Dompapper lyser op i det hvide vinterlandskab med deres røde farve. Når fuglene er i nærheden, betragtes det i folketroen som et tegn på, at der er sne på vej.
– Se, en dompap, nu kommer der sne, plejede min mor at sige, når fuglene dukkede op i nærheden af vores hus.
Derfor er jeg også i dag ekstra opmærksom, når dompapper dukker op om vinteren. Ofte bliver det snevejr inden for de næste par dage.
Hannen er statelig i sin røde fjerdragt, og hunnen har gråbrune farver med en fin rosa tone. Dompapper er også julefugle, der ofte optræder på julekort. Den julemandsrøde farve betyder, at fuglene bringer håb om julefred.
Det er smukke fugle, der ofte afbildes. Min mor havde snittet en dompap i sløjdtimerne, en smuk træfugl, der sad i et vindue derhjemme. Hun snedkererede også et rødt fuglehus, der gav mad til vores flyvende gæster.
En fryd for øret
Om vinteren kommer dompapperne ofte på besøg i haver, hvor der er fuglefrø. Fuglene kan også lide rønnebær og hyben. Desværre spiser de også frugttræernes knopper, hvilket vi bemærkede i forsommeren.
Vores to æbletræer blomstrede usædvanlig rigeligt og smukt, hvilket gjorde os meget glade. Pludselig så vi en flok dompapper flyve ind og sætte sig i et af frugttræerne. Hvor usædvanligt, tænkte vi, at de også kommer her om sommeren. Så opdagede vi, at de spiste knopperne, og de hvid-rosa kronblade faldt langsomt til jorden.
Vi gik hen til æbletræerne og sagde venligt, men bestemt til dompapperne, at de ikke måtte spise alle knopperne. Fuglene kiggede uforstående på os. Efter et stykke tid flyttede de sig til et nærliggende birketræ, men kom altid tilbage. Det var en dårlig æblehøst, men en vidunderlig oplevelse at komme så tæt på dompapperne.
Fuglenes vemodige hvislende og fløjtende sang er en fryd for øret. Før i tiden blev dompapper holdt som burfugle, fordi de var smukke, men også på grund af deres sang og deres evne til at efterligne lyde og melodier.
Mange legender
Dompapper findes over hele landet og bygger normalt rede i en lille gran eller en enebærbusk. De er normalt standfugle, men nogle trækker til Danmark nordfra i oktober. Vi er glade for, at vores dompapper vælger at besøge vores have for at spise fuglefrø.
Under iskolde vintre kan fodring af fuglene hjælpe dem med at klare kulden. Men hvis de spiser frø, der er faldet ned et sted, hvor der også ligger ekskrementer, kan fuglene blive smittet med en parasit og få sygdommen ”gul knop”. Risikoen er størst i mildt vejr, når jorden tør op. Et tip er at lægge grangrene under fuglebrættet.
Dompappens latinske navn er Pyrrhula pyrrhula, hvilket betyder ildrød. Den store finke har muligvis fået sit navn fra det tyske ord dompape – domprovst – hvis festdragt ligner dompappens. Der er også en legende om, at dompapper fik deres farve, da de forsøgte at trække tornene ud af Kristi tornekrone på Golgata. Blodet farvede fuglens bryst rødt.
Måske er det derfor, at dompapper har en både sorgfuld og venlig sang – for at lindre smerten i verden. Og måske er det derfor, de kommer frem i vinterkulden for at bidrage til julefreden.
Byd fuglene på julemad
I juletiden er det en dejlig tradition at sætte et havreneg op. Det spreder julestemning uden for vinduet og giver også føde til små fugle. Havre er blandt andet populært hos gulspurve og skovspurve. Neg er ofte afbildet med dompapper, men de er mere glade for frø.
Om vinteren er det godt at fodre fuglene med energirige solsikke- og hampfrø. De tiltrækker blandt andet musvit, blåmejse, spætmejse, skovspurv, grønirisk, sumpmejse og fyrremejse. Vælg en frøautomat, som er bedre end et fuglebræt, så fuglene ikke besørger i foderet. Placer automaten tæt ved buske, hvor fuglene kan søge ly.
Hæng også fedtkugler op, som giver høj energi. Fjern plastnettet og brug en holder til kuglerne. Du kan lave dine egne kugler med usaltede, hakkede jordnødder, frø og smeltet usaltet fedtstof og derefter lade dem hærde. Fedt er populært hos blåmejser, musvit, træløber, skovskade og stor flagspætte.
