Som barn følte Szhirley sig udenfor – så fandt hun en metode, så ingen kunne drille hende

Sanger og skuespiller Szhirley og resten af holdet bag musicalen ”Tinkas Juleeventyr” har netop haft premiere på årets forestillinger. Det gik rigtig godt, og hele salen klappede.

Selv efter så mange år på scenen, bliver Szhirley stadig glad, når hun står på en scene foran folk, der klapper. Hun mener selv, behovet for publikums anerkendelse kan føres tilbage til barndommen, hvor hun ofte følte sig udenfor. Det fortæller hun i ALT for damernes podcast, ”Skål Søster”.

– Det er ofte en fælles ting for os, der gerne vil stå på scenen og klappes af, og det fører tit tilbage til barndommen, hvor vi har haft nogle udfordringer, som måske var lidt større end dem, andre havde – det kan have noget at gøre med ens religion, kulturelle baggrund, seksualitet, eller at man var supernørdet.

LÆS OGSÅ

Anne Dorthe Tanderup stod i mange år i skyggen af sin mand: Jeg skal vænne mig til, at det er anderledes nu

Anne Dorthe Tanderup var fint tilfreds med at træde i baggrunden, da hun lagde håndboldkarrieren bag sig for at følge sin mand, cykelrytteren Bjarne Riis, ud i verden, hvor ingen kendte de jernhårde ladies. I 24 år var hun Bjarnes kone og mor til fire, men nu, hvor familien er tilbage i Danmark, er hun klar til at tage sin egen plads igen.

For Szhirley, der er halv israeler, handlede det blandt andet om, at hun havde en anden kulturel baggrund end dem, hun voksede op blandt.

– I dag er der jo ikke rigtig nogen, der kigger på mig og tænker, ’Gud, hun er fra udlandet’, fordi nu er verden så blandet, at der ikke er så mange, der tænker over, at jeg kommer et andet sted fra. Da jeg var lille, var der mig og Ramazan i min klasse. Vi var dem. Alle sad i en hestesko, og mig og Ramazan sad oppe foran kateteret, fordi vi var de to fremmedarbejdere eller muhammadanere, som Glistrup yndede at kalde os. Vi sad dér, så de kunne holde øje med os, for vi var jo dummere end de andre.

LÆS OGSÅ

Thomas Vinterberg og Helene Reingaard Neumann har været sammen i 17 år: Vi har særligt én regel

Efter at Helene Reingaard Neumann var med i sin første film af instruktøren Thomas Vinterberg, blomstrede et kærlighedsforhold til filmbranchen og året efter også til ham. I dag er hun både skuespiller og præst – og har nu to arbejdsfællesskaber sammen med sin mand.

Szhirley selv havde også svært ved at spejle sig i sine veninder, der så anderledes ud, end hun gjorde. Selvom det var svært ikke at ligne de andre, oparbejdede hun en forsvarsmekanisme, så folk fik svært ved at drille hende.

– Alle var lyshårede, helt lyse i huden og havde klare, blå øjne. Jeg havde slangekrøller, da jeg var yngre, den krogede næse osv. Jeg lignede bare ikke de andre. Så for mig handlede det om, at jeg blev hende den sjove, fordi så kunne jeg nå at afværge, hvad de andre måtte finde på at drille mig med, inden de selv fandt på, at de kunne drille mig med det. Jeg nåede at sige et eller andet og dræbe den, inden de kunne drille mig med noget. Det blev sådan en overlevelsesmetode.

– Det kan man jo lige så godt tjene nogle penge på, når man bliver voksen, hvis man har brugt hele sin barndom på at ”uddanne sig” – så kan man lige så godt gøre noget ved det og blive klappet af senere hen.