Bertram, Bertil, Rumle og Noah.

Den her nye dokumentar bør du virkelig se – ifølge kulturredaktøren

Aphaca har haft nogle vilde år, og dokumentarfilminstruktør Emil Næsby har fulgt Bertram, Bertil, Rumle og Noah hele vejen.

ALT for damerne logo

Dokumentar

Aphaca har brug for hinanden

Du kan ikke komme udenom Bertram, Bertil, Rumle og Noah. 

De udgør nemlig kometbandet Aphaca, der er strøget ind i vores hjerter med deres følsomme og ørehængende musik – og ja, en form for ungdommelig uskyld, der strømmer igennem de kloge sangtekster.

De fire unge mænd har spillet musik sammen siden 8. klasse, og da de for bare et par år siden fik deres første pladekontrakt, gik det pludseligt stærkt! 

De blev rockstjerner – lige midt i gymnasiet, lektierne, kæresterne – og øvelokalet, musikstudiet og livekoncerterne begyndte at fylde mere og mere. 

Klip til en udsolgt koncert i Parken senere i år og ikoniske liveoptrædener som f.eks. pop-up-koncerten på Vesterbro sidste sommer, der af Politikens musikredaktør blev udråbt til et ”Beatles-øjeblik”. Det er blevet vildere og vildere for Aphaca, så vildt at det suser dem for ørene og kun de fire ved, hvordan dét føles. Derfor har de brug for hinanden mere end nogensinde før. 

Instruktør Emil Næsby Hansen har fulgt bandet lige siden den spæde begyndelse og dokumenterer med følsomhed de fire drenges drømme, håb, vækst, vildfarelser og søgen efter mening i denne nye dokumentar. Se den og drøm med.

”Aphaca – Brug for hinanden” har biografpremiere 13. maj