Kristina har brugt over 40 timer med stalkere – denne ting kom bag på hende

De sidste mange år har Kristina Antivakis skrevet en stribe bøger og produceret TV om kriminalsager og retspsykiatri – og der har været et særligt område, hun gerne har villet dykke mere ned i: Stalking.

Det satte hun sig for at gøre for et år siden, hvor hun i et samarbejde med Dansk Stalking Center fandt frem til seks forskellige stalkere, fire mænd og to kvinder, som hun siden har brugt meget tid med, for at forstå hvad der ligger bag deres handlinger.

– Vi ved egentlig meget om stalking, når det handler om ofrene, men jeg syntes, at der manglede den anden stemme, nemlig stalkerens. Hvis man vil komme det her til livs, så bliver også vi nødt til at lytte til dem.

I de samtaler hun har haft med stalkere, starter hun altid med det samme spørgsmål: Hvor er du vokset op henne?

Det spørgsmål viste sig at have en stor betydning for stalkernes videre historie og arbejde med at slippe deres mønstre.

Sårbare sjæle

Der er ingen stalkere, der er ens. Selvom nogle af os måske har et billede i hovedet af, hvordan en stalker ser ud, og hvad der driver dem, kan det være nærmest alle slags mennesker, der udvikler den type adfærd, fortæller Kristina Antivakis.

LÆS OGSÅ

Andrea lærte en vigtig lektie, da hun flyttede hjemmefra: Hvorfor taler vi ikke mere om det

Du kender måske den tomme, sørgmodige følelse, forældre får, når børnene flytter hjemmefra - bunkerne af beskidt vasketøj bliver mindre, og larmen fra teenagefesterne forsvinder. Men hvornår skal vi tale om den omvendte Empty Nest Syndrome? For kære mor og far, jeg savner faktisk også jer.

– Inden jeg talte med dem, havde jeg en forestilling om, at det var stærke individer, som godt var klar over, hvordan stalkingen påvirkede deres ofre. At de godt var klar over, hvor meget de skræmmer dem. Efter mit møde med de medvirkende i bogen, har det syn på dem rykket sig. Og det er nogle helt andre faktorer, som jeg tager med mig.

De personlighedstræk, som hun forbandt med en stalker, blev udfordret i hendes samtaler med både mænd og kvinder, der var drevet af helt forskellige årsager.

– Jeg møder nogle mennesker, som har det hårdt og skammer sig. De er flove over, at de gør, som de gør. De føler angst og i værste tilfælde har de depressive tanker. Jeg møder mennesker, som er meget mere sårbare og ude af balance, end jeg havde regnet med. Og det er jo i det her sammensurium af angst og sorg og vrede og ikke at kunne forstå, hvorfor nogen har forladt dem, at de skrider til de grænseoverskridende handlinger.

Selvom stalkere er vidt forskellige, arbejder man alligevel med fem typer for at skabe et overblik og genkende deres mønstre. De fleste stalkere er drevet af et stort ønske om intimitet og at skabe en relation til andre mennesker, men fordi de mangler sociale egenskaber eller er drevet af hævn, gør de det på uhensigtsmæssige måder.

Ikke en ond skygge

En forestilling som går igen, når Kristina taler med andre om, hvad stalkere er, er forestillingen om, at det er mennesker med onde hensigter.

– Mange forestiller sig en mand, der står i mørket ude foran huset og kigger ind. Eller han forfølger os i en bil. Det er den forestilling, vi ofte har.

LÆS OGSÅ

Elene blev udsat for psykisk vold: "Han overbeviste mig om, at det var min skyld"

Elene Stubberup troede, at hun havde mødt den store kærlighed, men hurtigt blev forholdet præget af tilsvininger og overvågning. Alligevel blev hun sammen med ham i 13 måneder, indtil en særlig person hjalp hende med at gå.

Men det er ikke de mennesker, Kristina Antivakis møder. Selvom deres handlinger er grænseoverskridende og chikanerende, så kommer de oftest fra helt andre intentioner end ondskab.

– Når man først begynder at kradse lidt i overfladen, så er der et helt andet menneske inde bag hos dem, jeg taler med. Det er mennesker med ar på sjælen.

Når Kristina Antivakis begynder sine samtaler med at spørge, hvor personen er vokset op henne, er det fordi, at det ofte fortæller rigtig meget om, hvordan de senere i livet ender med at have den slags adfærd, som de har.

– Det kan godt være, at det kan variere i størrelse og grader, men jeg vil sige, at der ofte ligger mistrivsel eller et svigt i barndommen hos dem, der udfører de her handlinger.

 Hvis man visker det typiske billede, man har, af en stalker ud, tror Kristina Antivakis nemmere, vi kan komme forebyggelse af stalking til livs.

– Hvis vi skal forebygge og sørge for, at gruppen af ofre ikke vokser, så bliver vi nødt til at forstå de mennesker, der gør det. For de er vidt forskellige mennesker med vidt forskellige motiver, og dem bliver vi nødt til at forstå for at kunne afhjælpe dem.

Igennem sin research har Kristina Antivakis fulgt flere af stalkerne i deres terapiforløb, hvor hun oplevede, hvordan de fik en dybere indsigt i sig selv og kunne arbejde med tidligere traumer og mønstre for at slippe deres trang til at stalke.

LÆS OGSÅ

Christina har talt med 50 utro kvinder – og hun blev overrasket over, at én ting gik igen...

En bog om kvinders utroskab. Er det farligt at læse om? Måske. I hvert fald oplever forfatteren bag, at kvinders utroskab er et fortsat tabu, selvom flere kvinder faktisk gør det. Men hvorfor? Og hvad siger det om vores samtid? Antropolog Christina Anderskov giver sit bud.