Se Sissels gennemførte retrohjem: Jeg kan godt lide at bevare det originale

Første gang Sissel Israelsen, hendes mand Jon Arild, og deres børn Mathilde og Matheus så huset, var da de flyttede hertil fra Nordnorge i 2014.

– Jeg er oprindelig herfra, men havde boet i Nordnorge i 20 år, da vi besluttede at flytte sydpå. På grund af afstanden var det svært at komme til fremvisninger, så en svoger, der er tømrer, var her og så på huset og gav det sin godkendelse. 

LÆS OGSÅ

Han fik farver ind i vores indretning for 50 år siden – nu hitter den danske designer igen på brugtbørsen

Plastik, pang og Panton. En eksplosiv kombination, som kom til udtryk i Verner Pantons flowerpot-lamper og verdens første formstøbte spisebordsstol. Den danske designer gik imod sin samtids afdæmpede stil og satte knald og krom på indretningen for over 50 år siden, og i dag, hvor farver er så stor en del af vores indretning, sælger hans ting igen.

Selvom det er gammelt, var det i god stand, så vi slog til, fortæller Sissel, 59.

Huset blev bygget i 1947 og havde oprindelig en grundplan på kun 50 kvadratmeter. 

Familien syntes, det var spændende at flytte ind i et helt nyt hjem, hvor de aldrig havde været før, og Sissel forelskede sig i husets sjæl med de lave lofter og små værelser.

– Huset er solidt, og der var ikke blevet gjort meget ved det, siden det blev bygget lige efter krigen. De brugte de materialer, de havde på det tidspunkt, så panelerne i stuen har forskellig bredde. Det er charmerende, og jeg kan godt lide tanken om at bevare så meget af det originale som muligt.

Småt og fint

Sissel var ikke særlig interesseret i indretning, før de kom hertil, men det gamle hus med sine små værelser vakte noget i hende. Sissel og Jon Arild udvidede huset lidt og moderniserede køkkenet, men bortset fra det er alt, som det var.

– I Nordnorge havde vi et stort hus, der krævede store møbler, men her var det omvendt. Jeg fandt hurtigt ud af, at 1950’er-stilen med små og charmerende møbler passede godt. Den slags møbler er holdbare og slidstærke og samtidig meget fine.

Med få undtagelser er møbler og pyntegenstande købt brugt.

– Jeg er samler, det må jeg indrømme. Men jeg har fuldstændig kontrol over mine ting og har et opbevaringsrum i kælderen med et ordentligt opbevaringssystem, hvor mine loppemarkedsfund er sorteret pænt i plastikbokse, så det er nemt at finde tingene, når jeg vil ændre lidt på indretningen.

LÆS OGSÅ

Eksperten afslører: Her er hemmeligheden bag et hjem uden rodebunker

Du kender det sikkert - rodebunkerne sniger sig ind på os og vores hjem, ofte helt umærkeligt i hverdagens travlhed. Men heldigvis har organiseringsekspert Marianne Gammelgaard knækket koden til, hvordan du kan komme dem til livs og igen få orden i hjemmet.

Styrke i antal

Når hun er på loppemarked, køber hun ofte ting, som andre ikke vil have. Gamle broderier for eksempel.

– Tænk bare, folk har brugt mange timer på omhyggeligt at brodere disse stykker, og nu ligger de bare og flyder på et loppemarked. Jeg kan ikke gå forbi dem, jeg er nødt til at redde dem.

Og så er det blevet lidt af en sport. I trappeopgangen har hun hængt en række broderier med stort set samme motiv op.

– Min filosofi er, at én ting ikke nødvendigvis behøver at være pæn, men hvis man har 30 af dem, bliver de pæne sammen. Den filosofi er der ikke så mange, der har forstået endnu, heller ikke min mand!

Sissel griner. Hun ved, at hun har frie hænder, når det gælder indretning. Jon Arild ved, at resultatet bliver godt, selvom han ikke helt kan se det for sig, når hun lancerer sine ideer.

Alt undtagen biler

Sissel har videreført sin filosofi til sin garderobe, der hovedsagelig består af genbrugsfund.

LÆS OGSÅ

Er der også kaos i din fryser? Så har Marianne Gammelgaard et godt råd – og det virker!

Er der et dejligt overblik, når du kigger ind i din fryser? Eller møder dit blik i stedet et udefinerbart virvar af frosne bær, en halv lasagne fra foråret og en ensom røsti, der er farvet vild på bunden? Så er du ikke alene. Men organiseringsekspert Marianne Gammelgaard har et bud på, hvordan du kan få et godt system i din fryser.

– Undertøj køber jeg selvfølgelig nyt, men ellers under jeg kun mig selv et eller to nye stykker tøj om året; resten køber jeg brugt. 

Nogle forstår ikke, hvordan jeg kan gå med brugt tøj, men jeg tror, der er færre giftstoffer i det end i nyt tøj. 

Desuden bliver det jo grundigt renset, og jeg har en separat fryser i kælderen, hvor brugt tøj og andre tekstiler opbevares i ”karantæne” i et stykke tid for at fjerne møl og andre skadedyr, siger Sissel.

For nylig har hun også opdaget traditionel madlavning og bagning.

– I dag er alt ”retro”, undtagen når det gælder biler. Der trækker jeg grænsen.