Den perfekte juledestination: Kom i ægte julestemning i Notting Hill
Storbyferie uden stress, vintageskattejagt på Europas største gademarked, lækker mad på lokale restauranter og verdens mest julepyntede pub. Notting Hill er den perfekte juledestination.
London kan være hektisk, især i tiden op til jul, hvor alle shopper på livet løs omkring Oxford Street og køen til M&M-butikken og Hamleys legetøj på Regent Street kan få alle til miste modet.
Drop kædebutikkerne – som alligevel også findes herhjemme – og stormagasinerne, og tilbring i stedet en hyggelig juleweekend i det romantiske kvarter Notting Hill.
The Portobello Hotel er et lækkert boutiquehotel med 24 værelser, alle forskelligt indrettet. Pris fra 2.000 kr. Det berømte marked på Portobello Road har åbent alle ugens dage undtagen søndag.Foto: Privat
Her kan du gå på jagt efter spændende vintageskatte på Portobello Road Market, som er Englands største gademarked og har været det siden det 19. århundrede. Måske finder du et par antikke fodboldstøvler i ægte læder, en fjerboa eller en cocktailring med en mystisk fortid?
Markedet har åbent hele ugen, men det er fredag og lørdag, der sælges antikviteter, i ugens første dage er det primært grøntsager og husholdningsartikler, der handles fra boderne.
I filmens fodspor
Da filmen 'Notting Hill' kom ud i 1999, var området et arbejderkvarter med en multikulturel befolkning. Det var i dette område, indvandrere fra de britisk-caribiske kolonier bosatte sig, og i 1966 startede Notting Hill Carnival, som i dag er verdens næststørste gadekarneval efter det i Rio de Janeiro.
Hvis du ikke allerede er i julestemning, kommer du det, når du besøger pubben The Churchill Arms.Foto: Getty Images
Arkitektonisk er der også en betydelig forskel fra resten af London: Husene er lavere, og de charmerende kulørte facader er blevet bydelens kendetegn og noget af det mest fotograferede gennem de sidste 25 år, siden Hugh Grant og Julia Roberts satte bydelen på landkortet, og alle drømte om at åbne en lille boghandel med rejselitteratur.
Foto: Getty Images
De små butikker, restauranter og boutique-hoteller omkring Portobello Road trives stadig og giver besøgende en unik oplevelse, men du skal ikke tro, at du kan gøre et ægte scoop i vintagebutikkerne her – det er området alt for populært til, og priserne er desværre ofte sat derefter.
Fordelen ved at vælge et område som Notting Hill er, at du lynhurtigt føler dig hjemme. Det er under alle omstændigheder umuligt at opleve hele London på én tur, så en base her giver en dejlig ro, og så kan du selvfølgelig lave afstikkere til must-see- tingene på din liste.
Annonse
Julefilmen over dem alle: Det har jo ikke været rigtig jul, før du har set 'Love Actually'. Filmen indeholder scener, der er filmet over hele byen, men den, hvor Mark holder de velkendte plancher op for Juliet, mens han spiller julesange, blev filmet på 27 St Luke's Mews i Notting Hill.Foto: PR
Husk gode sko, så du kan slentre rundt i ro og mag, finde et par nye yndlingssteder og måske tage middagslur på hotellet, inden du skal ud igen – måske for at drikke en pint eller noget varmt på Englands mest julede pub, der ligger i Notting Hill.
Den hedder The Churchill Arms, og de serverer en fantastisk gløgg. Skal du endnu mere i julestemning, så kig forbi og indsnus duften af gran ved juletræssalget i St. Johns Church, eller spis en peberkage-cupcake hos The Hummingbird Bakery på Portobello Road.
Og så skal du selvfølgelig slutte af med en selfie foran huset fra julefilmen 'Love Actually', hvor Mark proklamerede sin kærlighed til Juliet på de uforglemmelige plancher – det fine lyserøde hus ligger på 27 St Luke’s Mews.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.