Skal jeg kontakte min gamle, bitre ven?

Jeg er en mand sidst i 60’erne, der går og ruger over et problem. Vi skal mange år tilbage i tiden, hvor jeg stadig boede i den jyske provinsby, hvor jeg er født. 

Her havde jeg en rigtig god ven, der også var min kollega, og som jeg stort set altid hang ud med. Vi holdt sammen i mange år, vi havde de samme drømme og ambitioner, og vi støttede hinanden – både når det gik godt og dårligt.

Men så fandt vi kærester og koner, der optog vores tid, og da vi på et tidspunkt endte med at konkurrere om det samme job (som jeg fik), blev det bare aldrig det samme igen. 

Han fandt et nyt job, og jeg blev forflyttet til København. Her har jeg og min familie boet siden, og jeg har helt mistet kontakten med min tidligere ven, selvom jeg faktisk tit tænker på ham.

For et stykke tid siden, mødte jeg så en fælles bekendt hjemmefra til en familiefest. Han kunne fortælle, at det gik min gamle ven skidt. 

Han var blevet skilt og virkede ensom. Når min bekendt stødte på ham, fremstod han også ret bitter, og han havde faktisk også nævnt, at jeg i sin tid havde hugget hans ”drømmejob”. 

Det sidste er fuldstændig tåbeligt, men på trods af det, er der noget i mig, der stadigvæk har lyst til at kontakte ham, for vi bliver jo ikke yngre. Min kone mener, jeg bør holde mig væk, fordi min gamle ven lyder så bitter og så nøjes med at huske de gode minder. 

Hvad synes du?

LÆS OGSÅ

Ægteparret Lise og Claus bruger begge paryk – og de er ikke bange for at tale højt om det

Lise bærer en top extension, mens Claus supplerer hårpragten med et såkaldt hårsystem. Det nordjyske ægtepar lægger ikke skjul på, at de hver især har brug for hjælp på toppen – og den slags bør vi andre heller ikke skamme os over, mener de. Træd med indenfor i en verden af parykker og toupéer.

Vibeke Dorph råder læseren til at kontakte sin gamle ven

Jeg kan godt frygte, at din kone har ret, og at gensynet med din gamle ven kan gå hen og ende som lidt af en fuser ud fra den beskrivelse, du har fået af ham.

Alligevel vil jeg selvfølgeligt råde dig til at kontakte ham. For som bekendt, så fortryder vi oftest ikke det, vi gør, men det vi ikke får gjort. Og hvad er det værste egentlig, der kan ske, hvis du kontakter din gamle ven? At han viser sig at sidde fast i en bitterhed og vrede, og du derfor bliver skuffet? 

Det overlever du vel nok.

Det kan jo også tænkes, at han vil live op og blive glad ved gensynet, og at I måske også her kan få gamle misforståelser ryddet ad vejen?

Under alle omstændigheder, så gør forsøget. Jeg har selv oplevet, at gamle venner har rakt ud til mig, og jeg har også selv gjort det samme. Nogle gange er det endt med, at vi bare har ses en enkelt gang, hvor vi har genopfrisket gamle minder, det har været dejligt, men det var så også det. 

Et par gange har det dog også resulteret i at det gamle venskab har fået helt nye ben at gå på, og det er jo decideret vidunderligt.

Så gør forsøget og se, hvad der sker. Viser det sig, at I intet har at sige hinanden, så går livet vel videre på trods af det. 

Skulle det derimod vise sig, at I har masser at byde hinanden, så vil det kun være skønt for jer begge to.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

LÆS OGSÅ

Da vi skulle møde min søns nye kæreste, fik vi et chok

Jeg blev så glad på min 22-årige søns vegne, da han kom hjem og fortalte, at han havde mødt kvinden i sit liv. Da vi skulle møde hende, fik vi et chok.