Sissel Israelsen.

Se Sissels gennemførte retrohjem: Jeg kan godt lide at bevare det originale

Sissel har indrettet familiens hjem med masser af retro-skatte. Hun valgte 1950’er-stilen, fordi den klæder huset så godt.

hjemmet logo farve

Første gang Sissel Israelsen, hendes mand Jon Arild, og deres børn Mathilde og Matheus så huset, var da de flyttede hertil fra Nordnorge i 2014.

– Jeg er oprindelig herfra, men havde boet i Nordnorge i 20 år, da vi besluttede at flytte sydpå. På grund af afstanden var det svært at komme til fremvisninger, så en svoger, der er tømrer, var her og så på huset og gav det sin godkendelse. 

Selvom det er gammelt, var det i god stand, så vi slog til, fortæller Sissel, 59.

Spisestuen har køkkenskabe fra Ikea langs den ene væg til praktisk opbevaring af service og glas – og grønne planter. Bordet og stolene er fundet brugt, mens lyskæden af gamle lampeskærme blev lavet af Sissel for mange år siden.

Huset blev bygget i 1947 og havde oprindelig en grundplan på kun 50 kvadratmeter. 

Flot forandring

Hvis du er venner med din symaskine, kan du forvandle gamle broderier og stoffer til dekorative puder og tæpper.

Familien syntes, det var spændende at flytte ind i et helt nyt hjem, hvor de aldrig havde været før, og Sissel forelskede sig i husets sjæl med de lave lofter og små værelser.

Køkkenet er hvidt og hyggeligt indrettet med møbler fra Ikea.
Køkkenet er hvidt og hyggeligt indrettet med møbler fra Ikea.

– Huset er solidt, og der var ikke blevet gjort meget ved det, siden det blev bygget lige efter krigen. De brugte de materialer, de havde på det tidspunkt, så panelerne i stuen har forskellig bredde. Det er charmerende, og jeg kan godt lide tanken om at bevare så meget af det originale som muligt.

Småt og fint

Sissel var ikke særlig interesseret i indretning, før de kom hertil, men det gamle hus med sine små værelser vakte noget i hende. Sissel og Jon Arild udvidede huset lidt og moderniserede køkkenet, men bortset fra det er alt, som det var.

Stuen med to vinduer og to døre er svær at indrette, og et forsøg med en moderne sofa var ikke helt vellykket. I stedet blev der købt nye Ikea-stole i retrostil. Bordet er et genbrugsfund fra nettet.
Stuen med to vinduer og to døre er svær at indrette, og et forsøg med en moderne sofa var ikke helt vellykket. I stedet blev der købt nye Ikea-stole i retrostil. Bordet er et genbrugsfund fra nettet.

– I Nordnorge havde vi et stort hus, der krævede store møbler, men her var det omvendt. Jeg fandt hurtigt ud af, at 1950’er-stilen med små og charmerende møbler passede godt. Den slags møbler er holdbare og slidstærke og samtidig meget fine.

Sissel har samlet grønne vaser og lysestager på bordet. Når hun ønsker forandring, erstatter hun dem med andre dekorative genstande.
Sissel har samlet grønne vaser og lysestager på bordet. Når hun ønsker forandring, erstatter hun dem med andre dekorative genstande.

Med få undtagelser er møbler og pyntegenstande købt brugt.

Inde i soveværelset er ”garderoben”, hvor Sissel har hængt sit tøj efter farve på en stang under det skrå loft. Det meste af tøjet er købt brugt.
Inde i soveværelset er ”garderoben”, hvor Sissel har hængt sit tøj efter farve på en stang under det skrå loft. Det meste af tøjet er købt brugt.

– Jeg er samler, det må jeg indrømme. Men jeg har fuldstændig kontrol over mine ting og har et opbevaringsrum i kælderen med et ordentligt opbevaringssystem, hvor mine loppemarkedsfund er sorteret pænt i plastikbokse, så det er nemt at finde tingene, når jeg vil ændre lidt på indretningen.

