-
Dét fortyder Havshen i "Forræder"
-
Efter "Forræder"-exit: Havshens verden faldt sammen
-
Marie Watson fik en skummel besked: Sådan blev hun tilbudt “Forræder”
-
Her er Signe Kraghs private kærlighed
-
Så meget får deltagerne i løn for at være med i "Forræder"
-
Emil Lange skal giftes
-
WHAT! Aldrig sket før i "Forræder"
-
Efter "Forræder"-exit: Lise-Lotte valgte at blive
-
Her er Nicky Andersens kendte kæreste
-
Lise-Lotte Lohmann om tæt "Forræder"-venskab: Vi dør af grin
-
Ali afslører overraskende relation i “Forræder”: Han blev som en far for mig
-
Mistede sin Game Boy: Ali fik tildelt støttepædagog på “Forræder”-slottet

Overvejet et krydstogt? Colette testede cruiselivet – her er, hvad hun fandt ud af
Har du overvejet at tage på krydstogt, men tøvet ved tanken om klima og følelsen af at være indespærret? Journalist Colette van Luik og hendes mand stod på i Rom for at tage på cruise rundt i Middelhavet. Stå på her, hvis du vil vide mere om den flydende ferieform.
”Stort som et hus” er langt fra en dækkende beskrivelse af Odyssey of the Seas.
Stort som en lille by er mere præcist. Skibet medbringer over 5.000 passagerer. Dertil kommer 1.600 besætningsmedlemmer.
Selvom mange mennesker venter i havnen i Civitavecchia uden for Roms centrum, går det ret nemt at komme om bord, tjekke ind og komme til kahytten.
Mens skibet sejler sydpå, ned langs
Italiens vestkyst mod Messinastrædet
mellem fastlandet og Sicilien, sidder vi
i liggestolene på vores balkon og nyder
det. Varme vinde, måger, der flyver med
skibet, og det turkisblå Middelhav.
I syv dage sejler vi fra Rom via Santorini til Kusadasi på Tyrkiets vestkyst.
Derefter tilbage via Mykonos og Napoli for til sidst at vende tilbage til udgangspunktet. Jeg åbner rederiets app
på min telefon, og min mand og jeg gennemgår det omfattende program om
bord på skibet.

Aktivitet døgnet rundt
De, der ønsker at være aktive fra morgen til aften, får tydeligvis ingen problemer med at fylde dagene ud.
Her
bydes på overdådige shows, som kunne
have passet lige så godt i Las Vegas,
musikalsk underholdning, biografer, flere forskellige restauranter, barer og
caféer, kasino, spillehal, foredrag og
ture.
Der er også to swimmingpools, fire boblebade, et vandland, en basketballbane
i fuld størrelse, laser tag (en variant af
paintball), radiobiler, en spa og et fitnesscenter, der tilbyder yoga, spinning
og pilates.
Vi finder hurtigt ud af, hvordan vi skal
spise om bord. Vi vælger morgenmadsbuffet i den store restaurant, frokostbuffet ved en af poolsene, hvor man skal
være over 16 år, og a la carte-middag i
spisesalen. Vi er dog klar over, at det er
let at spise for meget, især når al mad er
inkluderet i billetten ...
Nogle rederier, men ikke alle, har en
form for dresscode. For eksempel er det
ikke tilladt at komme ind i restauranterne i shorts og klipklapper. Og man kan
blive bedt om at klæde sig lidt pænt på,
når det er tid til middag.

Den første dag er vi til søs uden at gå i
land. Vi strejfer omkring på det gigantiske skib. Næsten øverst oppe, på dæk
14, er der trængsel af børnefamilier ved
poolen, men i ”voksenpoolen”, som ligger lidt afsides i stævnen, er det mest
par og pensionister, som læser, sludrer
og solbader.
På trods af det smukke vejr er der stadig mennesker i den mørke hall et par etager nede, som huser enarmede tyveknægte og andre spillemaskiner, og inde i kaffekæden Starbucks er der fyldt med mennesker.
Vi støder også på en
del mennesker, der fejrer deres fødselsdag, og det går hurtigt op for os, at en
del mennesker, der fylder 60 eller 70 år,
tager deres børn og børnebørn med på
krydstogt for at fejre det.
Efter et døgn på havet er det tid til det første stop – den græske ø Santorini. Det
store skib lægger til et godt stykke ude,
og mindre både fragter os i land. Vi tager en speedbåd og bus til Oía, landsbyen med en af Grækenlands smukkeste
udsigter.
Vi spiser frokost på en skyggefuld restaurant og går et par runder, før vi tager bussen ned til landsbyen Fíra. Her slentrer vi
rundt på hovedgaden, der er omkranset
af vinbarer med en storslået udsigt over
havet – og vores skib.

