Giulia hækler mosekurve til englebørn: “Vi kan ikke fjerne smerten, men vi kan skabe smukke minder”

Jordemor Giulia Pataro husker tydeligt første gang, hun så en lillebitte, hjemmehæklet moseskurv – fremstillet til at passe til et spædbarn, der måtte sige farvel til livet alt for tidligt. 

Mens hun arbejdede på fødegangen på Nykøbing Falster Sygehus, kom SOSU-assistenten Susanne Hansen en dag med kurven, som hun selv havde hæklet.

– Jeg tænkte bare, yes, der var den! husker Giulia Pataro. – Det er jo et menneske, der ligger der. Så det føltes bare så meget mere værdigt at have en fin kurv at lægge barnet i frem for de papbakker, vi ellers havde til rådighed. 

Hæklet omsorg 

I dag arbejder 61-årige Giulia på Rigshospitalet, hvor hun det seneste år har været en del af den særlige 'Enhed for tab'. Når hun har ”tabsvagt” på fødegangen, er det hende, der tager sig forældrene, i tilfælde af at et barn dør i maven eller under fødslen. 

En del af dette arbejde er moseskurvene, som kom i brug på afdelingen, lige inden Giulia kom til. 

I dag er det Giulia selv, hendes jordemorkolleger og andre hækleentusiaster, som vil gøre en forskel, der hækler dem. Og at moseskurvene er hjemmelavede, er ikke tilfældigt.

LÆS OGSÅ

Jeg arvede meget mere end min bror, og mange synes nok, at det jeg gør, er forkert

Vibekes forældre efterlod et testamente, hvor hun fik en større arv end storebroren.

– Jeg føler, at jeg hækler omsorg og kærlighed ind i kurvene. Det er, ligesom når jeg forærer nogen en hjemmestrikket trøje i julegave: Jeg giver lidt af mig selv med, når jeg bruger mange timer og kræfter på arbejdet, forklarer Giulia. 

Hud mod hud

Vi mødes i fødemodtagelsen på Rigshospitalet og følges ad til en særligt indrettet stue til forældre, der oplever tab. Her har Giulia samlet en række moseskurve i forskellige størrelser, som passer til alt fra børn, der bliver født ned til omkring 18. graviditetsuge – så tidligt, at lægerne lovmæssigt ikke må behandle dem – og op til fuldbårne børn. 

Giulia løfter en af de mindste kurve op.

– Et barn, der bliver født i uge 20, er kun omkring 20 centimeter langt, og huden er næsten gennemsigtig. Det er så lille, at det kan være svært at få fat om det, siger hun. 

– Nogle forældre tager uden videre deres barn op og har det hud mod hud, men andre kan ikke få sig selv til det. Når vi lægger barnet i den lille kurv, kan de til tider bedre overskue at holde det i deres arme.

Giulia demonstrer det ved at placere den lille, hvide moseskurv på underarmen ind mod kroppen. Hun understreger, at det altid er op til forældrene selv, om de har lyst til at se, røre og holde deres barn. Men erfaringen er, at det kan være vigtigt for sorgprocessen at gøre det.

Garn godt for sanserne

– Uagtet at barnet ikke er i live, har det jo haft et liv i sin mors mave, hvor hun har mærket det, og forældrene har haft en masse forestillinger om barnet og det liv, det skulle have haft, siger Giulia. 

– Nu får de kun en kort stund til at være sammen med det og skabe nogle minder. Så det betyder meget at være fysisk tæt med barnet.

Man kunne måske tænke, at det æstetiske udtryk er ligegyldigt i en situation, hvor man har mistet et barn. Men Giulias oplevelse er, at de fine, bløde kurve er med til at skabe nogle gode minder for forældrene, i den korte tid de har deres barn hos sig. 

Hun viser et lille, ligeledes hjemmehæklet tæppe, som barnet kan få svøbt om sig, inden det lægges i kurven.

– Forældrene er rigtig gode til at tage billeder af deres børn. Og når barnet ligger så fint, skaber det gode minder, siger hun. 

– Midt i den største sorg, hvor forældrene græder og er ulykkelige, er de jo samtidig stolte af deres børn og føler en glæde ved at se dem.

Giulia oplever desuden, at kurvene i modsætning til fortidens papbakker er som skabt til et nervesystem på overarbejde.

– Sanserne er super skærpede ved sådanne hændelser. Så selv om vi lagde et lille hvidt klæde i bakkerne for at bløde udtrykket op, ændrede det ikke på fornemmelsen af, at det var pap, siger hun. 

– Moseskurvene føles derimod behagelige at røre ved og er et udtryk for, at der er et menneske bagved, som har brugt tid på at fremstille kurven til lige netop til det barn.

Mange hækler med

Heldigvis er det ikke hver dag, der er behov for moseskurve. Men jordemødrene på 'Enhed for tab' kan bedst lide at være forberedt og have et lille lager parat, når behovet melder sig. På fødegangen står der derfor altid en kurv med garn, som de kan tage med hjem – eller hækle løs af, når der ikke er travlt. 

Derudover har Giulia skrevet et opslag på facebooksiden for sin lokale strikkecafé med en opfordring til at hækle moseskurve til fødegangen. 

Den opgave var der overvældende mange, der meldte sig til.

– Jeg fik over 900 henvendelser! Langt de fleste ville bare gerne bruge deres kreative evner til at gøre gavn, siger Giulia. 

– Men mange skrev også deres egne historier til mig. Enten havde de selv oplevet en dødfødsel, eller også havde en veninde eller familiemedlem været igennem det. De havde behov for at skrive til mig, hvor dejligt de syntes sådan et initiativ havde været i den situation. 

Det gør altid stort indtryk på Giulia, når hun viser moseskurvene til forældrene og oplever taknemmeligheden over, at nogen har gjort sig umage for deres barn.

– Som regel bliver forældrene enormt rørte. De siger ”hvor er det fint” eller ”det ser ud, som om han sover”. Det er de bittesmå solstråler, vi kan skabe i en mørk tid. Vi kan ikke fjerne deres smerte, men vi kan gøre afskeden værdig, siger Giulia. 

– Og vi kan være med til at skabe nogle gode minder om det barn, de ikke får med hjem. 

LÆS OGSÅ

Ghita Nørby vil bryde tabu: ”Jeg har gjort det i mange år”

”Jeg holder meget af at gå til psykolog. Det har jeg gjort i mange, mange år i mit liv,” lyder det fra skuespilleren, som oplever, at det for mange er forbundet med et tabu at gå til psykolog.