Chloe Avo Holm.

Chloe levede et hårdt liv på gaden – men da hun vågnede på et hotelværelse med ild i håret, ændrede det alting

Chloes ungdom forsvandt i stoffer og prostitution – og var et af hendes tre selvmordsforsøg lykkedes, ville hun ikke være her i dag. Men det er hun. For efter tredje gang besluttede hun at vælge livet, med samme styrke som hun før havde kæmpet for sine stoffer.

Hendes verden logo farv

Hun levede på gaden, på evig jagt efter kunder og endnu et fix. Uden at ane, hvem hun kunne stole på. Hun ejede to sæt tøj og lidt makeup, som hun bar rundt i en lille rygsæk. 

Hvis hun fik mad, var det måske et bæger risalamande, og det offentlige toilet på Vesterbro Torv var et af hendes tilholdssteder.

– Damen, der holdt opsyn der, var sød, husker Chloe. – Normalt ringede de efter politiet med det samme, men hun havde fundet ud af, at jeg ikke var farlig. Jeg betalte to kroner, og så fik jeg lov at tage en lur et par timer.

Sådan så hverdagen typisk ud for Chloe Avo Holm, da hun som ung levede, og overlevede, i Vesterbros stofmiljø tæt ved Hovedbanegården. Det er 28 år siden, og hun kunne have mistet livet adskillige gange. Af stoffer, på grund af farlige prostitutionskunder eller ved et af sine egne forsøg på selvmord. 

Hun kom også på afvænning, men vendte tilbage. Til den daglige kamp for at skaffe op til 4.000 kroner. Først efter 23 behandlinger lykkedes det, og i dag har 52-årige Chloe været i clean i snart 30 år.

Drak som niårig

Men hvordan ender en teenagepige i et råt, ubarmhjertigt miljø på Vesterbro?

Chloe lever sine tre første år alene med sin mor. Sin franske far møder hun få gange, men hendes mor finder en ny mand, som hun bor sammen med i en enorm lejlighed, hvor Chloe bliver passet af en nanny og ellers skal være stille, helt stille, når hun om eftermiddagen er hjemme med sin stedfar.

– Alt det lagde min mor ikke mærke til, for hun arbejdede hele tiden, så jeg følte mig meget alene, fortæller Chloe.

De hun er seks år, bliver hendes mor og stedfar skilt, men forholdet til moren har lidt skade.

– Jeg havde boet i den store lejlighed uden at få lov at udfolde mig og være barn, og der voksede en vrede frem mod hende – uden at jeg vidste hvorfor. Jeg begyndte at råbe og reagere udad, og det havde min mor svært ved at håndtere.

Chloe hænger ud med venner, der er ældre, og pjækker fra skole. Allerede som niårig går hun i morens barskab.

– Der var ingen voksne i mit liv, så jeg prøvede at udfylde tomrummet med andre unge, der heller ikke havde det godt, fortæller Chloe.

Svigtet af de voksne

Chloe skændes med sin mor, så tallerkener flyver gennem luften, og da hun er ti år, opgiver moren. Chloe kommer på opdragelsesanstalt, langt væk fra både sin mor og sine venner.

– Jeg ringede og bad inderligt om at komme hjem, fortæller Chloe, som mener, at man dengang så anderledes på børn med ”problemadfærd”.

– Kommunen kiggede ikke på dynamikken mellem min mor og mig. Det var mig, der var problembarnet. Så jeg mistede respekten for de voksne, for de var jo ikke til at stole på. Min sorg og vrede betød, at ingen længere kunne nå mig. Derfra kørte jeg mit eget liv.

Går du med tanker om selvmord?

Hos Livslinien kan du tale med professionelle rådgivere.

Tlf. 70 201 201.

Chloe bliver dog sendt hjem fra opdragelsesanstalten for dårlig opførsel, men kommer på flere institutioner og får som cirka 15-årig lov at bo på et værelse for sig selv. Derfra starter turen til narkomiljøet Vesterbro, hvor hendes liv udspiller sig de følgende ni år.

