Downton Abbey

Vild med Downton Abbey? Disse steder kan du opleve i virkeligheden

Har du også fulgt med fra start, da serien Downton Abbey ramte skærmen tilbage i 2010, så kan du glæde dig til, at den tredje og sidste film har premiere i dag. Men kan du heller ikke få nok af familien Crawley, Anna, Carson og Daisy, kan du selv gå på opdagelse i filmen og seriens smukke kulisser.

alt.dk logo

Kostumedramaet Downton Abbey er tilbage med en tredje og sidste film: Den store finale. Den nye film foregår i England ved indgangen til 1930'erne, og filmen får biografpremiere den 18. september. 

Handlingen i serien og filmene udspiller sig i det fiktive Downton Abbey, hvor vi følger den aristokratiske Crawley-familie og deres tjenestefolk fra overklassens storhedstid i det edwardianske England frem til 1930.

Highclere Castle, som danner rammerne for Downton Abbey.

Her er seks lokationer fra filmen, som du kan besøge i virkeligheden.

1. Downton Abbey: Highclere Castle, Berkshire, Hampshire 

I hjertet af det smukke landskab i det sydlige England ligger en af verdens mest berømte bygninger. Tv-seere kender den som Downton Abbey, hjemsted for familien Crawley, men slottet hedder faktisk Highclere Castle. Med sine næsten 300 overdådige værelser – som bl.a. indeholder en samling skatte fra det gamle Egypten – er slottet et monument over svundne tiders pragt.

Oplysninger om åbningstider og guidede ture findes på www.highclerecastle.co.uk

Klip fra Basildon park som er en kulisse i filmen Downton Abbey
Basildon Park

 

2. Basildon Park, Berkshire 

Basildon Park er et slotlignende georgiansk palæ fra 1700-tallet, som skal forestille at være Grantham House, Crawley-familiens residens i London. 

Huset har været brugt som filmkulisse i serien og optræder også i den seneste film. Blandt de mest berømte optagelser fra Basildon Park og husets indre er julespecialen fra 2013, som blev set af over 10 millioner mennesker. Afsnittet handler om den aristokratiske tradition "London Season", og seerne følger, hvordan familien forbereder sig til et bal i hovedstaden.

Læs mere om Basildon Park

Kirken i Bampton

3. Downton (landsbyen): Bampton, Oxfordshire 

Den fiktive landsby Downton er i virkeligheden Bampton i Oxfordshire, på grænsen til Cotswolds. Landsbyen er også med i den seneste film. Flere steder i Bampton, bl.a. St. Mary's Church og biblioteket, optræder med jævne mellemrum i serien. 

St. Mary's Church har især dannet rammen om mange vigtige scener, f.eks. Marys og Matthews bryllup, og da Lady Edith blev svigtet ved alteret. Over for kirkegården ved St. Mary's ligger en af de to pubber i Downton Abbey, The Grantham Arms, som faktisk er en privat bolig med tre soveværelser. Ikke desto mindre er det her, vi finder det eneste spor efter optagelserne til Downton Abbey. Ejerne har nemlig besluttet at beholde det pubskilt, der blev monteret over døren før optagelserne. 

Churchgate House er kendt som Crawley-familiens hus, og Old Grammar School som det lokale hospital i Downton Abbey.

Læs mere her: www.experienceoxfordshire.com 

Klip fra en balscene i Downton Abbey filmen
Claydon House

4. Claydon House, Buckinghamshire

Claydon House blev brugt til indspilning af indendørsscener i den nye film, hvor Crawley-familien deltager i et bal hos Lady Petersfield – London-sæsonens højdepunkt den sommer. En uventet skandale chokerer den fremmødte elite og signalerer, at samfundsnormerne også er på vej ind i en ny æra... Marys skilsmisse afsløres, og hun sendes væk for at undgå, at de kongelige skal nedværdige sig til at være i samme rum som en fraskilt kvinde. I 1936, kun seks år efter denne fiktive begivenhed, abdicerede Edward VIII for at gifte sig med den fraskilte Wallis Simpson.

Vild med Downton Abbey? Disse steder kan du opleve i virkeligheden

Claydon House har en lang historie og var ejet af familien Verney i 400 år. Fra 1620 kæmpede familien sig op ad den sociale rangstige og blev til sidst en af de mest indflydelsesrige familier i grevskabet. I 1800-tallet blev Claydon også jævnligt besøgt af Florence Nightingale, der betragtes som en af grundlæggerne af moderne sygepleje. 

Læs mere her: Claydon House

Ripon / Yorkshire
Ripon / Yorkshire

5. Great Yorkshire Showground, Yorkshire 

Den store finale afsluttes med en folkefest – på landsbymarkedet med festklædte mennesker, dyrskue, tivoli og præmieuddelinger. Great Yorkshire Showground byder på velbevaret arkitektur fra den periode, hvor Downton Abbey foregår, og produktionen kunne låne meget af det, der blev bragt ind for at udvide med tivoli og boder, fra landsbyer i området.

Great Yorkshire Showground blev etableret i 1838 for at fremme og støtte landbrug, landdistrikternes industri og lokalsamfund og var oprindeligt en omrejsende begivenhed.

Læs mere her: https://greatyorkshireshow.co.uk/

Klip fra serien, Downton Abbey

6. Ripon Racecourse, Yorkshire 

Den verdensberømte Ascot-væddeløbsbane er blevet moderniseret betydeligt gennem årene, så da det ikoniske hestevæddeløb skulle spille en afgørende rolle i den nye film, endte man med at optage det på Ripon Racecourse, som har bevaret mere af sin historiske charme. Produktionen var velsignet med strålende solskin, så vi kan nyde at se Mary, Edith og Coras smukke tøj under de bedste forudsætninger.

Der har været afholdt hestevæddeløb på Ripon siden 1664, og banen skrev historie, da den var vært for verdens første løb udelukkende for kvindelige ryttere. Det var i 1723, men det var først med etableringen af den nuværende bane i 1900, at Ripon Racecourse blev et fast element i hestevæddeløbsverdenen.

Læs mere her: ripon-races.co.uk

Læs mere om andre steder fra Downton Abbey, som du kan besøge, her