Sissal Jóhanna
Norðberg Niclasen, der tidligere på året vandt Dansk
Melodi Grand Prix med sangen ”Hallucination”, kan i øjeblikket ses i TV
2-programmet ”Vild med dans”, hvor hun danner par med sidste års vinder af
programmet, Eugen Miu.
Under
dansetræningen lærer Sissal ikke kun at danse, men også en hel del om
disciplin, fortæller hun i ALT for damernes podcast, ”Skål Søster”. For sangerens
lidt mere laissez faire tilgang til tingene, fungerer ikke i danselokalet – og
det fører til en hel del frustration hos Eugen Miu.
– Jeg tror
generelt, at det, som er forskellen på mig og en professionel danser, er, at
min partner har konkurreret i det i mange år, så hans disciplin er noget, som
jeg aldrig kommer i nærheden af. Jeg var elitegymnast, da jeg var yngre, men da
det blev sjovt at gå i byen, så stoppede jeg, siger hun og tilføjer, at selvom
hun har medvirket i Melodi Grand Prix, så er musik noget, hun nyder at lave, og
ikke nødvendigvis en disciplin hun konkurrerer i.
– Jeg vil sige,
at jeg lærer meget mere disciplin, end jeg nogensinde har haft i mit liv. Jeg
er røvheldig på mange punkter, fordi det går altid for mig i sidste ende. Så
jeg er sådan lidt, ’det skal nok gå-agtigt’, og her (i danseverdenen, red.) er
det faktisk benhårdt arbejde, erkender Sissal i podcasten.
Når bølgerne
går højt
Det har vist
sig, at de to dansepartnere er forskellige på mange områder, og bølgerne kan
godt gå højt, når Sissal og Eugen Miu mødes i danselokalet, fortæller hun.
– Vi kommer
helt sikkert til at være meget bedre venner efter ”Vild med dans”. Altså vi har
det sindssygt sjovt, men vi er så forskellige i måden, vi reagerer på. Jeg er
meget optimistisk generelt, og det er det, jeg mener med disciplinen. Mens jeg
er sådan lidt, ’ja ja, det skal nok gå’, er han mere, ’nej’. Han bliver
frustreret over, at jeg er så large, for det er ikke sådan, det fungerer i den
her verden, og det er jo rigtigt nok, erkender Sissal og tilføjer, at relationen
mellem hende og Eugen Miu på mange måder minder om et parforhold.
Mens
dansetræningerne altid starter med godt humør, kram og kys på kinden, ender de
ofte i frustration, råb og skrig, og når de går hver til sit sidst på dagen, er
stilheden larmende, fortæller Sissal smågrinende.
– Der er stille
efter træningerne, fordi vi er så frustrerede. Altså, jeg råber og skriger ad
ham. Han er ikke en, der råber. Han går bare ind i sig selv og lukker ned. Hvor
han er avoidant, er jeg anxious, som ’please, lad og snakke om
det’, og han er sådan, ’jeg har brug for fred’. Det føles vitterligt som et
parforhold, siger hun og fortsætter:
– Vi er sammen
hver evig eneste dag. Det er ikke mærkeligt, at man bliver frustreret, men vi
har det så godt sammen, fordi vi tør snakke om de her ting. Det bliver ikke
overfladisk, hvor vi lader som om, at vi er glade, når vi ikke er. Det, synes
jeg, er fedt at kunne være i, fordi jeg normalt er sådan én, som gerne vil
holde den gode stemning. Men det er fint, at der er dårlig stemning, vi kan
stadig være gode venner om en time. Det har jeg lært.