Så tager vi den stejle svævebane ned til den lille havn, og en
kvinde ved siden af mig bryder ud i gråd.
Det viser sig, at hun har frygtelig højdeskræk.
Næste stop er Kusadasi på Tyrkiets vestkyst. Her tager vi på en guidet tur til Efesos, en antik by, der blev grundlagt omkring 1100 f.Kr. I 2015 blev Efesos optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, og
det er fascinerende at gå rundt i ruinerne
med vores tyrkiske guide.
I sikkerhedskontrollen i Kusadasis havn
møder vi fire medpassagerer, en svensk
familie, som har tilbragt dagen på egen
hånd i Kusadasi. Jeg har hørt, at der er et par hundrede skandinaver på skibet, men
med tusindvis af passagerer er de svære
at finde.
Det med miljøet ...
Da jeg senere interviewer den norske
kaptajn Per Kristoffersen, fortæller han
mig, at der er over 80 forskellige nationaliteter om bord på skibet. Og han siger, at
flere og flere er begyndt at opdage krydstogter.
"Selv når dollaren er dyr (rederiet er
amerikansk, red.), føler mange stadig, at
det er overkommeligt. Man får meget for
pengene: Indkvartering, mad, masser af
underholdning som shows, musik og teater, svømning, motion, at opleve forskellige steder ... Dertil kommer drikkevarer,
arrangerede udflugter i land og et kasino,
hvis man er interesseret i at spille."
Men spørgsmålet om klimavenlighed kan
få folk til at tøve. Krydstogtskibene bliver større og større, men de sejler stadig
primært på diesel.
"Vi arbejder hårdt på bæredygtighed
og brændstofspørgsmål. Det er i både
vores og miljøets interesse at være så klimasmarte som muligt. På længere
sigt håber jeg, at vi kan kombinere diesel
med elektricitet som brændstof," siger Per
Kristoffersen.

Peter Roy, bæredygtighedschef på Odyssey of the Seas, fortæller ved en anden lejlighed, at 90 procent af alt affald fra skibet bliver genanvendt. Og at der er truffet
foranstaltninger for at reducere brændstofforbruget:
"Blandt andet pumpes der luft ind under
skibet, når vi er på havet, hvilket reducerer friktionen mellem skibet og vandet.
Alene det tiltag gør, at vi bruger syv procent mindre brændstof," siger han.
Shows og overraskelser
Da vi ankommer til Mykonos næste dag,
beslutter vi os for at tage en dukkert i
Middelhavet. Vi lejer en scooter og suser tværs over øen til Elia Beach på mindre end en halv time.
Havet er behagelig
varmt, og det er svært at komme op af
vandet. Efter en græsk frokost med grillet blæksprutte, salat med solvarme tomater og saganaki, stegt gedeost, føler vi
os dejligt hjemme.
En aften går vi til et show om bord
på skibet og bliver forbløffede over
både den enorme salon med flere forskellige scener og avancerede digitale skærme og den professionelle produktion. Alt fra instruktion og kostumer til dansere og sangere er på et højt
niveau, så vidt vi kan vurdere.
Vi og otte andre madinteresserede
passagerer får også en rundvisning i
skibets største køkken, hvor vi bliver vist rundt af kokken Damion fra Jamaica. Han forklarer, hvordan man laver mad til tusindvis af passagerer og
holder det hele varmt.
Det fører tankerne hen på militær disciplin og hierarki – alle ser ud til at vide, præcis
hvad de skal gøre og hvornår.

Vi går forbi bageriet, og jeg opdager
til min glæde, at selv de store chocolate chip cookies, jeg har set ved kaffemaskinerne, er hjemmelavede.
Efter vores sidste stop i Napoli, hvor
vi koncentrerer os om de tre lækkerier, som byen er særligt berømt for –
espresso, pizza og pistacieis – hviler vi os på vores balkon og opsummerer ugen, mens skibet sejler tilbage til
Rom.
Mange indtryk og oplevelser, masser
af god mad, nogle dejlige dukkerter i
poolen (når den ikke var for overfyldt)
og selvfølgelig – badet i Middelhavet.
Og vi følte os faktisk ikke det mindste
indespærrede!