økologisk marked. Mon ikke du finder noget at tage med hjem? Piazza Santo Spirito
Gin og 1950’erstemning
Ditta Artigianale Oltrarno er en stemningsfuld toetagers café om dagen og en stilfuld 1950’er-gin-bar om aftenen. Interiøret er præget af italiensk design fra efterkrigstiden, både hvad angår tapet og materialevalg. Tag en rejse tilbage, og nyd en god drink. Ditta Artigianala Oltrar no, Via dei Neri 32r
Guddommelig gelato
I Gelateria della Passera har Cinzia og Marco en passion for is (hvem har ikke det?) og spreder skøn kølig glæde. Ismagerne har modtaget priser for deres gelato og er omtalt i Financial Times i som én af verdens 25 bedste isbutikker. Gelateria della Passera, Piazza della Passera, Via Toscanella 15r
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.