Penge for bryster

Som 12-årig ryger Chloe hash. Senere er det speed, og heroinen kommer ind i hendes liv, da hun er 14.

– Første gang jeg drak, gav det tryghed, varme og ro i kroppen, og senere blev miljøet omkring stoffer et fællesskab. Mine venner var 18, da jeg var 14, fortæller hun.

Pludselig er hun mere afhængig, end hun egentlig er opmærksom på. Chloe er blevet narkoman. Og stofferne kræver penge. Hun har allerede stjålet så meget, at hendes ansigt hurtigt bliver genkendt, og derfor begynder hun at sælge sin krop. Faktisk har hun allerede som 12-årig, sammen med en veninde, haft sin første kunde, som betalte for at se de to pigers bryster. 

Hun er desuden blevet voldtaget af en ældre mand, og senere bliver hun smidt ud af en bil med en kunde ved rattet, som vil undgå at betale for den seksuelle ydelse, han har modtaget.

– Jeg havde et kæmpe had til kunderne, samtidig med at jeg skulle stå og smile for at få penge, husker Chloe.

– For uden penge vidste jeg, at jeg senere ville ligge og kaste op i seks timer, fordi jeg ikke fik mine stoffer. Det var ren overlevelse.

Influenza gange 100

Som teenager og stofmisbruger havde Chloe ringe kontakt med sin mor, som sendte hende små pakker, men ellers var magtesløs.

– Min mor vidste, at jeg trak på gaden, men hun kunne ikke gøre noget – man kan ikke tage et misbrug fra andre, siger hun.

– Det er, som om et andet menneske flytter ind i dig; du gør ting, du aldrig ville gøre ellers. Men nedturen er så slem, at du skal gange en influenza med 100, forklarer hun og tilføjer, at når man må prostituere sig for at få stoffer, får man også lyst til at tage stoffer for at bedøve sig og holde det ud.

Gennem årene prøver Chloe utallige gange at blive clean. To gange lykkes det i en længere periode, og blandt andet kommer hun på højskole og opdager sin kærlighed til dans. Men hun ryger også tilbage på Vesterbro.

– Det er sindssygt svært at komme fri af et misbrug, siger hun. – Der er meget at ”vågne op” til, når man bliver stoffri, også skammen. Men gangene i behandling gav mig blod på tanden til at tage det store spring.

Beslutter at dø

Chloe er nu 24 år. Og hun er slidt. I perioder overnatter hun på toilettet på Vesterbros Torv. Andre gange sover hun i Reden, et herberg for prostituerede kvinder. Og en dag beslutter hun sig for at dø. Hun orker ikke flere kunder, ikke mere selvhad og skam. 

Hun befinder sig på et beskidt hotelværelse, hvor hun tænder et stearinlys på et hjemmelavet alter.

Hun har to gange før forsøgt at tage en overdosis. Denne gang skal det lykkes.

– Livet var blevet for hårdt. Så jeg lavede et ritual for min død, sagde tak for alt og tændte lys. Jeg havde samlet sammen, så jeg kunne tage rigtig mange stoffer.

Men Chloe har ikke ligget længe, før hun vågner ved, at hun har ild i håret. Hun farer op og løber ud på toilettet for at slukke ilden, og oplevelsen kommer til at markere et vigtigt vendepunkt.

– Da jeg alligevel vågnede, tænkte jeg: Okay, jeg er åbenbart sådan én, der ikke kan dø. Hvis jeg ikke dør af det her, er det, fordi jeg skal noget andet, siger hun.

Den dag kan hun mærke, at livet som misbruger er slut.

Billetten ud af misbruget

Chloe går på kommunen for at komme i behandling. Men får afslag, fordi hun er for gammel. Afslaget vækker dog viljen i hende, og på Reden bliver hun hjulpet i kontakt med det såkaldte Projekt Menneske, hvor man skal komme hver uge for at vise sin motivation.

– Jeg vidste bare, at det var min ticket out. Og da jeg havde været der knap tre måneder, kom jeg i behandling, fortæller Chloe.

Hun er færdig med gadens kulde og sexhungrende mænd, og med opbydelsen af al sin stædighed bliver hun også stoffri i løbet af tre uger.