Sissel bor på landet i huset, der er bygget i 1947 og oprindelig kun var 50 kvm. i grundplan.
Sissel bor på landet i huset, der er bygget i 1947 og oprindelig kun var 50 kvm. i grundplan.

Styrke i antal

Når hun er på loppemarked, køber hun ofte ting, som andre ikke vil have. Gamle broderier for eksempel.

Møblerne i soveværelset er købt brugt. Gamle broderier er blevet omdannet til puder og et sengetæppe.
Møblerne i soveværelset er købt brugt. Gamle broderier er blevet omdannet til puder og et sengetæppe.

– Tænk bare, folk har brugt mange timer på omhyggeligt at brodere disse stykker, og nu ligger de bare og flyder på et loppemarked. Jeg kan ikke gå forbi dem, jeg er nødt til at redde dem.

Gruppedynamik

Hvis en enkelt genstand ikke nødvendigvis er så flot i sig selv, kan en samling af flere lignende genstande give et smukt resultat.

Og så er det blevet lidt af en sport. I trappeopgangen har hun hængt en række broderier med stort set samme motiv op.

På trappen hænger der masser af broderier, som Sissel har ”reddet” fra loppemarkeder. Sådan ser hun på det, for det er ting, som ingen andre vil have.
På trappen hænger der masser af broderier, som Sissel har ”reddet” fra loppemarkeder. Sådan ser hun på det, for det er ting, som ingen andre vil have.

– Min filosofi er, at én ting ikke nødvendigvis behøver at være pæn, men hvis man har 30 af dem, bliver de pæne sammen. Den filosofi er der ikke så mange, der har forstået endnu, heller ikke min mand!

Sissel griner. Hun ved, at hun har frie hænder, når det gælder indretning. Jon Arild ved, at resultatet bliver godt, selvom han ikke helt kan se det for sig, når hun lancerer sine ideer.

Alt undtagen biler

Sissel har syet puden af et gammelt tæppe og købt broderiet på væggen på et loppemarked.
Sissel har syet puden af et gammelt tæppe og købt broderiet på væggen på et loppemarked.

Sissel har videreført sin filosofi til sin garderobe, der hovedsagelig består af genbrugsfund.

– Undertøj køber jeg selvfølgelig nyt, men ellers under jeg kun mig selv et eller to nye stykker tøj om året; resten køber jeg brugt. 

Sissel samler på træfigurer, som hun bruger til at lave små udstillinger. Urhylden fra Ikea er købt brugt, og divanen er et arvestykke fra hendes bedsteforældre.
Sissel samler på træfigurer, som hun bruger til at lave små udstillinger. Urhylden fra Ikea er købt brugt, og divanen er et arvestykke fra hendes bedsteforældre.

Nogle forstår ikke, hvordan jeg kan gå med brugt tøj, men jeg tror, der er færre giftstoffer i det end i nyt tøj. 

Desuden bliver det jo grundigt renset, og jeg har en separat fryser i kælderen, hvor brugt tøj og andre tekstiler opbevares i ”karantæne” i et stykke tid for at fjerne møl og andre skadedyr, siger Sissel.

Alle møbler og al indretning i huset er i retrostil, og det meste er købt brugt.
Alle møbler og al indretning i huset er i retrostil, og det meste er købt brugt.

For nylig har hun også opdaget traditionel madlavning og bagning.

– I dag er alt ”retro”, undtagen når det gælder biler. Der trækker jeg grænsen.

Gode tips til retro-stilen

  • Genbrug er på mode, og du kan finde mange fine ting i genbrugsbutikker og på Den Blå Avis, DBA.dk
  • Husk, at møbler kan ombetrækkes eller males.
  • Hvis du samler på ting, kan det være hyggeligt at udstille dem ved at dedikere en hylde eller væg til din samling.
  • Vær ikke bange for farver og mønstre.
  • Det gør ikke noget, hvis tingene ikke passer sammen. Det vigtigste er, at du omgiver dig med ting, du kan lide.