Da Lisa Nilsson blev skilt, forstod hun pludseligt sine forældre meget bedre

Coveret til Lisa Nilssons nye album viser hende sammen med sin mor og søster. Gyldent sollys omringer dem alle tre, grønne blade og grene danner en flimrende baggrund, og man kan næsten fornemme familielykken, når Lisa fortæller, at det var hendes far, der tog billedet dengang i 1973. Men … 

– Året efter min far skød det billede, var familien opløst. I min barndom var min familie en af de første, hvor ”idéen om os” – om et ”vi” – blev opløst, fordi mine forældre blev skilt. Og historien gentog sig. Da min yngste datter var fire år, blev jeg skilt fra mine to døtres far. Det er jo en tilfældighed, at det skete på præcis samme tidspunkt, men jeg tror, at min personlige erfaring gjorde, at jeg havde lidt mere forstand på, hvordan det var for vores to piger, og at jeg dermed kunne forsøge at gøre tingene, som jeg selv ville have ønsket, at mine forældre havde gjort det, fortæller Lisa Nilsson i denne uges ALT for damerne.

LÆS OGSÅ

Skal mine børn kende sandheden om vores skilsmisse?

En læser spørger, om hun skal fortælle sine to teenagebørn, hvorfor hun og eksmanden blev skilt for otte år siden. Læs her, hvad Vibeke Dorph råder til i Hjemmets brevkasse.

At hun selv skulle gå igennem det samme som sine forældre, og se det fra deres perspektiv har været lærerigt for hende

– Pludselig kan jeg jo se, hvor svært det har været for dem. Som teenager var jeg meget fokuseret på alt det, de ikke gjorde rigtigt dengang, hvad de mislykkedes med, og hvad de kunne have gjort anderledes, men som voksen kan jeg se, hvor mange ting de faktisk klarede. Og hvor godt de gjorde det set i forhold til de udfordringer, de havde i deres parforhold dengang. 

LÆS OGSÅ

Hvorfor bliver kvinder sundere af at blive skilt?

Mens skilsmissen sender mændene tidligere i graven, bliver kvinder sundere af at gå solo – blandt andet fordi vi tager os bedre af os selv og høster frugterne af at have holdt netværket i live. Det siger både forskning og eksperter – og kvinder som Mette Andersen, der har opdaget, at livet som single er for skønt til bare at være en mellemstation.

Ydmyg beundring

I dag ved den svenske sangerinde, hvor svært det er at være voksen, at være mor. 

– Og jeg ved, hvor svært det er at have et problematisk parforhold med børn. Det er en udfordring. Så de senere år er jeg blevet fyldt op af en ny ydmyg beundring for min mor, og jeg er blevet berørt over, hvor meget hun faktisk klarede samtidig med, at hun var så ked af det og bange, da hun blev alene med os. For wow, vi fik mad på bordet hver dag. Hun fik os i skole, selvom vi hellere ville blive i sengen hele dagen. Og hun klarede det hele på trods af alt det, hun selv gik igennem. 

– Jeg er ked af, at jeg ikke nåede at fortælle hende, hvad jeg havde indset, inden hun fik Alzheimers og døde i 2020. Jeg ville så gerne have sagt til hende, ”mor, nu forstår jeg”, for sådan nogle samtaler er så vigtige. Det kan jeg se nu. 

LÆS OGSÅ

Da Anitas venner blev skilt, blev hendes eget ægteskab presset: Samtalerne kørte altid i den samme bane

Da vores bedste venner meddelte os, at de skulle skilles, gjorde min mand og jeg alt for ikke at vælge side. Vi forsøgte derimod at støtte dem begge to, men at diplomatiet absolut ikke gik den anden vej, opdagede jeg desværre på en meget trist måde.

Lisa Nilsson fortæller, at hun også er kommet tættere på sin far de senere år. 

– Netop ved at få talt med ham. Voksen til voksen. Jeg kan genkende mine egne brist i ham, og det giver vores forhold en helt ny betydning. For ligesom med min mor er de punkter, hvor vi ligner hinanden, præcis de punkter, jeg altid er blevet vred på ham over, men lige pludselig er han det menneske i verden, der bedst har forstand på, hvordan jeg har det. Og den indsigt var bare sådan: WAUW! Der er nogle ting, der er faldet på plads. Cirklen er sluttet. Og det er så fint at kunne fortælle ham det. 

– Jeg har skrevet mange breve til min far gennem livet, hvor jeg har spurgt: ”Hvorfor gjorde du det og det, kunne du ikke have gjort sådan og sådan i stedet?”. Men i dag oplever jeg mig selv ringe til ham og sige: ”Åh, nu har jeg lige gjort præcis det samme, som du engang gjorde, overfor mine egne børn. Fuck altså”. Og så siger han: ”Kig på os to, det bliver godt igen”. Det er skamfuldt at føle, at man somme tider svigter som forælder, og så er det godt at have en, der kan sige: ”Jeg ved, hvordan du har det, og du skal nok blive tilgivet”.