– Den styrke, jeg før havde brugt til at overleve på gaden, brugte jeg nu på at kæmpe mig fri, forklarer hun.

Hun beslutter at blive på Vesterbro, får en lejlighed og kommer i dagbehandling.

– Jeg havde før prøvet at blive afvænnet i et sommerhus i Jylland, og det kunne jeg godt. Men jeg tænkte: Hvis jeg kan være stoffri på Vesterbro, kan jeg være det alle vegne, siger Chloe.

Hvem er statsminister?

I ni år har alt handlet om stoffer og overlevelse, men pludselig er Chloe clean og skal gebærde sig i det ”almindelige” liv.

– Du er jo ikke vant til at tale med almindelige mennesker. Køre i bus, gå i Netto, finde nye venner. Jeg vidste ikke engang, hvem der var statsminister, husker Chloe.

Men én ting fænger, nemlig dans. Som stoffri kommer Chloe på daghøjskole, hun får en danseuddannelse, og så går turen til New York. Hun har fundet noget, hun er god til, og i dansen kan hun udtrykke forskellige sider af sig selv, sorg, vrede, styrke, glæde.

– Træningen var pissehård. Men så huskede jeg stoflivet på Vesterbro og tænkte: Hvis jeg kunne det, så kan jeg også træne seks timer om dagen.

Chloe søger ind hos et dansekompagni i New York, bliver udtaget og får oveni et legat, og hun opbygger gradvist et arbejdsliv som danser og er blandt andet med i Cirkusrevyen på Bakken.

Genforenet med mor

At blive stoffri betyder også en forandring i forholdet til Chloes mor. Før kunne der gå år imellem, at de havde kontakt. Relationen er stadig svær, men de vil den begge, og sideløbende går Chloe i terapi og får talt om de svære følelser fra barndommen.

Men da hun er knap 40 år, får hendes mor uhelbredelig kræft.

– Det kunne jeg slet ikke magte, og den gamle vrede over at blive svigtet af min mor vendte tilbage, siger Chloe.

Hun lader alligevel kærligheden vinde og tager plejeorlov for at passe sin mor. I den sidste tid har de flere gode samtaler, og en dag sker der noget skelsættende: Chloes mor begynder at fortælle om sin opvækst, og det får hårene til at rejse sig på Chloes arme, for med ét giver alt mening.

– Det gik op for mig, hvorfor hun ikke kunne være en god mor for mig. For hun var selv blevet svigtet i sin barndom – på præcis de samme tidspunkter, hvor hun gav op på at opdrage mig, fortæller Chloe.

– Det var simpelthen så vigtigt, at hun fortalte mig det, og til sidst kunne jeg tage hende ind som mor og tilgive.

Sårede mænd

I dag elsker Chloe at leve. Hun er 52 år og i god form. Hun har ikke selv børn, men hun har sin brors.

– Jeg elsker at være faster. Jeg elsker at undervise i pilates og dans, at holde foredrag og skrive mine bøger og digte, siger hun.

Hun har bearbejdet mange af de barske oplevelser som prostitueret og føler ikke længere foragt for alle mænd.

– Der er forskel på de mænd, jeg mødte, og en almindelig sund mand. Der er noget galt med mænd, der har behov for den magt, der ligger i at køre ned på Istedgade og betale for en pige. De kommer jo selv med nogle sår. Det har været vigtigt for mig at forstå, fastslår hun.

– Mit liv er et bevis på, at man godt kan komme videre. At man kan hele svære ting. At man måske har mere kærlighed i sig, end man tror.

Om Chloe Avo Holm, 52 år

  • Psykoterapeut, underviser i pilates og dans samt holder foredrag. 
  • Forfatter til to bøger og har en digtsamling på vej. 
  • Single og bor i København. 
  • Se mere på chloeavoholm.com
'Jeg kunne ikke dø – derfor måtte jeg leve', Lindbak + Lindbak, 170 kr.

'Jeg kunne ikke dø – derfor måtte jeg leve', Lindbak + Lindbak, 170 kr.