Rejseguide - Tips til din yogarejse, skiferie eller storbyferie

Hjemme godt, men ude bedst.

Rejs kloden rundt med ALT.dk og få de bedste rejsetips til gode gourmet-oplevelser, aktive ferier og de hotteste destinationer lige nu.

Hvad enten du er til skiferie, storbyferie, miniferie eller noget helt fjerde, så hjælper vi dig til en uforglemmelig rejse.

Alt, du skal gøre, er at bestille din næste flybillet – og læse med herunder.

6 romantiske getaways

Vi har fundet seks destinationer, der – i såvel pris som type – imøde­kommer drømmen om en honeymoon på stranden, i naturen eller i byen.

mere om Rejseguide
Henter...

At rejse er at leve, lyder H.C. Andersens kloge ord. Og der er noget om snakken. For hvem drømmer sig ikke til eksotiske oplevelser i sydens varme, eller til lange vandreture i nordens smukke natur?

Vi danskere rejser som aldrig før, viser tal fra Danmarks Statistik. Men hvor skal du tage hen, når mulighederne er mange, og pengepungen tæt på tom?

Tager økonomien dig ikke længere end en tur til Stockholm, kan det betale sig at gå på udkig i flyselskabernes prisfester, hotellernes kampagner og her-og-nu-rejser. Rejseblogger Mike Dejworek guider dig til, hvordan du finder de billigste rejser og overnatninger på markedet.

Gå også efter destinationer, hvor leveomkostningerne er relativt overkommelige, så du kan bruge pengene på sjove oplevelser i stedet. Læs her, hvor du kan spise og drikke som en kongelig, uden at du bliver ruineret.

Aktiv ferie

Drømmerejsen er dog ikke nødvendigvis lig med god mad, søde drinks eller andre fristelser, der sender dig hjem med lidt ekstra på sidebenene. Vi guider dig til, hvor du skal tage hen, hvis du vil have en sund og aktiv ferie.

Læs for eksempel om Emily Salomons bedste surfer-spots på Bali og lad dig inspirere til en yogarejse til Fuerte Ventura.

Eller hvad med en tur til den legendariske pilgrimsrute El Camino, der strækker sig fra Frankrig til Spanien?

I vores rejseguide kan du få masser af gode bud på ferier, der giver plus på både overskuds- og velværekontoen.

Rejs solo

Hviler du nok i dit eget selskab til at opdage verden på egen hånd, så læs med, når vi inspirerer dig til syv skønne destinationer, der er et hit for den solo-rejsende. Prøv for eksempel smukke Reykjavik på Island, historiske Lissabon i Portugal eller det noget varmere paradis San José i Costa Rica.

Det kunne også være en interrail-tur på egen hånd, hvor du kan møde nye mennesker og følge dit eget kompas, så længe tiden og økonomien tillader?

Solo-rejser kan være en oplevelse, du sent glemmer, men det kræver også sine forholdsregler. Særligt som kvinde kan det være en god idé at have det praktiske på plads, inden du kaster dig ud i et eventyr i selskab med dig selv.

  1.  Hold dig opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside.
  2. Vælg altid steder med mange gode anmeldelser og del dine rejsedokumenter med venner eller familie derhjemme.
  3. Hav rejsedokumenter og kopier af dit pas/kørekort på dig og undgå at klæde dig som en turist. Ophold dig desuden på åbne pladser og offentlige steder, særligt om aftenen.
  4. Få styr på din rejseforsikring.
  5. Brug din sunde fornuft.

Rejs med børn

Skal ungerne med på ferie, er det heller ikke helt ligegyldigt, hvor rejsen går hen. Det skal være nemt, overskueligt og ikke mindst sjovt for de små.

Vi guider dig til, hvilke storbyer der også er et hit i børnehøjde, hvilke rejsesenge der er bedst i test, og hvordan du klarer ferien med en baby i maven.

Find mange flere gode råd til rejser med børn på vores emneside lige her.

Danskernes foretrukne rejsedestinationer

Vi elsker storbyferier og skiture, men når det kommer til stykket er sol, sommer og masser af varme nok i højsædet. Danskernes foretrukne ferie-destinationer går nemlig til sydens sol og kolde sangria. Højest på listen ligger Spanien og Italien, når vi skal vælge feriedestinationer, viser Danmarks Statistik. Se de fem mest populære destinationer her:

  1. Spanien
  2. Italien
  3. Tyskland
  4. Sverige
  5. Frankrig

Kilde: Danmarks Statistik

Vi guider dig til, hvordan du skal pakke, uanset hvor din ferie tager dig til.